Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

16. april 2019 10:35

Uddrag af døgnrapport fra dag 19 kl 0700 til dag 19 kl 0700

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

Døgnets anmeldelser vedrørende:


Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen anmeldelser

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Vestervangen, Allerup, Holbæk
Stigbrovej, Himlingøje, Hårlev
Lindevej, Tune
Dyssevej, Sæby, Høng
Skovvej, Jyderup
Mellemtoften, Jyllinge
Vestervangsparken, Asnæs
Dybesøvej, Rørvig

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen anmeldelser


Harmonikasammenstød – Sydmotorvejen, Køge

Kl. 1501 fik politiet en anmeldelse om et trafikuheld på Sydmotorvejen ved Køge. Part 1, en 47-årig kvinde fra Næstved, bremsede på grund af tæt trafik, hvorefter hun blev påkørt af part 2, der blev påkørt af part 3, der blev påkørt af part 4. Anden vognbane var kortvarigt spærret, indtil de implicerede biler var placeret i nødsporet. Der skete kun materiel skade ved uheldet.

Ulovligt ophold – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde – Greve

Kl. 1730 bemærkede en patrulje, der kørte i sydgående spor på Køge Bugt Motorvejen, en lastbil med sættevogn, som kørte foran patruljen. Lastbilen blev eskorteret til Karlslunde Rasteplads med henblik på rutinemæssigt at blive kontrolleret. I lastbilens førerhus traf patruljen foruden chaufføren også en 18-årig mand, der kunne fremvise et tyrkisk pas med et udløbet visum. Patruljen kunne ved nærmere undersøgelse konstatere, at manden havde fået afslag på familiesammenføring, og at han skulle have forladt Danmark senest den 6. juni 2018. Manden blev anholdt grundet mistanke om ulovligt ophold og blev transporteret til politistationen for at blive afhørt. Sagen vil blive fremlagt for udlændingestyrelsen, så manden kan få afgjort sin sag. Patruljen fandt i øvrigt lastbilen og sættevognen i lovlig og forsvarlig stand, og den kunne fortsætte sin videre færd.

Forsøg på bedrageri – Hegnsgården, Greve

Kl. 1946 ringede en 55-årig kvinde fra Greve til 114 og oplyste, at hendes mor, en 77-årig kvinde fra Greve, var blevet ringet op kl. 1845 af en mand, der udgav sig for at hedde Preben og være fra banken. ”Preben” havde forsøgt at lokke personlige oplysninger ud af den 77-årige, dog uden at have held med sit forehavende. Den 77-årige afbrød forbindelsen og ringede derefter til sin datter, der ringede 114 for at fortælle politiet om opkaldet.

Politiet vil gerne opfordre borgerne til at udvise en sund skepsis overfor alle fremmede, der henvender sig og oplyser, at de at fra firmaer eller offentlige myndigheder. Stil kritiske spørgsmål og afbrud telefonsamtalen, hvis du er i tvivl om henvendelsen er reel. Oplys aldrig personfølsomme oplysninger som f.eks. personnummer eller Nem-ID, koder eller oplysninger om betalingskort.

Spirituskørsel og bortvisning – Møllehusvej og Sygehusvej, Roskilde

Kl. 23.45 stoppede en patrulje en personbil, der var kørende på Møllehusvej i nordgående retning med henblik på rutinemæssig kontrol. Patruljen havde en mistanke om, at føreren af bilen, en 70-årig mand fra Roskilde, havde en promille over det tilladte, og han blev derfor kørt til sygehuset for at få udtaget en blodprøve. Manden var kortvarigt anholdt i forbindelse med blodprøveudtagningen. Kl. 0143 var den gal igen, da receptionisten på sygehuset kontaktede politiet, da samme mand skabte utryghed for borgere og patienter på sygehuset med sin adfærd. Samme patrulje, som havde kørt manden til sygehuset, ankom til stedet, hvor de efter lidt søgen fandt frem til den 70-årige mand, som blev kørt hjem og lagt i seng. Når resultatet af blodprøven er klar, kan manden forvente igen at høre fra politiet.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

24. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 24. april 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 23. april 2024 kl. 07.00 til 24. april 2024 kl. 07.00.

23. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 23. april 2024.

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 22. april 2024 kl. 07.00 til 23. april 2024 kl. 07.00.

22. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 22. april 2024

Vidner søges til groft overfald på lastbilchauffør - Mænd afsløret midt i narkohandel - Vidner søges til indbrud i tandlæge, hvor dyrt udstyr blev stjålet. Læs mere i weekendens uddrag Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 19. april 2024 kl. 07.00 til 22. april 2024 kl. 07.00.