Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

29. juni 2019

Uddrag af døgnrapport fra dag 270619 kl 0700 til dag 280619 kl 0700

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

Døgnrapport, dna

Døgnets anmeldelser vedrørende:

               

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Køgevej, Gadstrup
Grønningen, Viby Sjælland

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Vestervangen, Allerup, Holbæk
Stålmosevej, Vindinge, Roskilde
Lærkevej, Allerup, Holbæk
Paulsvej, Jyllinge

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Fasanvej, Dalby, Gørlev

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen


Cyklist påkørt af varevogn – Københavnsvej/Langebjerg, Roskilde

En 53-årig mand fra Roskilde blev på sin cykel kl. 0643 påkørt af en 49-årig mand i varevogn, ligeledes fra Roskilde. Bilisten kørte i nordlig retning gennem rundkørslen Københavnsvej/Langebjerg, da han kørte frem for sin ubetingede vigepligt med omkring 5 km/t, da han ramte cyklisten, der ligeledes kørte gennem rundkørslen. Cyklisten blev kørt til kontrol på sygehuset med overfladiske skrammer. 

Lyden af skud var fyrværkeri – Karlemosen, Køge

Kl. 1219 ringede en bekymret borger, som mente at have hørt skud omkring Karlemosen i Køge. Politiet kørte derfor massivt til stedet med både patruljer og indsatsleder. Politiets patruljer fandt frem til en studenterfest, der havde affyret fyrværkeri, og festen fik en snak med politiet om fyrværkeri. Politiets patruljer kunne afvarsles og fortsætte til andre opgaver. 

Færdselsuheld – Sydmotorvejen, Køge

Kl. 1519 påkørte en personbil ført af en 45-årig mand fra Maribo en anden personbil, hvor en 49-årig kvinde ligeledes fra Maribo sad bag rattet. Et øjebliks uopmærksomhed fra den mandlige bilist førte til sammenstødet, og kvindens bil ramte autoværnet og drejede 180 grader rundt på motorvejen. Mens oprydningsarbejdet fandt sted, kunne trafikken køre forbi i 1. vognbane, men det skabte dog trafikprop i fredagens eftermiddagstrafik. 

Trussel på livet i et fodgængerfelt – Vestervej/Fynsgade, Ringsted

Kl. 1545 gik en 21-årig mand fra Sorø over et fodgængerfelt i rundkørslen Vestervej/Fynsgade i Ringsted med sin ven. En bil holdt ved fodgængerfeltet og gassede op, hvilket gav anledning til, at den unge mand gestikulerede, at dette var provokerende. Manden i bilen steg ud, og det førte til et mundtligt skænderi mellem parterne. De to gående mænd havde ikke set, at manden havde taget en hammer med ud af bilen, men efter en kort kontrovers, trak manden hammeren frem og viftede med den med mundtlige trusler. De to unge gik derfor fra stedet for at undgå en konfrontation. 
Manden fra bilen beskrives som: 
Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 25-30 år, 170 cm, Kropsbygning: Muskuløs, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Brun, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Tyndhåret i toppen, Talte: Dansk, Iført: Mørk T-shirt, shorts, Bevæbning: En spids, lille hammer.
Politiet hører gerne fra vidner, der har set optrinnet og truslerne, eller personer, der har oplysninger om sagen.

Unge mennesker på sejlads uden tilladelse – Vestre Havneplads, Kalundborg 

Kl. 1615 ringede en borger, fordi en gruppe unge mennesker havde snuppet en jolle og sejlede rundt i indsejlingen. Politiet kørte derfor til stedet og fik de unge mennesker og jollen i land. Alle de antrufne var 13 år og fra Kalundborg, og de fik en påtale fra betjentene. Samtidig blev deres forældre kontaktet af politiet og de sociale myndigheder, så de blev orienteret om unoderne. Ingen kom til skade, men det kunne være farligt for de unge, der uden træning eller redningsveste var taget på sejlads uden opsyn af voksne. 

Færdselsuheld med flygtet bilist – Holbækvej/Teglværksvej, Jyderup, Holbæk

Kl. 1803 kom en 28-årig mand fra Jyderup kørende ad Holbækvej i østgående retning i en sort personbil. Ud for Teglværksvej holdt en sort varevogn stille for forbikørende trafik. Da den 28-årig mand var lige ud for den sorte varevogn, accelererede føreren i varevognen og ramte bag på den 28-åriges bil, så han ikke kunne køre videre. Til gengæld kørte varevognen ad Holbækvej i vestgående retning uden at standse og udveksle oplysninger med den påkørte bilist. Politiet vil gerne i kontakt med føreren af den sorte varevogn, og efterlyser derfor vidner eller personer, der har oplysninger til sagen. 

Spirituskørsel – Kløverstien, Holbæk

Kl. 1818 blev en 18-årig mand fra Svinninge anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse af promillen og vil høre nærmere, når resultatet foreligger. 

Spirituskørsel – Rørvangsvej, Holbæk

Kl. 1946 blev en 44-årig mand fra Holbæk anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse af promillen og vil høre nærmere, når resultatet foreligger.

Spirituskørsel og en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen – Tømmerupvej, Kalundborg

Kl. 2048 blev en 20-årig mand fra Ruds-Vedby anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse af promillen og vil høre nærmere, når resultatet foreligger.
Kort tid efter, kl. 2050, blev en 27-årig mand fra Kalundborg sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, fordi han på stedet udtalte ukvemsord henvendt til politiet, mens patruljen var på opgave. 

Spirituskørsel – Københavnsvej, Køge

Kl. 2058 blev en 26-årig mand fra Ishøj anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse af promillen og vil høre nærmere, når resultatet foreligger.

Narkokørsel – Køge Bugt Motorvejen sydgående, Køge

Kl. 2105 blev en 63-årig mand fra Stege anholdt og sigtet for at køre bil i narkopåvirket tilstand. Manden blev anholdt og sigtet, og efterfølgende blev han kørt til sygehuset for at få udtaget en blodprøve. Han vil høre nærmere om sagen. 

Narkokørsel – Holbækmotorvejen, Roskilde

Kl. 0051 blev en 21-årig mand fra Hedehusende anholdt og sigtet for at køre bil, uagtet han var påvirket af kokain. Manden fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse og vil høre mere om sagen, når resultatet er i politiets hænder. 

Roskilde Festival starter i dag

I forbindelse med åbningen af teltområdet på Roskilde Festival, vil politiet igen gøre opmærksom på, at der vil være massiv trafik til og fra området. Det betyder, at man som bilist kan risikere har holde længe og vente på motorvejen og vejene i hele Roskilde by. Det anbefales, at man så vidt muligt tager offentlig transport til Roskilde Festivalen og er opmærksom under kørslen på motorvejen, da der kan være pludselige opbremsninger og stillestående trafik ved afkørslerne omkring Roskilde. 
Hastigheden på Holbækmotorvejen er nedsat til 80 km/t modsat de normalt tilladte 110 km/t. Politiet vil ligeledes have hastighedskontrol på motorvejen som et forebyggende tiltag, så bilisterne forhåbentlig overholder skiltningen.
 

Pressekontakt

Martin Bjerregaard
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

Camilla Schouw Broholm
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Flere døgnrapporter

8. juli 2020

Midt- og Vestsjællands Politi

Uddrag af døgnrapport fra tirsdag den 070720 til onsdag den 080720

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

7. juli 2020

Midt- og Vestsjællands Politi

Uddrag af døgnrapport fra mandag den 060720 kl 0700 til tirsdag den 070720 kl 0700

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

6. juli 2020

Midt- og Vestsjællands Politi

Uddrag af døgnrapport fra fredag den 030720 kl 0700 til mandag den 060720 kl 0700

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

Afvis cookies