Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

4. juli 2019 10:58

Uddrag af døgnrapport fra onsdag 030719 kl 0700 til torsdag 040719 kl 0700

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

               

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Lilleholm, Greve
Huginsvej, Ringsted
Jættevej, Ringsted

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Kildevangen, Mørkøv

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Møllestensparken, Tuse, Holbæk

Spirituskørsel – Hundige Strandvej, Greve

Kl. 0905 blev en 39-årig mand fra Polen anholdt og sigtet for spirituskørsel. Efter udtagelse af en blodprøve blev manden løsladt til gaden, men han vil høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres. 

Vold og trusler – Gymnasievej, Køge

Kl. 1000 blev politiet kontaktet, fordi en 44-årig mand havde været udsat for vold og trusler. En bekendt 41-årig kvinde havde fremsat trusler via telefon og havde onsdag været på den forurettedes adresse, hvor hun havde slået ham i ansigtet og i ryggen. Kvinden blev anholdt og sigtet for vold og trusler på livet. Hun blev efter afhøring løsladt, men er fortsat sigtet i sagen. 

Spirituskørsel – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde, Greve

Kl. 1044 blev en  26-årig mand fra København N anholdt og sigtet for spirituskørsel. Et pust viste en promille på 1,64, og manden havde glemt at medbringe sit kørekort på turen. Han fik udtaget en blodprøve og blev derefter løsladt. Når blodprøven er behandlet, vil manden få afgjort sin sag. 

Brand i skur – Skovvænge, Køge

Kl. 1331 fik politiet en anmeldelse om, at brandvæsnet kørte ud til en brand i et skur på Skovvænget. Branden er formentlig opstået i forbindelse med ukrudtsafbrænding, hvor et firma var bestilt til at brænde ukrudt, rydde buske og klippe græs. Branden opstod i skuret til boligen og ingen andre bygninger blev beskadiget. Ej heller personer kom til skade. Politiet optog rapport på stedet for at undersøge, om nogen skal drages til ansvar for branden. 

Butikstyv – Vestergade, Køge

Kl. 1623 kørte politiet ud til et supermarked, hvor en 54-årig kvinde fra Hvidovre var blevet stoppet af en butiksdetektiv, fordi hun havde stjålet blandt andet hundemad og andre effekter i butikken. Kvinden blev afhørt og sigtet og kan se frem til erstatningskrav og bøde for de lange fingre. 

Mistænkelige, hjælpsomme mænd ved sommerhus – Fyrrestien, Starreklinte, Odsherred

Kl. 1640 ringede en 55-årig mandlig sommerhusejer til politiet, fordi han havde oplevet noget mistænkeligt ved sit sommerhus. Tre mænd af udenlandsk udseende (ej nærmere beskrevet) kom den 20. juni omkring kl. 16 gående forbi mandens sommerhus, mens han var i gang med at udføre et arbejde på stedet. De tre mænd tilbød at hjælpe, og manden takkede ja. Sommerhusejeren havde ingen kontanter på sig, selvom han ønskede at betale mændene en lille hyre for hjælpen. De kom dog på eget initiativ tilbage en anden dag, hvor manden gav dem et lille kontantbeløb. De hjælpsomme mænd tiggede om flere penge, men anmelderen vejledte dem i stedet om at søge arbejde et sted i nærheden. Anmelder opgav sit telefonnummer til de hjælpsomme mænd, men siden har han modtaget flere opkald, hvor mændene har fremsat trusler mod sommerhusejeren. 
Politiet vil derfor gerne advare borgerne om ikke at takke ja til hjælp fra fremmede og om ikke at give hverken penge eller telefonnumre til personer, man ikke kender. Hvis andre borgere oplever lignende, hører politiet gerne om episoderne. 

Lastbil med usikkert læs – Hovedvejen, Osted, Lejre

Kl. 1734 ringede en 22-årig mand til politiet, fordi hans bil var blevet ramt af gods fra en modkørende lastbil. Politiet kørte frem til stedet og fandt lastbilen, der havde usikkert gods på vognen, som ikke var spændt ordentligt fast. Den 22-årige fik sig en forskrækkelse og en smadret forrude af den træplade, der faldt af vognen, mens føreren af lastbilen, en 59-årig mand fra Køge, blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

Mistænkeligt forhold hos frisør – Dalbyvej, Ejby, Lille-Skensved, Køge

Omkring kl. 18 kom to udenlandsktalende personer, en mand og en kvinde, ind i en frisørsalon på Dalbyvej. Kvinden gik ind i baglokalet og begyndte at tage varer ned fra hylderne, men en medarbejder fra salonen fulgte med. Kvinden havde på et uforståeligt sprog talt til medarbejderen og holdt produkterne helt op til ansigtet på medarbejderen, uden denne dog vidste, hvad det drejede sig om. Manden, som stadig var ude i salonen, havde også taget varer ned fra hylderne og på engelsk spurgt ind til prisen på produkterne. Intet var stjålet eller ødelagt på stedet, men medarbejderne fandt optrinnet mistænkeligt og ringede derfor til politiet. 
Politiet hører gerne om lignende hændelser i butikker. De to personer beskrives som: 
A: Kvinde, Romansk af udseende, 30-40 år, 160-165 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Langt, Yderligere kendetegn: Håret var sat i en knold., Talte: Fremmedsprog, Iført: Jeans, skjorte som var lyserød/lilla.
B: Mand, Østeuropæisk af udseende, 30-40 år, 165-170 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Talte: Fremmedsprog, Iført: Blå t-shirt og jeans.

Uro ved arresten i Køge - Blegdammen, Køge

Kl. 2253 stod en flok på 7 personer foran arresten i Køge og forsøgte at kontakte en indsat. Politiet fik fat på alle syv personer, hvoraf den ene, en 25-årig mand fra Brønshøj, blev sigtet for overtrædelse af straffeloven for forsøg på ulovlig forbindelse med indsatte. 

Narkokørsel, besiddelse og frakendt førerret – Vordingborgvej, Køge

Kl. 0010 standsede politiet rutinemæssigt en personbil ført af en 32-årig mand fra Brøndby Strand. Manden blev testet positiv for narkotika og fik udtaget en blodprøve, mens han var anholdt og sigtet for forseelsen. Manden var desuden frakendt førerretten, og under visitation fandt politiet manden i besiddelse af 4 gram hash. Hans sager vil senere blive afgjort, når blodprøvens resultat foreligger. 

Beslaglæggelse af bil – Hundigevej, Greve

Kl. 0109 standsede politiet rutinemæssigt en bil, der blev ført af en genganger. Den 35-årige fører fra Ishøj har nemlig to gange tidligere i år ført samme bil, selvom han i 2018 har fået inddraget sin førerret. Da det er tredje gang i en periode på mindre end tre år, manden har ført bil uden førerret, beslaglagde politiet bilen med henblik på konfiskation. Det skal retten tage stilling til på et senere tidspunkt. Manden er sigtet i sagen. 

Forsøg på indbrud i villa – Kildevangen, Mørkøv, Holbæk

Kl. 0433 ringede en borger, fordi han kort forinden havde opdaget to indbrudstyve ved sin bolig i færd med at bryde ind. Manden overraskede tyvene, som stak af i en større sølvgrå personbil. De beskrives som:
Signalementer: A: Mand, mørk hættetrøje, dansk talende, B: Mand, mørk hættetrøje. Køretøjer: Sølvgrå personbil 
Politiet hører gerne fra borgere, der har været vågne på tidspunktet og set to personer på stedet. 

Spirituskørsel – Hovedvejen, Lejre

Kl. 0455 blev en 20-årig mand fra Korsør anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han blev transporteret til sygehuset for at få udtaget en blodprøve og vil høre mere om sagen senere. 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

19. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 19. april 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 18. april 2024 kl. 07.00 til 19. april 2024 kl. 07.00.

18. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 18. april 2024.

Mand sigtet for brandstiftelse på behandlingssted - Bilist uden kørekort fik taget bilen - Fart på ud for Skills. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 17. april 2024 kl. 07.00 til 18. april 2024 kl. 07.00.

17. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 17. april 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 16. april 2024 kl. 07.00 til 17. april 2024 kl. 07.00.