Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

8. august 2019 12:13

Uddrag af døgnrapport fra onsdag 070819 kl 0700 til torsdag 080819 kl 0700


Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

Stjålet Audi S4


Døgnets anmeldelser vedrørende:

               

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen anmeldelser

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Solrød Byvej, Solrød Strand
Nyrupvej, Ugerløse
Gyvelvej, Roskilde

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen anmeldelser

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen anmeldelser

Kørsel i narkotikapåvirket tilstand, Frederiksborgvej, Roskilde

Kl. 07.10 blev en patrulje opmærksom på en forankørende personbil, som kørte hurtigere end det tilladte. Patruljen bragte bilen til standsning. Bag rettet sad en 26-årig mand fra Litauen, bosiddende i Hillerød, der var påvirket af euforiserende stoffer. Manden blev sigtet og var anholdt i forbindelse med, at han fik udtaget en blodprøve. Sagen vil blive afgjort, når resultatet af blodprøven foreligger.

Mand med kniv på gaden, Fiskeparken, Svogerslev, Roskilde 

Kl. 09.24 alarmerede en 44-årig mand fra Roskilde politiet, fordi der befandt sig en mand på gaden med en kniv. Politiet kom til stedet kl. 09.31, hvor de traf en 33-årig psykisk uligevægtig mand, der var i besiddelse af kniven. Den 33-årige forklarede, at han havde mistanke om, at der befandt sig fremmede personer på hans adresse, hvilke politiet undersøgte uden at træffe nogen personer. Den 33-årige mand indvilligede i at blive indlagt, hvor han vil få den fornødne hjælp.

Spirituskørsel i veteranbil – Pedersvej, Køge

Kl. 10.58 anmeldte en 34-årig kvinde fra Køge, at en veteranbil var kommet kørende ad Pedersvej i nordgående retning. I forbindelse med kørslen havde veteranbilen påkørt en parkeret personbil, der holdt parkeret i modsatte vejside. Føreren fortsatte dog kørslen og påkørte og væltede efterfølgende en lampe, der var placeret ved fortovet. Der var flere vidner til episoderne. Politiet kom frem til stedet, hvor det viste sig, at føreren af bilen – en 40-årig mand fra Herfølge – havde skaffet sig adgang til og fjernet veteranbilen fra en adresse i St. Torøje, Fakse. Manden var påvirket af spiritus og i øvrigt frakendt førerretten, og han blev derfor sigtet for forholdene og var anholdt i forbindelse med at han fik udtaget en blodprøve. Hans sager vil blive afgjort, når politiet har modtaget resultatet af blodprøven.

Færdselsuheld Lindenborgvej, Gevninge, Roskilde – Lejre 

Kl. 11.51 ringede en 57-årig kvinde fra Gevninge 112, da hun på Lindenborgvej i Gevninge var vidne til en trafikulykke, hvor en lastbil med påhængsvogn kørte af vejen og ind på cykelstien, hvor lastbilen fortsatte ca. 200 meter, hvorved den ramte tre lygtepæle, inden lastbilen kørte af vejen og væltede. Både lastbil og påhængsvognen indeholdt korn, der delvist væltede ud på en mark. En patrulje kom til stedet, hvor det viste sig, at den 47-årige fører af lastbilen – en mand bosiddende i Faxe Kommune – under kørslen havde fået et ildebefindende, hvilket var årsag til trafikulykken. Der skete kun materiel skade ved uheldet. 

Cyklist sigtet for hærværk – Ringstedgade, Roskilde

Kl.1521 var der tæt trafik på Ringstedgade ud for nr. 76 ved tankstationen. En 50-årig mand fra Roskilde holdt i sin bil ved udkørslen til Ringstedgade og kom herunder til at køre for langt frem, så han holdt og spærrede for cyklisterne på cykelstien. En cyklist blev meget utilfreds over dette, så han slog ned i kølerhjelmen på den 50-åriges bil, så der kom en bule. Politiet blev tilkaldt og cyklisten, en 53-årig mand fra Roskilde blev sigtet for hærværk og afhørt på stedet. Cyklisten kunne godt erkende forholdet, som var udløst i frustration over at bilen holdt i vejen. Han kan forvente at blive præsenteret for et erstatningskrav i sagen og vil høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres. 

Bil stjålet fra forhandler og kørte fra politiet – Valdemarshaab, Køge

kl. 1620 blev en bil stjålet fra en bilforhandler i Køge. Bilen, en sort Audi S4, havde netop været ude på en prøvetur og holdt foran forhandleren med faste prøveplader, reg. nr. AG40 påsat, da en hætteklædt mand satte sig ind i bilen og kørte fra stedet i høj fart. Forhandleren anmeldte tyveriet til politiet, der hurtigt fik øje på den stjålne bil i krydset Værftsvej/Tangmosevej i Køge. Den standsede dog ikke på politiets anvisninger, men fortsatte væk fra stedet i høj hastighed i nordlig retning. Politiet kørte efter bilen, der kørte på motorvejen ved tilkørsel 32 og fortsatte mod nord. Ved afkørsel 30 i Solrød kørte bilen af motorvejen og kørte ad Cementvej ud på Solrød Strandvej mod nord. Bilen kørte videre ad Strandvejen og politiet havde flere patruljer indsat for at forsøge at standse Audien. I samarbejde med Vestegnens Politi, blev der lagt ”stop sticks” ud på vejen i krydset ved Ishøj Strandvej/Hundige Strandvej i et forsøg på at punktere bilens dæk, så den ville standse. Her kørte bilen forbi politiets afspærring, hvor føreren forsøgte at påkøre de to politifolk, som havde opsat afspærringen. Politiet afgav i den forbindelse varselsskud, men heller ikke dette fik føreren til at standse, men den fortsatte i nordlig retning. Politiet har ikke fået anmeldelser eller oplysninger om, at Audien har forårsaget uheld undervejs i sin hasarderede kørsel, og ingen personer meldes at være kommet til skade.

Et vidne har set føreren som beskrives som: mand, 20-30 år, sort kortklippet hår, sorte skægstubbe, stort hoved, mellemøstlig af udseende

Politiet efterforsker nu sagen for at finde frem til bilen og føreren af bilen. Borgere som bemærker en sort Audi S4 stationcar, som muligvis har pådraget sig mindre skader under kørslen, vil politiet meget gerne kontaktes. Bilen har formentlig fået påsat andre nummerplader end prøveskiltene med reg.nr. AG40. Findes prøveskiltene smidt i en grøft eller lignende, vil politiet meget gerne have besked. Kontakt politiet på tlf. 114.

Grundlovsforhør i retten i Holbæk

Der vil i dag være et grundlovsforhør ved retten i Holbæk kl. 11.00, hvor en 33-årig mand fra Asnæs vil blive fremstillet med begæring om varetægtsfængsling, som sigtet for grov vold og to tilfælde af fareforvoldelse. Den 33-årige er mistænkt for tirsdag d. 6. august omkring kl. 17.00 på Kalundborgvej i Hørve tre gange at have kørt imod en 34-årig kvinde fra Østrig og en 33-årig mand fra Luxenborg, som gik sammen langs vejen. De to sprang ned i grøften og undgik derfor at blive ramt. Det andet tilfælde skete samme dag ca. kl. 21.00 på Dragsmøllevej i Hørve, hvor en 15-årig pige fra Holbæk og en15-årig dreng fra Hørve gik langs vejen. Her er den 33-årige mistænkt for først at forsøge at påkøre de to, hvorefter bilen vendte rundt og kom imod parret en gang til. Her blev den 15-årige dreng ramt af bilen, så han brækkede anklen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt for politiet at komme med oplysninger om motivet til handlingen. Der vil senere blive udsendt et tweet om resultatet af grundlovsforhøret.
 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

19. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 19. april 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 18. april 2024 kl. 07.00 til 19. april 2024 kl. 07.00.

18. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 18. april 2024.

Mand sigtet for brandstiftelse på behandlingssted - Bilist uden kørekort fik taget bilen - Fart på ud for Skills. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 17. april 2024 kl. 07.00 til 18. april 2024 kl. 07.00.

17. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 17. april 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 16. april 2024 kl. 07.00 til 17. april 2024 kl. 07.00.