Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

12. september 2019 11:44

Uddrag af døgnrapport fra onsdag 110919 kl 0700 til torsdag 120919 kl 0700

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

               
Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Bøgevej, Ejby, Kirke-Hyllinge

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Tranehalsen, Gevninge, Roskilde

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

 

Skolekontrol, Lunden, Tune – Greve

Onsdag morgen var politiets forebyggelsesafdeling på skolekontrol på Tune Skole. Lokalbetjent, Mette Stisen, mødte en masse fantastiske forældre og børn, som hun havde en god dialog med. Mette Stisen havde især fokus på, om alle anvendte sikkerhedsudstyr, og om nogen anvendte håndholdt teleudstyr under kørslen. Kun i et tilfælde måtte Mette Stisen finde sin bødeapp på mobiltelefonen frem, da en forælder ikke havde fastspændt sit 2-årige barn i autostolen. Føreren forklarede, at det var en travl morgen, og at de ikke skulle køre så langt. Føreren blev sigtet og kan forvente en bøde og et klip i sagen. Derudover fik Mette Stisen en snak med forælderen om vigtigheden af at anvende sikkerhedsudstyr selv på de korte ture. 

 

Ulovlig knallert beslaglagt – Veddingevej, Høve, Asnæs – Odsherred

Kl. 08.30 bemærkede en politipatrulje en ung mand, som kom kørende på en lille knallert. Da den unge mand så politibilen vendte han rundt og kørte i modsatte retning i høj hastighed. Patruljen fulgte efter knallerten, som kørte langt over de tilladte 30 km/t. Betjenten tændte udrykningssignalet, men det fik ikke knallertføreren til at standse. Han fortsatte sin kørsel og forsøgte at køre væk fra politiet over en græsmark, gennem en lille grøft og ud på en nypløjet mark, hvor knallerten væltede. Politiet tog kontakt til føreren, en 16-årig ung mand fra Fårevejle, som ikke var kommet noget til ved uheldet. Han erkendte at knallerten var ulovlig og nok kunne køre omkring 80 km/t. Den 16-årige blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert. Politiet underrettede den 16-årige far om episoden, og han kom til stedet for at hente sin søn. Knallerten blev beslaglagt, så politiet kan undersøge den nærmere. Den 16-årige vil høre mere fra politiet, når knallerten er undersøgt og sagen skal afgøres.

 

Brand i pillefyr – Vedskøllevej, Herfølge – Køge

Kl. 17.16 kom et alarmopkald om brand i en gårdbygning ved et pillefyr. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor husets ejer under optænding af sit pillefyr var kommet en stikflamme, som havde antændt de omkringliggende genstande. Gården består af et hovedhus og trelænger, der er indrettet til lejligheder. Ejeren fik advaret alle beboerne i lejlighederne, som kom ud af det brændende hus uden at de kom til skade. Husejeren blev kørt med ambulance til sygehuset til kontrol for røgforgiftning. Politiet afspærrede Vedskøllevej mens beredskabet arbejdede på stedet. Røgen drev ud over marken og der blev derfor ikke skønnet, at den var til fare og større gene for de omkringboende. Vedskøllevej blev genåbnet igen lige før kl. 19.00. To længer i gården var kraftigt beskadiget af branden, idet hele taget var udbrændt. Politiet skrev en rapport i sagen for at belyse omstændighederne ved branden.

 

Butikstyv slog butiksdetektiv – Ejbovej, Bjæverskov – Køge

Kl.21.49 fik politiet en anmeldelse fra en butiksdetektiv i Netto, at han havde opdaget en butikstyv, som havde stjålet chokolade for omkring 100-200 kr. Butiksdetektiven, en 25-årig mand, rettede henvendelse til den mistænkte foran butikken, da han ikke havde betalt for chokoladen. Butikstyven blev udadreagerende og slog butiksdetektiven flere gange i ansigtet med knyttet hånd, hvorefter han flygtede fra stedet på en hvid cykel.
Han beskrives som: Mand, Dansk af udseende, 30-40 år, 175-185 cm, Kropsbygning: Muskuløs, Hudfarve: Hvid, Hår: Kronraget / skaldet Talte: Dansk, Iført: Grøn jakke, Hættetrøje, lysegrå cowboybukser, Medbragte: sort taske med hvid skrift.

Politiet efterforsker nu sagen, for at finde frem til den mistænkte. Borgere som kan komme med oplysninger om den beskrevne mand bedes kontakte politiet på tlf. 114.


Skudepisode, Over Bølgen, Hundige - Greve

Se udsendte pressemeddelelse

Den mobile politistation vil være til stede på parkeringsområdet mellem Waves og McDonalds i Greve mellem kl. 15.30-19.00. Kom og få en uformel snak med politiet om episoden, eller det der fylder hos dig.



 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

19. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 19. april 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 18. april 2024 kl. 07.00 til 19. april 2024 kl. 07.00.

18. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 18. april 2024.

Mand sigtet for brandstiftelse på behandlingssted - Bilist uden kørekort fik taget bilen - Fart på ud for Skills. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 17. april 2024 kl. 07.00 til 18. april 2024 kl. 07.00.

17. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 17. april 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 16. april 2024 kl. 07.00 til 17. april 2024 kl. 07.00.