Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

23. august 2019 10:47

Uddrag af døgnrapport fra torsdag 220819 til fredag 230819

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

               
Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ventrupparken, Greve

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Bybrønden, Sæby, Kirke-Hyllinge
Sandås, Greve
Mosevangen, Kalundborg
Porsevej, Køge

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ved Kirken, Egebjerg, Nykøbing Sj.

 

Ulovligt arbejde i henhold til udlændingeloven – Håndværkervej, Roskilde

Kl. 09.30 traf politiet to bosniske mænd på hhv. 22 og 54 år sammen med Skattestyrelsen, Styrelsen for Interntional Rekruttering og Integration (SIRI) og Arbejdstilsynet. De to mænd arbejdede på et kraftvarmeværk i Roskilde, selvom de ikke har tilladelse til at arbejde i Danmark. De blev begge anholdt og sigtet for ulovligt arbejde, og politiet passer på deres pas, mens Udlændingestyrelsen vurderer sagen. 

 

Trussel mod personer i offentlig tjeneste – Nykøbing Sj. Odsherred

Kl. 10.23 anmeldte en medarbejder fra Københavns Kommune, at en 31-årig kvinde fra Nykøbing Sj. Havde fremsagt trusler over telefonen. Da kvinden er kendt med lignende episoder, kørte politiet ud og anholdte hende kl. 12.00 og sigtede hende for trusler om vold mod personer i offentlig tjeneste. Hun vil i dag blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Holbæk.

 

Narkokørsel – Ringvejen, Køge

Kl. 10.35 blev en 27-årig mand fra Frederiksberg anholdt og sigtet for at køre bil i narkopåvirket tilstanden. Manden fik udtaget en blodprøve, da narkometeret gav udslag på kokain. Han vil høre mere om sagen, når resultatet foreligger. 

 

Lovgivning om euforiserende stoffer, salg – Kalundborg  

Kl. 11.02 rettede politiet henvendelse i et kolonihavehus, da patruljen var på anden opgave i nærheden. Ved ankomst til stedet stod døren åben, og umiddelbart inden for døren sad en 18-årig mand fra Slagelse i færd med at opveje narkotika. Politiet tog kontakt til manden og gjorde ham bekendt med, at han var sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Politiet ransagede stedet og fandt i omegnen af 5 gram kokain og 15 gram hash, som blev beslaglagt. Manden blev anholdt og afhørt til sagen, hvorefter han blev løsladt. Han vil høre mere om sagen, når den skal afgøres. 

Ville ikke standse for politiets anvisninger – Østrupvej, Veksø Sj. – Roskilde

Kl. 11.59 forsøgte politiet at standse en personbil til rutinemæssig kontrol. Føreren af bilen ønskede ikke at standse og gassede derfor op og foretog flere ulovlige overhalinger. Politiet fulgte efter bilen til Gundsømagle, men måtte slippe bilen af syne pga. farlig kørsel. Politiet ønskede ikke at sætte sikkerheden for andre borgere over styr for at fange vanvidsbilisten og håbede, at føreren ville sætte farten ned, når politiet ikke længere var efter den. Kort tid efter fandt politiet bilen et andet sted i Roskilde og undersøgte området for at finde føreren. Politiet fandt ikke frem til manden, der kørte bilen, men har forhørt sig i området for at få nogle tips om, hvem føreren var. Bilen viste sig at være stjålet fra en adresse i Herlev, og føreren mistænkes derfor for at være biltyv. 
Han beskrives som: 
A: Mand, Afrikansk af udseende, 20-30 år, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Yderligere kendetegn: Skæg., Iført: Rød trøje, sort kasket. 
Kontakt politiet, hvis du har set personen, der forlod køretøjet, eller hvis du i øvrigt har oplysninger til sagen. 

Tricktyveri – Jernbanevej, Holbæk

KL. 12.07 blev en 86-årig kvinde fra Holbæk udsat for tricktyveri kort efter at have hævet kontanter ved en hæveautomat. En udenlandsk kvinde havde henvendt sig til den forurettede i supermarkedet kort efter, den 86-årige havde hævet penge. En mand havde stjålet den forurettedes pung, mens den udenlandske kvinde afledte opmærksomheden. De to personer beskrives som: 
A. Kvinde, 20-25 år, østeuropæisk af udseende, slank, skulderlangt hår mørkt i toppen og helt lyst fra ørerne og ned, ca. 165 cm. høj, mørk langærmet trøje, mørke tætsiddende bukser, iført briller.
B. Mand, 25-35 år, østeuropæisk af udseende, almindelig af bygning, mørkt kort hår kort i siderne, skæg langs kæbelinjen og rundt om munden (veltrimmet), iført blå dunvest, blå T-shirt med hvid print på maven, mørke shorts (ned over knæene) hvide kondisko.
Politiet hører gerne fra vidner, der har set de to personer eller har oplysninger til sagen. 

Ubehagelig person i toget havde kniv og narko på sig – Roskilde Station

Kl. 12.28 bad togpersonalet om politiet hjælp til en person, der ikke ville forlade stedet på personalets anvisninger. Politiet kom ud og traf en 24-årig mand fra Hvalsø, der under visitation var i besiddelse af en kniv på offentligt sted uden anerkendelsesværdigt formål og en klump hash på omkring 1,8 gram. Manden blev sigtet for begge dele og vil høre nærmere senere.

Færdselsuheld med cyklist – Hovedgaden, Gadstrup, Roskilde

Kl. 14.21 påkørte en varebil ført af en 50-årig mand fra Gadstrup en cyklist, da han skulle svinge til højre ind på en adresse på Hovedgaden. Bilen kørte med omkring 20 km/t, da uheldet skete, og cyklisten, en 34-årig mand fra Vallensbæk tog selv på skadestuen for at få undersøgt sit ene håndled, der var ømt efter faldet. Politiet kørte til stedet, optog rapport og besigtigede parterne.

Narkokørsel – Køge Bugt Motorvejen, nordgående, Køge

Kl. 14.55 blev en 33-årig mand fra Næstved anholdt og sigtet for at køre bil påvirket af narkotika. Narkometeret slog ud på cannabis, da manden blev testet, og derfor blev han under anholdelsen kørt til sygehuset for at få udtaget en blodprøve. Manden blev løsladt, men vil høre nærmere, når resultatet af blodprøven er i politiets besiddelse. 

Blufærdighedskrænkelse – Baunehøjvej, Roskilde

Kl. 15.40 så en 45-årig kvinde en mand i udkanten af skoven, og kvinden kunne se mandens blottede underliv. Politiet kørte hurtigt til stedet, men kunne ikke finde den beskrevne person. Manden beskrives som: 
A: Mand, Dansk af udseende, 25-35 år, 180 cm, Kropsbygning: Muskuløs, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Brun, Yderligere kendetegn: Var ret solbrændt., Iført: Lys kasket. Lys trøje. Lyse jeans.
Politiet skal nu undersøge, om manden havde forsæt til at blotte sig for kvinden, eller om der er tale om en mand, der ønskede at lade vandet i skovkanten. Derfor hører politiet gerne fra personer, der har oplysninger til sagen. 

 

Spirituskørsel – Roskildevej, Solrød

Kl. 22.54 ringede en borger til politiet, fordi en bil blev ført slingrende. Politiet kørte ud og anholdte en 54-årig kvinde fra Solrød, der fik udtaget en blodprøve til undersøgelse for promillens størrelse. Kvinden blev løsladt og vil høre nærmere, når hendes sag skal afgøres. 

 

OPFØLGNING

De fire lettiske mænd i alderen 21-31 år, som torsdag blev anholdt og sigtet for tyveri af Mountainbikes har fået afgjort deres sager. En mand blev løsladt og sigtelsen frafaldet, da han det ikke blev vurderet, at han havde været med til tyveriet. De tre andre erkendte forholdet og fik en straksbøde, som de vedtog. De er fortsat i politiets varetægt i henhold til udlændingeloven. Den 21-årige mand blev natten før han blev anholdt for cykeltyveriet taget af politiet for at køre spirituskørsel og kørsel uden førerret på Holbækmotorvejen ved Gevninge. Blodprøven blev hastebehandlet, da sigtede er udlænding. Resultatet af blodprøven er derfor kommet, og viste at han havde en promille over 1,2. Han har derfor fået en bøde og en ubetinget frakendelse af førerretten og en bøde i  sagen. Udlændingestyrelsen har nu taget stilling til udlændingesagen og besluttet, at de tre skal udvises af Danmark med et indrejseforbud i to år.

 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

22. marts 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 22. marts 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 21. marts 2024 kl. 07.00 til 22. marts 2024 kl. 07.00.

21. marts 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 21. marts 2024.

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 20. marts 2024 kl. 07.00 til 21. marts 2024 kl. 07.00.

20. marts 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 20. marts 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 19. marts 2024 kl. 07.00 til 20. marts 2024 kl. 07.00.