Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

6. december 2019 10:47

Uddrag af døgnrapport fra torsdag den 051219 kl. 0700 til fredag 061219 kl. 0700.

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:


Indbrud i virksomhed/forretninger:

Næstvedvej, Ringsted

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Gammel Hastrupvej, Køge
Ølbyvej, Køge
Kattingevej, Herslev, Roskilde
Vesthegnet, Greve
Hasselen, Svogerslev, Roskilde
Kornvej, Roskilde
Birkebakken, Havnsø, Føllenslev
Stårupvej, Højby

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Bautavej, Strøby

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Holtug Linievej, Store-Heddinge


Kørsel uden førerret i stjålet bil – Køge Bugt Motorvejen, Greve

Kl. 10.58 fik politiet oplysninger fra et automatisk nummerpladelæser på det offentlige vejnet, at en stjålet bil kørte ad Køge Bugt Motorvejen ved Køge og i nordlig retning. En patrulje blev sendt til motorvejen og fik kontakt til den stjålne bil omkring Greve S-afkørslen. Politiet fik standset personbilen uden dramatik i nødsporet på motorvejen og kunne kort efter anholde en 27-årig mand fra Hjørring. Han var alene i bilen, som han i øvrigt ikke køre, fordi han ikke havde noget kørekort. Under kørslen havde han heller ikke anvendt bilens sikkerhedssele, så han blev sigtet for de forskellige overtrædelser af lovgivningen. Personbilen var meldt stjålet i Sæby den 27/11-19, da en person, som havde fået bilen stillet til rådighed, ikke havde afleveret den som aftalt. Den 27-årige blev løsladt efter afhøring til sagerne og kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne mod ham skal afgøres. Bilejeren er underrettet om fundet af bilen.

Færdselsuheld – Knud Den Stores Vej / Liden Kirstens Vej, Roskilde

Kl. 11.50 rykkede politiet og ambulancepersonale ud til et færdselsuheld, hvor en cyklist og en bilist var impliceret. Det viste sig, at en 14-årig dreng fra Roskilde på cykel kørte ad Knud Den Stores Vej mod nord og svingede til højre ad Liden Kirstens Vej. Højresvinget blev dog så stort, at den 14-årige cyklist kom over i modpartens kørebanehalvdel, så han på Liden Kirstens Vej ramte ind i siden på en personbil ført af en 22-årig mand fra Roskilde i vestlig retning. Cyklisten fløj af cyklen og hen over taget på den 22-åriges bil, men slap med diverse knubs som følge af sammenstødet. Politiet har registreret uheldet, men foretager sig ikke yderligere strafferetligt.

Panttyv afsløret – Hersegade, Roskilde

Kl. 14.29 anmeldte personalet fra et fastfood-spisested, at man tilbageholdt en ung mand på mistanken om, at manden havde stjålet en pose med pantflasker fra spisestedets baggård. Da personalet kort forinden havde opdaget, at en særlig mærket pose med pantflasker til en værdi af 253 kr. manglede i baggården, var personalet gået til et nærliggende supermarked, hvor en ung mand var i færd med at indløse pantflasker fra den særligt mærkede pose. Politiet kørte til supermarkedet, hvor en 19-årig mand fra Ringsted blev sigtet for tyveri af posen med pantflasker. Han kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Færdselsuheld – Køgevej, Roskilde

Kl. 16.47 rykkede flere ambulancer og politiet ud til et færdselsuheld, hvor et par personer var kommet til skade som følge af en påkørsel. En alvorligt tilskadekommen mand blev ved politiets ankomst tilset af ambulancepersonalet, som også tog sig af en mindre alvorlig tilskadekommen kvinde. Uheldet var ud for butikker på Køgevej 41 på den østlige side af vejen ved en parkeringslomme. Den tilskadekomne mand blev hastigt bragt til Rigshospitalets traumecenter til indlæggelse og behandling for et alvorligt hovedtraume. Den tilskadekomne kvinde blev bragt til Køge sygehus og indlagt til observation for eventuelle kvæstelser i benene. De to tilskadekomne var et par på 64 og 65 år fra Roskilde, som var på vej til at ville krydse Køgevej fra øst mod vest. Ved fortovskanten til parkeringslommen blev kvinden ved parkeringslommen ramt af en bakkende personbil ført af en 40-årig mand fra Roskilde. Som følge af påkørslen mistede kvinden balancen og faldt mod venstre, hvor hendes mand støttede hende i forbindelse med deres planlagte krydsning af vejen. På vejens modsatte side holdt parrets bil, som de var på vej over mod, da uheldet skete. En bilinspektør blev tilkaldt til at undersøge både personbilen og uheldsstedet. Politiet har optaget rapport om uheldet og afventer nu erklæringen fra bilinspektøren. Begge parter meldes ifølge de seneste oplysninger til politiet uden for livsfare.

Unge forsamlet – Kirkestræde, Køge

Kl. 16.48 fik politiet en anmeldelse om, at op mod 40-50 unge i mørkt tøj og hætter var forsamlet i området ved Lovparken. Politiet sendte flere patruljer mod området for at få afklaret, hvad årsagen til forsamlingen kunne være. Nogle få undløb fra stedet, men blev indhentet af politiet, der dog ikke kunne mistænke dem for noget strafbart. I området fandt politiet ikke personfarlige effekter eller i øvrigt ulovlige genstande, hvorfor et par patruljer forblev i området i knap en times tid for at holde øje med forsamlingen. Formålet med forsamlingen fik politiet dog ingen oplysninger om, og ingen blev sigtet for noget.

Uro og uorden – Bygaden, Jerslev Sj. – Kalundborg

Kl. 19.47 fik politiet en henvendelse fra en lokal borger, at flere biler var forsamlet på parkeringspladsen ved Hvidebæk-hallen. På stedet blev der spillet høj musik og affyret kanonslag. En af bilerne anvendte også et flertonet horn. En patrulje blev sendt til området, hvor politiet ikke fandt grundlag for at sigte nogen for noget. Politiet forblev i området et stykke tid, men forlod herefter området, da der ikke længere var behov for politiets tilstedeværelse.

Hurtig narkobilist – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde – Greve

Kl. 20.15 målte færdselspolitiet en personbil til at køre med mindst 148 km/t mod syd ad motorvejen, selv om højst tilladte hastighed ifølge skiltningen er 110 km/t. Politiet fik standset bilen, hvor en 22-årig mand fra Slagelse sad bag rattet. Han deltog i en narkometertest, der indikerede, at han var påvirket af hash. Den 22-årige blev derfor sigtet for narkokørsel i bilen og kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Røveri mod person – Søjlegården, Greve

Kl. 20.30 anmeldte en 36-årig mand fra Ishøj, at han kl. ca. 20.00 på en parkeringsplads ved Søjlegården var blevet frarøvet en mobiltelefon. Han havde haft mobiltelefonen til salg via et internetbaseret salgssted og havde fået en henvendelse fra en interesseret køber. De havde aftalt at mødes på parkeringspladsen, hvor den interesserede køber tog mobiltelefonen i øjesyn. Pludselig fik den 36-årige et kraftigt slag i ansigtet, hvorefter den interesserede køber stak af medbringende den 36-åriges mobiltelefon. Køberen flygtede til fods ad en nærliggende sti og blev beskrevet som: mand, mellemøstlig af udseende, 17-18 år, ca. 170 cm høj, spinkel af bygning, sort kort hår, iført mørkt tøj og talte dansk. Den 36-årige kørte retur til en bekendt, inden røveriet blev anmeldt, og politiet kunne konstatere i forbindelse med en personlig afhøring, at anmelderen som følge af slaget havde fået en hævelse i ansigtet. Politiet efterforsker nu sagen og forsøger at få den mistænkte identificeret ud fra bl.a. tekniske spor i sagen.

Politiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket røveren i området. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Falsk brandalarm – Mulstrup Møllevej, Mulstrup, Ringsted

Kl. 22.43 rykkede brandvæsnet og politiet ud i anledning af en melding om ildebrand i noget, der kunne minde om en fabriksbygning. Det viste sig dog at være en afbrænding under kontrollerede former, idet myndighederne kunne konstatere, at flammen stammede fra et biogasanlæg. Herefter forlod brandvæsnet og politiet stedet.

Udbrændt bil på mark – Naurbjergvej, Lille-Skensved – Solrød

Kl. 22.44 foretog politiet en nærmere undersøgelse af en udbrændt bil, der var blevet fundet stående udbrændt ude på en mark. Brandvæsnet havde tidligere været på stedet og slukket bilbranden. Politiet undersøgte området for eventuelle spor og skal også i dagslys kigge nærmere på bilen for at få køretøjet identificeret, så ejeren kan blive underrettet om bilens tilstand og placering.

Politiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket noget usædvanligt i området forud for anmeldelsen og branden i bilen. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Spirituskørsel – Søvej, Fårevejle St. – Odsherred

Kl. 01.26 anholdt og sigtede politiet en 24-årig mand fra Fårevejle St. for spirituskørsel i en personbil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.


OPFØLGNING


Udvisning og indrejseforbud til pizzabud – Tune – Greve

Det 23-årige, mandlige pizzabud, som politiet anholdt mandag d. 021219 om aftenen i Tune, da han var på vej ud til en kunde for at aflevere bestilte madvarer fra et pizzeria, er ved en resolution fra Udlændingestyrelsen udvist af Danmark og har også fået et indrejseforbud i Danmark for de næste to år. Ved nærmere undersøgelse af mandens identitet og personlige forhold viste det sig faktisk, at han var fra Irak og ikke Iran, men også eftersøgt af Udlændinge Center Nordsjælland efter en ansøgning om asyl i 2015, men med et afslag herpå i 2017. Han forsvandt så pludselig fra Danmark og var nu truffet med et identitetsdokument fra et andet EU-land med nogle få ændringer i sit navn og et andet fødselsår. Hans fingeraftryk var dog de samme, hvilket var med til at få den rette identitet på iraneren fastlagt. Den 23-årige blev onsdag d. 041219 fremstillet i Retten i Roskilde, hvor dommeren besluttede at frihedsberøve ham i medfør af udlændingeloven indtil den 19. december 2019. Udlændinge Center Nordsjælland vil nu overtage sagen og sørge for udsendelse af manden til Italien, hvor iraneren har opholdstilladelse.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

19. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 19. april 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 18. april 2024 kl. 07.00 til 19. april 2024 kl. 07.00.

18. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 18. april 2024.

Mand sigtet for brandstiftelse på behandlingssted - Bilist uden kørekort fik taget bilen - Fart på ud for Skills. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 17. april 2024 kl. 07.00 til 18. april 2024 kl. 07.00.

17. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 17. april 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 16. april 2024 kl. 07.00 til 17. april 2024 kl. 07.00.