Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

10. juli 2020 11:21

Uddrag af døgnrapport fra torsdag den 090720 kl 0700 til fredag den 100720 kl 0700

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:


Indbrud i virksomhed/forretninger:

Kragerupgårdsvej, Ruds-Vedby

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Ingen

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Opfølgning

Grundlovsforhør cigarettyve – Køge

To mænd på 26 og 27 år blev i går fremstillet i grundlovsforhør som sigtet for at have begået to cigarettyverier i Køge onsdag. Den 27-årige mand som bor i Greve, blev varetægtsfængslet i fire uger frem til d. 8. august 2020. Den 26-årige mand fra Valby blev løsladt af dommeren ved grundlovsforhøret, men er fortsat sigtet i sagen. Den 27-årige havde tidligere begået lige artet kriminalitet og havde prøvetid fra den tidligere dom.

Ukrudtsbrænder satte ild i hæk – Steinmannsvej, Køge

Kl. 10.33 kørte politi og brandvæsen til en brand i en hæk. Husets ejer havde sammen med to naboer forsøgt at slukke ilden med vandslanger uden held. Brandvæsnet fik hurtigt slukket branden, som ikke nåede at brede sig til garagen, der ligger tæt ved. Branden startede i forbindelse med brug af ukrudtsbrænder omkring hækken. Den 52-årige husejer blev sigtet for at overtræde beredskabsloven om uforsigtighed med ild og kan forvente en bøde i sagen. Ingen personer kom til skade ved branden, men ca. fire meter hæk udbrændte.

Selvom det har regnet er haven stadig tør. Særligt stedsegrønne buske/hække bliver tørre om sommeren og antænder let. Vær ekstra forsigtig og hold afstand, når du anvender ukrudtsbrænder tæt ved beplantning eller træværk. Hav vand parat, hvis uheldet skulle være ude og tjek at der ikke ligger gløder og ulmer.

Mistænkelige udenlandske asfaltarbejdere – Ugerløse og Holbæk

Kl. 10.49 fik politiet anmeldelse om, at en udenlandsk mand i gul vest havde henvendt sig på en firmaadresse på Tåstruphøj i Holbæk kort forinden for at tilbyde asfaltarbejde. Manden talte engelsk og havde oplyst at han havde udført arbejde for kommunen, og havde asfalt til over. Han tilbød derfor billigt asfaltarbejde. Firmaet afviste tilbuddet og kontaktede politiet, da de mistænkte udlændingen for dørsalg. Asfaltarbejderen havde ingen logo på sin vest, hvilket firmaejeren fandt mistænkeligt.

Kort efter kom endnu en anmeldelse om asfaltarbejde tilbudt ved dørsalg i Ugerløse. Dette var fundet sted på Stenlillevej onsdag omkring kl. 15.00, hvor en udenlandsk mand ringede på døren og tilbød at lægge asfalt. Husejeren afviste tilbuddet og sagde, at han ville ringe til politiet, hvis han ikke forlod stedet. Den udenlandske mand skyndte sig herefter væk fra stedet.

Politiet undersøger nu sagerne om de mistænkelige forhold nærmere. Kontakt politiet med det samme, hvis du får lignende tilbud og registrer gerne signalement og evt. køretøjers registreringsnummer på dem som henvender sig. Så har politiet mulighed for at efterforske sagerne og finde frem til de mistænkelige arbejdere. Borgerne opfordres til at handle lige så fornuftigt som anmelderne i disse episoder og afvise tilbuddet om asfaltarbejde, da der er risiko for at blive snydt eller få udført arbejde af personer uden arbejdstilladelsen i orden.

Ulovligt ophold i Danmark – Gulddyssevej, Gundsøgemagle – Roskilde

Kl. 11.23 fik politiet anmeldelse om, at der holdt en litauisk bil ved Geddemose Sø øst for Gundsømagle. En patrulje blev sendt til stedet for at finde ud af, hvorfor bilen holdt der. Ved søen traf politiet en 40-årig mand fra Moldova. Ved kontrol af mandens identitet fandt politiet ud af, at manden havde overtrådt udlændingeloven, idet han havde opholdt sig mere end 3 måneder inden for Schengenlandene. Han blev derfor sigtet, anholdt og taget med til stationen, hvor han blev afhørt med tolk. Han vil i dag blive fremstillet i grundlovsforhør i Roskilde med begæring om varetægtsfængsling, mens hans sag og udvisning behandles.

Fritidsfisker fundet livløs i vandet – Klint Havnevej, Klint, Nyk. Sj – Odsherred

Kl. 13.25 fik politiet anmeldelse om, at en 68-årig fritidsfisker om morgenen omkring kl. 07.15 var sejlet ud i en jolle fra Klint havn, men ikke var returneret efter et par timer som vanligt. Politi og brandvæsen kørte til stedet og en redningsaktion blev iværksat med hjælp fra forsvarets søredningstjeneste – JRCC (Joint Rescue Coordination Center), som sendte en helikopter til stedet. Brandvæsnet søgte i vandet med en båd. Jollen blev fundet omkring kl. 14.24 drivende tom ud for Rørvig. Eftersøgningen af den 68-årige mand fortsatte og omkring kl. 15.00, blev han fundet livløs i vandet af redningshelikopteren. Den 68-årige blev fløjet til Rigshos pitalet, hvor han blev erklæret død kort efter sin ankomst. Der er ingen mistanke om, at den afdøde har været udsat for en kriminel handling, men dødsfaldet betragtes som en tragisk ulykke. De pårørende er underrettet.

Grundlovsforhør i sag om vidnetrusler – Jyderup – Holbæk

En 31-årig mand fra Jyderup blev anholdt i nat kl. 01.45, og sigtet for vidnetrusler, idet han havde truet og forøvet vold en 19-årig kvinde, som snart skal vidne mod ham i retten i en straffesag. Manden vil kl. 13.99 i dag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk med henblik på varetægtsfængsling. Anklageren begærer dørlukning retsmødet, så det er pt. ikke muligt at oplyse yderligere om sagen.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

25. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 25. april 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 24. april 2024 kl. 07.00 til 25. april 2024 kl. 07.00.

24. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 24. april 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 23. april 2024 kl. 07.00 til 24. april 2024 kl. 07.00.

23. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 23. april 2024.

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 22. april 2024 kl. 07.00 til 23. april 2024 kl. 07.00.