Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

17. september 2019 11:43

Uddrag af døgnrapport mandag d 160919 kl 0700 til tirsdag d 170919 kl 0700

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

Døgnrapport


Døgnets anmeldelser vedrørende:


Indbrud i virksomhed/forretninger:

Køgevej, Ringsted
Algade, Nykøbing Sjælland

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Råes Vænge, Kalundborg
Havslunde, Himmelev, Roskilde
Greve Bygade, Greve

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Brinken, Strøby Egede, Køge
Hybenrosevej, Yderby Lyng, Sjællands Odde

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Uheld mellem bil og knallert - Vordingborgvej, Herfølge – Køge

Mandag Kl. 06.50 skete et uheld, da en personbil som kørte ad Vordingborgvej mod nord, foretog et højresving ind på en tankstation. På cykelstien kørte en knallert, som blev ført af en 17-årig ung mand fra Haslev, i samme retning som bilen. Da bilen svingede til højre kørte den ind foran knallerten, så der skete kollision. Knallertføreren kom til skade ved uheldet, og han blev kørt til sygehuset til behandling. Han pådrog sig kvæstelser i ansigtet og på kroppen, men var uden for livsfare. Føreren af bilen, en 54-årig kvinde fra Køge, slap fra uheldet uden skader. Politiet optog rapport i sagen, for at belyse omstændighederne ved uheldet. Knallerten blev indbragt til nærmere undersøgelse, da der ifølge vidneforklaringer var mistanke om, at knallerten havde kørt hurtigere end de tilladte 30 km/t. Undersøgelsen skal vise, om knallerten var konstruktive ændret.

Standset med narkotika i bilen – Køge Bugt Motorvejen, Køge

Kl. 09.41 standsede en patrulje en personbil på Køge Bugt Motorvejen ved afkørsel 31B for at lave en rutinemæssig kontrol. Føreren af bilen, en 38-årig mand fra Næstved, blev testet med narkometeret, men han var ikke påvirket. Politiet fik mistanke til, at der var narkotika i bilen, så de foretog en ransagning. Her fandt de 7,57 gram ecstasy samt forskellig receptpligtig medicin, som føreren ikke kunne redegøre for. I bilen var desuden diverse effekter, herunder en digitalvægt, der kunne indikere at føreren havde til hensigt at videresælge narkotikaen. Han blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af narkotikalovgivningen. Politiet ransagde hans bopæl i Næstved, hvor de fandt 2,06 gram amfetamin, og 15 jagtpatroner som han ikke havde tilladelse til at besidde. Han blev afhørt til sagen, hvorefter han blev løsladt. Politiet beslaglagde de ulovlige effekter med henblik på konfiskation. Den sigtede vil høre mere fra politiet, når sagerne skal afgøres.

Udenlandske butikstyve stjal spiritus - Skomagergade, Roskilde

Kl. 13.15 tilbageholdt personalet i Meny to udenlandske mænd, som havde stjålet 4 flasker spiritus til en værdi af 844 kr. En patrulje kørte til butikken og traf de mænd, som var en 24-årig mand fra Rusland og en 25-årig mand fra Georgien, som havde søgt asyl i Danmark. De blev sigtet for butikstyveri i forening og afhørt til sagen. De erkendte forholdet og spiritussen blev leveret tilbage til butikken. Herefter blev de løsladt og kan nu forvente en bøde i sagen.

Mistænkelige tilbud om flisearbejde – Solrød og Jyllinge, Roskilde.

Kl. 17.10 anmeldte en borger fra Venusvej i Jyllinge, at han omkring kl. 16.45 havde haft besøg af en udenlandsk mand, der ringede på hans dør og tilbød at lave flisearbejde. Anmelderen fandt henvendelsen meget mistænkelig og takkede nej til tilbuddet, hvorefter han orienterede politiet.
Kl. 17.35 anmeldte en borger fra Peyronsvej i Solrød, at en engelsktalende mand i en orange vest kort forinden havde henvendt sig på anmelderens adresse, hvor han tilbød at renovere hans tag eller lægge nye fliser i indkørslen. Borgeren var meget fortørnet over den udenlandske håndværkers fremgangsmåde ved at tilbyde arbejde uopfordret, så han bortviste manden og anmeldte sagen. Den engelsktalende mand var kørende i en hvid varebil.

Politiet vil gerne rose de opmærksomme borgere for at vise sund fornuft og bortvise de mistænkelige håndværkere, men også for at orientere politiet. Hvis du får lignende uopfordrede henvendelser fra personer som tilbyder håndværkerarbejde, så vær skeptisk over for tilbuddet, da der er risiko for at blive snydt eller få lavet uautoriseret arbejde.
Politiet har ikke yderligere oplysninger om de to udenlandske håndværkere.

Ung mand taget med narko i visitationszonen – Askerød, Hundige – Greve

Kl. 19.30 traf politiet en gruppe unge mænd i Askerødbebyggelsen. Da mændene så politiet stak de af fra stedet. Patruljen fik fat i en 20-årig mand fra Greve, som gjorde modstand ved anholdelsen. Han blev visiteret og blev fundet i besiddelse af fem klumper hash på 9,07 gram, 0,66 gram kokain og 5 piller receptpligtig medicin, som ikke var ordineret til den 20-årige. Politiet mistænke den 20-årige for at have til hensigt at videresælge narkotikaen. Han blev sigtet for besiddelse med henblik på videresalg og stofferne blev beslaglagt med henblik på konfiskation. Den 20-årige blev afhørt til sagen, hvorefter han blev løsladt. Han er fortsat sigtet i sagen og vil høre nærmere, når sagen skal afgøres.

Narkopåvirket fører uden kørekort – Kalundborgvej, Allerup – Holbæk

Kl. 22.45 standsede politiet en 32-årig mand fra Grevinge, for at lave en rutinemæssig kontrol. Føreren havde fået sit kørekort inddraget, da han ikke havde generhvervet førerretten efter en betinget frakendelse. Han var desuden påvirket af hash, så han blev sigtet og anholdt, for at få udtaget en blodprøve. Køretøjet blev ransaget og her fandt patruljen 3,4 gram hash og en peberspray, som han også blev sigtet for at besidde. Politiet beslaglagde de ulovlige effekter med henblik på konfiskation. Den 32-årige blev løsladt efter blodprøveudtagelsen, som politiet nu afventer resultatet af. Herefter vil den 32-årige høre mere i sagerne.

Skarpe vidner anmeldte spirituskørsel – Skovvej, Ringsted

Kl. 23.48 fik politiet en anmeldelse om, at en mand kørte i spirituspåvirket tilstand. Anmelderen fulgte efter bilen, der slingrede kraftigt. Anmelderen fik standset bilen på Skovvej i Ringsted, hvor han tilbageholdt den mandlige fører. I den standsede bil befandt sig to kvinder, som ikke ønskede at blive på stedet. Den ene kvinde satte sig derfor bag rattet og kørte fra stedet, før politiet kom frem. Også hun kunne mistænkes for at være påvirket af spiritus. Politiet anholdt den mandlige fører på Skovvej og sigtede ham for spirituskørsel. Han var havde desuden ikke førerret, da han ikke havde været oppe til en ny køreprøve efter en tidligere sag om spirituskørsel, hvor han fik en betinget frakendelse. Kvinden blev anholdt på sin bopæl, hvor hun holdt i indkørslen i sin bil. Begge sigtede fik udtaget en blodprøve, hvorefter de blev løsladt. Den kvindelige fører havde en tidligere sag om spirituskørsel fra d. 21. august 2019, hvor resultatet af promille viste et resultat på over 2,0. Derfor beslaglagde politiet bilen med henblik på konfiskation. Når resultatet af blodprøven kommer vil de to sigtede høre mere fra politiet.

Narkobilist kørte ind i stakit – Gevninge Bygade, Roskilde – Lejre

Kl. 00.24 anmeldte en husejer at han kort forinden havde hørt et højt brag. Han gik ud af sit hus, hvor han så, at en påkørt stakittet rundt om hans have. Stakittet lå nu væltet, og bilen var efterladt på stedet. En patrulje blev sendt til stedet, hvor de traf en 24-årig mand fra Ølstykke, som kunne mistænkes for at have kørt bilen. I første omgang forklarede manden, at han var på besøg og at bilen var trillet ned i stakittet, mens den holdt parkeret. Senere erkendte den 24-årige, at han havde ført bilen, da den kørte galt. Han kunne mistænkes for at være påvirket af narko og en narkometertest viste, at han var påvirket af hash. Han blev sigtet, anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

19. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 19. april 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 18. april 2024 kl. 07.00 til 19. april 2024 kl. 07.00.

18. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 18. april 2024.

Mand sigtet for brandstiftelse på behandlingssted - Bilist uden kørekort fik taget bilen - Fart på ud for Skills. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 17. april 2024 kl. 07.00 til 18. april 2024 kl. 07.00.

17. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 17. april 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 16. april 2024 kl. 07.00 til 17. april 2024 kl. 07.00.