Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

22. august 2022 14:12

Dømt for voldtægt af tre kvinder

Straffen blev seks års fængsel til en mand, der blev dømt for voldtægt af tre kvinder, hvoraf den ene blev bedøvet først i to tilfælde.

Retten i Holbæk

Et nævningeting ved Retten i Holbæk har i dag fundet en 56-årig mand skyldig i voldtægt af tre forskellige kvinder. 

Blandt de tre kvinder var mandens egen hustru, som han var tiltalt for at have voldtaget og udsat for andre seksuelle overgreb adskillige gange i en periode fra 2013 til 2020. I to tilfælde fandt retten det bevist, at han forinden havde givet hende et sovemiddel, så hun ikke kunne modsætte sig overgrebene.

De to andre ofre i sagen er kvindelige bekendte, som han var tiltalt for at have voldtaget hhv en og to gange, efter at samlivet med hustruen var ophørt. Også i disse sager var manden tiltalt for på ukendt vis, at have fået kvinderne til at indtage et sovemiddel. Dette fandt retten dog ikke bevist, men desuagtet blev han dømt for voldtægt af dem.

Manden har under sagen nægtet sig skyldig. 

”Der er tale om mange overgreb over en lang årrække. På den baggrund synes jeg, at der er tale om en retfærdig dom, hvor det ved hjælp af retskemiske undersøgelser af den ene forurettede er lykkedes os at påvise, at hun i mindst to tilfælde har fået et sovemiddel”, siger senioranklager Rune Rydik fra Midt- og Vestsjællands Politi. 

Den 56-årige tog betænkningstid i forhold til at anke sagen. Han blev varetægtsfængslet umiddelbart efter domsafsigelsen. 
 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

18. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Flere anholdt efter stor aktion på Vestsjælland

Siden de tidlige morgen timer har politiet været til stede på flere adresser på Vestsjælland, hvor i alt seks mænd er blevet anholdt. Der vil senere blive afholdt grundlovsforhør både i Holbæk og på Frederiksberg.

18. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Politiet underretter kommunen om børn, der risikerer omsorgssvigt

Hver uge screener Midt- og Vestsjællands Politi politiets systemer for anmeldelser og øvrige registreringer, der involverer socialt udsatte børnefamilier. Formålet er at nedbringe risikoen for, at børn og unge bliver udsat for omsorgssvigt.

18. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Stor anholdelsesaktion efter våbenfund i boligområde

Torsdag morgen har Midt- og Vestsjællands Politi iværksat en omfattende anholdelses- og ransagningsaktion med baggrund i fundet af flere skydevåben i Ladegårdsparken i Holbæk i februar.