Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

6. december 2021 15:54

En 26-årig mand fundet skyldig i drab

Et nævningeting ved Retten i Roskilde fandt mandag en mand skyldig i et drab begået i oktober 2020 i Tune. En medtiltalt blev frifundet for drab men dømt for ulovlig våbenbesiddelse.

Retten i Roskilde

En 26-årig mand fra Roskilde blev mandag fundet skyldige i drab og straffet med fængsel i 16 år.

Det var den 5. oktober sidste år, at politiet modtog melding om, at en 47-årig mand fra Hvidovre var fundet livløs på en parkeringsplads i naturområdet Hedeland ved Tune.

Efterforskningen viste, at manden var blevet dræbt aftenen forinden med to skud mod hovedet.

En 28-årig mand var ligeledes tiltalt for medvirken til drabet, men retten fandt det ikke bevist, at han havde deltaget i drabet, selvom han havde været på stedet på gerningstidspunktet. Han blev derfor alene idømt to et halvt års fængsel for at have været i besiddelse af gerningsvåbnet i sin bil.

De to mænd, der har siddet tiltalt i sagen, blev anholdt ganske få dage efter drabet.

Den 28-årige modtog dommen, mens den 26-årige har valgt at tænke over, om han ønsker at anke. Begge mænd sidder fortsat varetægtsfængslet.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

18. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Flere anholdt efter stor aktion på Vestsjælland

Siden de tidlige morgen timer har politiet været til stede på flere adresser på Vestsjælland, hvor i alt seks mænd er blevet anholdt. Der vil senere blive afholdt grundlovsforhør både i Holbæk og på Frederiksberg.

18. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Politiet underretter kommunen om børn, der risikerer omsorgssvigt

Hver uge screener Midt- og Vestsjællands Politi politiets systemer for anmeldelser og øvrige registreringer, der involverer socialt udsatte børnefamilier. Formålet er at nedbringe risikoen for, at børn og unge bliver udsat for omsorgssvigt.

18. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Stor anholdelsesaktion efter våbenfund i boligområde

Torsdag morgen har Midt- og Vestsjællands Politi iværksat en omfattende anholdelses- og ransagningsaktion med baggrund i fundet af flere skydevåben i Ladegårdsparken i Holbæk i februar.