Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

5. oktober 2020 19:24

Mand fundet død på parkeringsplads i Hedeland ved Tune

En 47-årig mand blev mandag morgen fundet død på en offentlig parkeringsplads i Hedeland ved Tune. Sagen efterforskes som et drab.

Roskilde Politistation

Midt- og Vestsjællands Politi modtog mandag morgen kl. 07.12 en anmeldelse fra en borger, der havde fundet en livløs person på en offentlig parkeringsplads i Hedeland nordvest for Tune.

Ambulancepersonale og politiet kunne efterfølgende konstatere, at der var tale om en mand, som var afgået ved døden.

Parkeringspladsen blev afspærret, så retsmedicinere, kriminalteknikere og efterforskere kunne undersøge liget og omgivelserne nærmere. Undersøgelserne på stedet gør, at politiet efterforsker fundet af den afdøde mand som en drabssag.

Resultatet af de foreløbige tekniske undersøgelser var med til at identificere den afdøde som en 47-årig mand fra Hvidovre, hvis pårørende er underrettet.

På parkeringspladsen, hvor den 47-årige blev fundet, holdt en ældre, blå personbil af mærket Toyota Avensis, som viste sig at tilhøre den nu afdøde. Bilen skal nu undersøges nærmere for eventuelle spor.

Midt- og Vestsjællands Politi vil gerne i kontakt med personer, der har bemærket noget usædvanligt på eller ved parkeringspladsen i Hedeland nordvest for Tune i løbet af natten mellem søndag og mandag eller i de tidlige morgentimer mandag forud for anmeldelsen kl. 07.12.

Oplysninger i sagen bedes givet til Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 4635-1448 eller via nærmeste politi på tlf. 114.

Politiet har ikke yderligere oplysninger i øjeblikket, men vil udsende en opfølgende pressemeddelelse i tilfælde af nye oplysninger i sagen.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

18. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Flere anholdt efter stor aktion på Vestsjælland

Siden de tidlige morgen timer har politiet været til stede på flere adresser på Vestsjælland, hvor i alt seks mænd er blevet anholdt. Der vil senere blive afholdt grundlovsforhør både i Holbæk og på Frederiksberg.

18. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Politiet underretter kommunen om børn, der risikerer omsorgssvigt

Hver uge screener Midt- og Vestsjællands Politi politiets systemer for anmeldelser og øvrige registreringer, der involverer socialt udsatte børnefamilier. Formålet er at nedbringe risikoen for, at børn og unge bliver udsat for omsorgssvigt.

18. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Stor anholdelsesaktion efter våbenfund i boligområde

Torsdag morgen har Midt- og Vestsjællands Politi iværksat en omfattende anholdelses- og ransagningsaktion med baggrund i fundet af flere skydevåben i Ladegårdsparken i Holbæk i februar.