Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

24. januar 2020 09:41

Skud mod to mænd i Greve

To mænd slap fredag kl. ca. 00.30 uskadte fra et skyderi i Gersagerparken, Greve, da ukendte personer fra en mørk bil affyrede skud mod den bil, hvor de to mænd opholdt sig.

Minestrimmel med politi

Midt- og Vestsjællands Politi fik natten til fredag kl. 00.30 flere anmeldelser om, at der havde været skyderi i Gersagerparken, Greve.

Første patrulje var fremme kl. 00.33 og kunne oplyse ud fra vidners forklaringer, at der var blevet skudt fra en sort personbil med sølvgrå spoiler, og at bilen var kørt fra området i retning mod Hundige S-station inden politiets ankomst.

Politiet afspærrede området og fik kontakt til to mænd på 18 og 21 år fra Greve, som begge var uskadte. De havde opholdt sig i en bil, da flugtkøretøjet var kørt forbi. Fra bilen var der afgivet flere skud mod bilen, hvor de to mænd opholdt sig.

Sagen efterforskes bredt med det formål at finde frem til mistænkte og klarlægge et eventuelt motiv.

Politiet vil meget gerne i kontakt med personer, der har bemærket usædvanlig aktivitet eller adfærd hos personer og køretøjer i området ved især Gersagerparken, Greve, i tiden før anmeldelsen om skyderiet. Også observationer i flugtbilens kørselsretning mod Hundige S-station er vigtige for politiet.

Oplysninger og tip i sagen gives til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 46351448, via nærmeste politi på tlf. 114 eller via tip-funktionen på politiets hjemmeside.


Mobil politistation i Gersagerparken

Den mobile politistation vil i dag fredag blive opstillet i Gersagerparken, således at borgerne i området kan tale med politiet om f.eks. tryghed og andre emner, der er relevante for borgerne. Personalet ved den mobile politistation modtager også meget gerne oplysninger og tip i relation til skyderiet i området i nat.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

13. maj 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Tre mænd anholdt i sag om voldtægt

I morges indgik en anmeldelse om en voldtægt af en kvinde i en lejlighed i Køge og en efterforskning blev iværksat. Et området omkring Gymnasievej i Køge har derfor været afspærret.

6. maj 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Ny samarbejdsplan mellem politi og kommuner på plads

Kommuner og politi skal fremover arbejde tættere sammen om unges misbrug og deres risikoadfærd og om vold i nære relationer.

9. april 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Dom i omfattende narkosag fra Holbæk

Toldstyrelsens beslag af narko afslørede omfattende narkosag, der nu ved Retten i Holbæk har udløst i alt 61 års fængsel.