Spring til hovedindhold

Forslag

Visitationszonen i Holbæk ophører

Visitationszonen i Holbæk by ophører ved midnat i dag mandag.

Midt- og Vestsjællands Politi indførte visitationszonen for 14 dage siden efter drabet i Ladegårdsparken Vest på en 18-årig mand fra Holbæk. Baggrunden var politiets grundlæggende opfattelse af, at der var en øget risiko for, at der inden for visitationszonen ville blive foretaget strafbare handlinger, som kunne indebære fare for personers liv, helbred eller velfærd.

De seneste 14 dage har politiet gennemført 51 visitationer af 36 forskellige personer primært fra Holbæk. Nogle få er således visiteret flere gange som led i den stikprøveprøvekontrol, som politiet har foretaget for at kontrollere, om nogen var i besiddelse af våben.

Politiet har ikke fundet nogen våben ved stikprøvevisitationerne eller i øvrigt registreret hændelser af betydning af personers liv, helbred eller velfærd. Visitationerne har medført sigtelse af to personer for besiddelse af mindre mængder euforiserende stoffer.

Efter anholdelsen den 5. maj 2019 af den mand, som sidder varetægtsfængslet i drabssagen, er det endvidere politiets opfattelse, at konfliktniveauet i Holbæk er reduceret.

Samlet set er der på denne baggrund ikke grundlag for at forlænge visitationszonen.

Midt- og Vestsjællands Politi efterforsker fortsat drabssagen intensivt og har stadig stærkt fokus på trygheden generelt i Holbæk.


 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

18. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Flere anholdt efter stor aktion på Vestsjælland

Siden de tidlige morgen timer har politiet været til stede på flere adresser på Vestsjælland, hvor i alt seks mænd er blevet anholdt. Der vil senere blive afholdt grundlovsforhør både i Holbæk og på Frederiksberg.

18. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Politiet underretter kommunen om børn, der risikerer omsorgssvigt

Hver uge screener Midt- og Vestsjællands Politi politiets systemer for anmeldelser og øvrige registreringer, der involverer socialt udsatte børnefamilier. Formålet er at nedbringe risikoen for, at børn og unge bliver udsat for omsorgssvigt.

18. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Stor anholdelsesaktion efter våbenfund i boligområde

Torsdag morgen har Midt- og Vestsjællands Politi iværksat en omfattende anholdelses- og ransagningsaktion med baggrund i fundet af flere skydevåben i Ladegårdsparken i Holbæk i februar.