Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

14. juli 2020 11:55

Fra døgnrapporten: 17-årig bilist sigtet for narkokørsel. Indbrud i Frederikshavn & Sindal.

NORDJYLLANDS POLITI: læs udvalgte hændelser og nyheder fra den 13. til den 14. juni 2020. Uddraget udgives de fleste hverdage. Følg @NjylPoliti på Twitter og Facebook.

Døgnrapport

Coronasmitte.dk – Coronavirus/covid-19 i Danmark


De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. Hvis du ikke finder svar på siden, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på: 7020 0233.
Klik her for at læse mere på coronasmitte.dk

 

Aalborg Øst – 17-årig bilist sigtet for narkokørsel 


Mandag den 13. juli om aftenen fik Nordjyllands Politi en anmeldelse om, at føreren af en bil røg hash under kørsel på en vej i Aalborg Øst. Derfor sendte politiet en patrulje til stedet. Patruljen observerede kort efter bilen på Universitetsboulevarden, hvor de standsede bilen til kontrol. 

I bilen var føreren, som viste sig at være en 17-årig dreng, og hans to medpassagere. I bilen lugtede der kraftigt af hash, og skodder fra hashjoints lå tydeligt fremme i midtekonsollen. Patruljen ransagede derfor bilen og visiterede personerne. I bilen fandt patruljen to klumper hash på henholdsvis 4,9 og 4,88 gram. Den ene medpassager, en 22-årig mand, var ejer af hashklumperne. Derfor sigtede politiet ham for brud på lov om euforiserende stoffer. 

En narkometertest blev udført med føreren af bilen grundet mistanke til påvirket kørsel. Testen var positiv for, at den 17-årige var påvirket af cannabis. Derudover havde han ikke erhvervet førerret til personbil. Derfor blev han sigtet og anholdt for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer og kørsel uden førerret.

 

Frederikshavn – smykker stjålet fra bolig


Indbrudstyven slog til ved en bolig på Åhaven i Frederikshavn mellem torsdag den 9. juli kl. 12:00 og mandag den 13. juli kl. 10:20. Man fik adgang til huset ved at afliste en rude til et vindue, hvorefter diverse smykker blev stjålet. Tyven forlod gerningsstedet ad det aflistede vindue.

 

Har du set mistænkelig færden på Åhaven i Frederikshavn? Kontakt politiet på 114.

 

Forebyg indbrud – sådan sikrer du glaslister med sikringsskruer

Glaslister er oftest blot sømmet fast. Indbrudstyven kan derfor let afmontere listerne og derefter trække glasset ud. Hele 16 procent af alle indbrud sker ved, at tyven piller de udvendige glaslister af og fjerner ruden.
Klik her for at se en kort video-guide fra Bo Trygt! (viderestiller til youtube)

 

Sindal – indbrud i bolig


To fladskærms-TV, en varmepumpe og et nyt badeværelsespejl – dét var blandt de stjålne genstande ved indbrud i en bolig på Kirkevej i Sindal. Indbrudstyven fik adgang til huset ved at bryde en garagedør op, hvorefter huset blev gennemrodet for værdier. Indbruddet fandt sted mellem torsdag den 9. juli kl. 09:00 og mandag den 13. juli kl. 08:20.

 

Har du set mistænkelig færden på Kirkevej i Sindal? Kontakt politiet på 114.

 


Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

17. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 15. april til den 17. april 2024

Flere indbrud og episoder med narko- og spritkørsel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

15. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 12. april til den 15. april 2024

Tricktyveri mod ældre kvinde igen, flere tilfælde af narkokørsel, hærværk mod hjertestarter, indbrud og narkotika i Jomfru Ane Gade. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

12. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 10. april til den 12. april 2024

To mænd anholdt for indbrud, cykeltyve taget på fersk gerning, indbrudstyve brød ind for anden gang, sprit- og narkokørsel samt endnu et tricktyveri hos en ældre kvinde. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.