Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

21. oktober 2020 19:20

Fra døgnrapporten: borgertip ledte til konfiskering af narko. Påvirket bilist anholdt og stoffer konfiskeret.

NORDJYLLANDS POLITI: læs udvalgte hændelser og nyheder fra den 20. til den 21. oktober 2020. Uddraget udgives de fleste hverdage. Følg @NjylPoliti på Twitter og Facebook.

Døgnrapport

Coronasmitte.dk – Coronavirus/covid-19 i Danmark


De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. Hvis du ikke finder svar på siden, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på: 7020 0233.
Læs mere på coronasmitte.dk

 

Hallund – borgertip ledte til konfiskering af ulovlige stoffer 


Takket være en opmærksom borger modtog Nordjyllands Politi et tip om, at der efter sigende skulle være euforiserende stoffer på en adresse i Hallund. Tirsdag den 20. oktober ved 21-tiden gik politiet derfor til handling – efter en undersøgelse af adressens beboere besluttede man nemlig at ransage stedet for ulovlige stoffer.

Da politiet ankom til adressen, bankede man på døren og traf den ene af beboerne, en 36-årig mand. Gennem den åbne dør kunne politiet umiddelbart lugte en kraftig stank af hash fra boligen. Forevist gyldig politilegitimation gik den 36-årige mand med til, at politiet måtte ransage hans bolig.

Efter en grundig ransagning fandt politiet i alt 30 gram kokain og 50 gram hash – begge omgående konfiskeret med henblik på senere destruktion. Politiet sigtede derfor den 36-årige mand samt en 34-årig kvinde, som også befandt sig i boligen, for brud på lov om euforiserende stoffer. Begge af de sigtede nægtede dog kendskab til de 30 gram kokain.

Der venter dem nu et retsligt efterspil.

 

Podcastserien Vidne - fra forbrydelse til straf

Mød fem vidner og få deres personlige beretning fra forbrydelsen sker, til der falder dom i sagern. Hør også, hvordan en efterforsker, en anklager, en forsvarer og en dommer arbejder med vidner

Gå på din foretrukne podcastkanal og søg på "vidne" eller klik her for at høre podcastet

 

Nørresundby – cannabispåvirket bilist anholdt


Ved midnatstid natten til onsdag den 21. oktober kom en patruljevogn kørende ad Forbindelsesvejen i Nørresundby. Her besluttede betjentene sig for at standse en personbil foran dem til rutinemæssig kontrol – og det fik desværre konsekvenser for bilisten.

Politiet henvendte sig til føreren af bilen, som viste sig at være en 21-årig mand. Da den ene af betjentene kiggede ind i hans bil for at tale med ham, lagde hun mærke til, at der lå en lille pose på gulvet i førerkabinen. En pose, som ved nærmere undersøgelse lugtede kraftigt af hash – og som senere skulle blive kontrolvejet til at indeholde 3,52 gram hash.

 

Føreren af bilen blev derfor instrueret i at deltage i en narkometertest. Testen gav positivt udslag for, at manden tilsyneladende var påvirket af cannabis. Politiet sigtede og anholdt derfor den 21-årige mand for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer samt brud på lov om stoffer.

Politiet bragte derefter manden ind for at få udtaget en blodprøve som bevismateriale i sagen.

Hjørring – narkopåvirket knallertfører anholdt


En 35-årig mand kom kørende ad Skjoldborgsvej i Hjørring på sin knallert onsdag den 21. oktober om morgenen, da en patruljevogn signalerede, at han skulle standse. En betjent tog derefter kontakt til ham.

Betjenten lagde hurtigt mærke til, at knallertføreren havde røde, blanke øjne samt talte sløret – tydelig tegn på, at han var påvirket af narko. Politiet instruerede derfor den 35-årige mand i at deltage i en narkometertest.

Desværre for knallertføreren viste testen, at han tilsyneladende var påvirket af narkotika – betjentens mistanke havde været på rette plads. Man fandt derefter 0,53 gram hash i knallertførerens lomme i forbindelse med en visitation.

Politiet sigtede og anholdt derfor knallertføreren for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer samt brud på lov om besiddelse af narkotika, hvorefter han fik en køretur i patruljevognen til skadestuen for at få udtaget en blodprøve som bevismateriale i sagen.

 


Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

15. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 12. april til den 15. april 2024

Tricktyveri mod ældre kvinde igen, flere tilfælde af narkokørsel, hærværk mod hjertestarter, indbrud og narkotika i Jomfru Ane Gade. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

12. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 10. april til den 12. april 2024

To mænd anholdt for indbrud, cykeltyve taget på fersk gerning, indbrudstyve brød ind for anden gang, sprit- og narkokørsel samt endnu et tricktyveri hos en ældre kvinde. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

12. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 8. april til den 10. april 2024

Spritkørsel på knallert og elscooter, indbrud, tørstig butikstyv og narkokørsel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.