Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

2. december 2021 10:25

Nordjyllands Politi uddrag af døgnrapporten den 2. december 2021

Brand i bus, færdselsuheld, staturs på snesituationen i Nordjylland

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Brand i bus
Torsdag morgen kl. 0831 udbrød der brand i de elektriske systemer i en bus, der kørte på Jyllandsgade i Aalborg. En årvågen chauffør slukkede branden med en pulverslukker inden brandvæsnet nåede frem. Busselskabet har sendt en tekniker til stedet.

Færdselsuheld
Onsdag aften kl. 2257 skete der et færdselsuheld på Egensevej i Aalborg Øst. En personbil kørte i retning mod vest og ramte pludselig en snedrive. Bilen blev kastet på tværs af vejen og kørte frontalt ind i en anden bil, der kørte i retning mod øst. Der opstod udelukkende materiel skade ved uheldet.


Nordjyllands Politi kan efter en travl nat melde, at de fleste veje i Nordjylland igen torsdag morgen er farbare. Politiet fraråder ikke længere udkørsel.

Generelt har der været rigtig mange anmeldelser fra personer, der har siddet fast i sneen og må vente mange timer på vejhjælp.

Torsdag morgen den 2. december 2021 kan Nordjyllands Politi oven på en travl nat melde, at de fleste veje i Nordjylland igen er farbare.

”Politiet fraråder ikke længere udkørsel. Hovedfærdselsårerne og de fleste veje generelt er igen farbare. De fleste steder glider trafikken stille og roligt nu her i morgentimerne,” oplyser vagtchef Mads Hessellund, Nordjyllands Politi.

Han har følgende råd til folk, der påtænker at køre ud i dag:

”Forvent, at vejene er glatte. Kør forsigtigt, kør i god tid og orientér dig på Vejdirektoratets hjemmeside, inden du kører,” lyder opfordringen fra vagtchefen.

Der er fortsat et større oprydningsarbejde for bjærgningskøretøjer rundt om i Nordjylland, hvor en del biler, busser og lastbiler sidder fast i sneen. Det kan nogle steder give trafikale udfordringer.

Politiet henviser til Nordjyllands Trafikselskab, Vejdirektoratet, DSB, Banedanmark, Aalborg Lufthavn med flere for information om offentlig transport og forsinkelser.

På linket herunder kan du få gode råd og tips til, hvordan du kan forberede dig, når du skal ud i vintervejret i din bil.

http://www.sikkerttrafik.dk/raad-og-viden/i-bil/vinterkoersel

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 51356716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 51738871

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 51541555

Flere døgnrapporter

12. august 2022

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten 10. til 12. august

Nordjyderne føler sig generelt trygge, flere kælderindbrud i Nørresundby og en sulten indbrudstyv. Læs et uddrag af døgnrapporten her.

10. august 2022

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten 8. til 10. august

Efterlysning af vidner til voldssag, dyk i sommerindbrud, flere narkobilister og tricktyve. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

8. august 2022

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: uddrag fra døgnrapporten 5. - 8. august

Indbrud, tasketyveri og hærværk samt efterlysning af vidner til voldssag. Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage et uddrag fra døgnrappoterne.

Forslag