Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

18. juni 2019 11:16

Fra døgnrapporten: Lange fingre i Aalborg, joint på skødet i Nørresundby og fødselsdag i Års

Følgende er uddrag fra Nordjyllands Politis døgnrapport.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Fødselsdag i Års


Mandag aften 17. juni modtog vagtcentralen en anmeldelse om larm og musik fra unge i Anlægget i Års. 

En patrulje blev derfor sendt af sted til byen. 

Da de unge mennesker så betjentene, løb de straks fra stedet. Alle på nær én. Det var nemlig ham, der holdt fødselsdagsfest. En fest, betjentene fik skruet ned for. 

Tænk på dine omgivelser og naboer, når du holder fest. Det er ikke alle, der er lige glade for Volbeat. 

Påvirket i Nørresundby


En patruljevogn kørte natten til tirsdag 18. juni på Lindholmsvej i Nørresundby. Foran dem kørte en bil, der blev ført noget usikkert og som desuden ikke havde baglyset tændt. Klokken et om natten. 

Patruljen fik derfor standset bilen og ville tage en snak med den 19-årige bilist. 

Der stank af hash i kabinen og bilisten virkede omtåget og sløv i blikket. Han kunne derudover heller ikke forklare, hvor han skulle hen. 

Da føreren blev bedt om at stige ud ad bilen, faldt der en joint ned på jorden. 

Han erkendte, at han havde kørt i påvirket tilstand men ikke, at han var i besiddelse af euforiserende stoffer. 

Manden blev anholdt, sigtet for at køre bil i påvirket tilstand, og blev taget med på stationen, hvor en blodprøve skulle bekræfte sigtelsen. 

Hærværk i Vodskov


Flere knuste ruder, væltet murværk og en opsparket hængelås. 

Dét var, hvad en person blev mødt af, da han var forbi en landejendom på Graverhusvej i Vodskov mandag morgen 17. juni. 

Stedet har været plaget af hærværk de seneste år, men overvågningen viser fire unge mænd i gang med at ødelægge stedet. 

Har du set noget? Så hører vi gerne fra dig på 114. 

 

Ubudne gæster i sommerhuset


En el-cykel, værktøj og et Philips TV blev udbyttet for en eller flere indbrudstyve mellem 10. og 17. juni, da de lagde vejen forbi et sommerhus i Hadsund. 

En rude blev aflistet, hvorefter terrassedøren kunne åbnes op indefra. 

Med en åben terrassedør kunne tyvene tage for sig af kosterne. 

Tænk over, hvad der kan ses igennem dine vinduer. En PH-lampe i vindueskarmen er som slik for indbrudstyven. 


Indbrudstyv på 1. salen


Mandag formiddag 17. juni ringede telefonen ved vagtcentralen i Aalborg. 

Det var en kvinde, der kunne forklare, at der havde været indbrudstyve forbi en villa på Tjørnevej i Aalborg i weekenden. 

Hendes far, der bor på stedet, havde konstateret, at hans tegnebog var blevet flyttet og tømt for kontanter. 

Da hun kiggede huset igennem, kunne hun samtidig se, at en stige var blevet brugt til at komme op til 1. salen i villaen, hvor et vindue var blevet knust. 

Alt dette var sket imens, at faderen sov i stueetagen. 

Uopmærksom i trafikken 


En knallertfører var ikke helt fokuseret på trafikken mandag eftermiddag 17. juni, da han kom kørende på Stenbjergvej i Aalborg. 

Her er der et kryds med ubetinget vigepligt ud imod Jerupstien, men han kørte dog ud alligevel. 

Det betød dog, at han kolliderede med en cyklist, der kom fra siden af. 

Heldigvis skete der ikke noget udover en hudafskrabning eller to. 

Drop musikken i trafikken og vær opmærksom på dine medtrafikanter. Det er ikke kun dig, det kan gå ud over. 

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

27. marts 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 25. marts til den 27. marts 2024

Narko- og spritkørsel, flere indbrud og Soundbox konfiskeret. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

25. marts 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 22. marts til den 25. marts 2024

Narkobilist i stjålen bil og uden kørekort, ejendomsmægler opdagede indbrud, butikstyv anholdt, spritbilist og mand meddelt forbud mod at gå i byen. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

22. marts 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 20. marts til den 22. marts 2024

Indbrud, får på fri fod, flere tilfælde af bedrageri og stjålne byggematerialer. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.