Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

13. juni 2025 14:29

Nordjyllands Politi: uddrag fra døgnrapporten fra onsdag den 11. juni til fredag den 13. juni 2025

Butikstyveri, indbrud, hund i varm bil, trafikal uopmærksomhed og musik til ulempe. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

Aalborg: butikstyveri i supermarked

Onsdag den 11. juni ved 13-tiden opdagede butikspersonalet i et supermarked centralt i Aalborg, at en mand havde gemt en likør og en pakke grillkylling i mavelommen på sin hættetrøje. Manden passerede kasselinjen uden at betale for varerne og blev derfor bedt om at vente i et baglokale. Nordjyllands Politi sendte en beredskabspatrulje til stedet, og manden erkendte tyveriforholdet, som han så blev sigtet for.

Frederikshavn: sort schæfer i varm bil

Onsdag den 11. juni kl. 14.22 ringede en bekymret kvinde for at anmelde, at en stor sort schæfer var efterladt uden meget plads i en bil, som stod parkeret i solen midt i Frederikshavn. Nordjyllands Politis servicecenter tog straks kontakt til bilens ejer, som meddelte, at hunden kun havde siddet i bilen i 10 minutter, og at alle vinduer var åbne. Ejeren ville vende tilbage til bilen inden for kort tid.

Det gode råd: Efterlad aldrig din hund i en varm bil! Når temperaturen er 20 grader udenfor, bliver det let 40-50 grader inde i bilen på blot en halv time – også selv om vinduerne er åbne.

 

Hirtshals: Uopmærksom knallertkørsel førte til uheld

Onsdag den 11. juni kl. 15.31 modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om et færdselsuheld på den dobbeltsporede cykelsti lands Hovedvejen i 9850 Hirtshals. En beredskabspatrulje blev sendt til stedet, hvor det viste sig, at en ung kvindelig knallertfører kunne erkende, at hun havde anvendt sin håndholdte mobiltelefon og derfor var blevet uopmærksom. Hun var kommet til at påkøre en modkørende kabinescooter ført af en midaldrende mand – han forklarede til politiet, at han ikke kunne nå at undvige den kvindelige knallertfører. Heldigvis kom ingen af de implicerede parter efter politiets oplysninger alvorligt til skade; knallertføreren havde dog slået sit ben, og hun blev derfor kørt til behandling.

Kongerslev: Hårde hvidevarer stjålet fra villa 

Mellem tirsdag den 10. juni kl. 10.00 og torsdag den 12. juni kl. 08.30 blev der begået indbrud i en villa i 9293 Kongerslev. En beredskabspatrulje fra Nordjyllands Politi blev sendt til gerningsstedet kort efter anmeldelsen torsdag formiddag. Gerningsstedsundersøgelsen viste, at tyven var kommet ind via en garage og havde opbrudt en dør til huset. Der sås spor efter tyvens færden i både hele huset og garagen. Tyven havde forladt stedet via hoveddøren og med sig taget en del koster i form af hårde hvidevarer, varmepumper og havetraktor.

Vrå: Fritids- og sportudstyr stjålet fra skur

Mellem lørdag den 7. juni kl. 12.00 og torsdag den 12. juni kl. 16.45 blev der stjålet en del fritids- og sportudstyr fra et skur i Fjerritslev-området, 9760 Vrå. En beredskabspatrulje fra Nordjyllands Politi blev sendt til gerningsstedet og kunne konstatere, at der ikke var tegn på opbrud, men at bl.a. en del skiudstyr, golfudstyr og fiskegrej var stjålet.

Har du set noget mistænkeligt? Kontakt politiet på 114.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer. 

Læs mere på
www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:

Download i App Store 
 
Download i Google Play 

 

Sindal: musik til ulempe

En ung kvinde fra Mosbjerg i 9879 Sindal havde flere gange følt sig generet af støj og meget høj musik fra en nabo. Da hun anmeldte forholdet til Nordjyllands Politi torsdag den 12. juni kl. 17.54, var der en ledig patrulje, som kunne køre til stedet. Her traf betjentene den larmende nabo, som blev bedt om at dæmpe sig.  
 

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

14. juli 2025

Nordjyllands Politi

Uddrag af politirapporterne 12. – 14. juli 2025: spritbilister, indbrud, musik til ulempe ​

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale. ​ ​

4. juli 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: uddrag fra døgnrapporten fra tirsdag den 1. juli til fredag den 4. juli 2025

Hund efterladt i varm bil, stjålne gasflasker, indbrud og en narkopåvirket festivalgæst. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

1. juli 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 27. juni til den 01. juli 2025

Narkokørsel, indbrud og musik til ulempe. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.