Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

27. januar 2020 11:08

Fra døgnrapporten: flere sprit- og narkobilister anholdt, pengeskrin stjålet ved indbrud i selskabslokale

Nordjyllands Politi udgiver på de fleste hverdage et uddrag fra døgnrapporten. Læs uddrag fra den 24.-27. januar 2020. Følg os på Twitter og Facebook.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Nordjyllands Politi – To formodede indbrudstyve anholdt


En civil politipatrulje fra Nordjyllands Politi ransagede først på natten i går et mistænkeligt køretøj på Hirtshals-motorvejen – og det førte til gennembrud i indbrudssag.

 

Klik her for at læse mere i Nordjyllands Politis nyhedsopslag fra den 24. januar

 

Hirthals & Aalborg – spiritusbilister sigtet og anholdt


Søndag den 26. januar kl. 00:52 blev en kvinde i 50’erne sigtet og anholdt for spirituskørsel. Kvinden blev standset til et rutinetjek på Thurøgade i Hirtshals af en patrulje, som fattede mistanke til, at hun var påvirket under kørsel. En alkometertest viste, at hendes promille var over 0,5. Hun blev derfor sigtet og anholdt for spirituskørsel.

En 35-årig, mandlig bilist blev sigtet og anholdt for spirituskørsel lørdag den 25. januar kl. 02:16. Bilisten blev standset af en patrulje på Vesterbro i Aalborg til et rutinetjek. Her fattede patruljen hurtigt mistanke til, at manden var påvirket. En alkometertest viste, at mandens promille var over de tilladte 0,5. Han blev derfor sigtet og anholdt for spirituskørsel.

 

Hjælp os med at stoppe spritkørsel

  • Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet.
  • Fortæl ham/hende, at du har det skidt med, at han/hun kører.
  • Forsøg at tale ham/hende fra at køre og tag evt. bilnøglerne.
  • Allier dig med andre, så I er flere, der kan støtte hinanden.
  • Ring efter en taxa og lån evt. ham/hende penge til taxaen.
  • Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
  • Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.

Læs mere på: sikkertrafik.dk/.../stop-spritkørsel

Svenstrup J, Aalborg & Nørager – bilister anholdt for kørsel under påvirkning af stoffer


En 25-årig, mandlig bilist blev sigtet og anholdt for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer lørdag den 25. januar kl. 00:45. Bilisten blev standset til et rutinetjek af en patrulje på Langdyssen i Svenstrup J. Her fattede patruljen hurtigt mistanke til, at manden var påvirket. Han blev derfor instrueret i at deltage i en narkometertest. Denne gav udslag, da manden var påvirket af cannabis. Den 25-årige mand blev derfor sigtet og anholdt for kørsel under påvirkning af stoffer.

En 29-årig, mandlig bilist blev også sigtet og anholdt for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer lørdag den 25. januar kl. 15:45. Den 29-årige mand blev ligeledes standset til et rutinetjek af en patrulje, i dette tilfælde på Over Kæret i Aalborg. Her fattede patruljen også mistanke til, at føreren af bilen var påvirket. Manden blev derfor instrueret i at deltage i en narkometertest, der gav udslag for kokain. Han blev derfor sigtet og anholdt for kørsel under påvirkning af stoffer.

En 27-årig, mandlig bilist blev sigtet og anholdt for kørsel med stoffer i blodet lørdag den 25. januar kl. 20:18 på Industriparken i Nørager. Her blev manden ligeledes standset til et rutinetjek, hvor patruljen på stedet fattede mistanke til påvirket kørsel. Manden deltog derfor i en narkometertest, som viste, at han var påvirket af cannabis. Den 27-årige mand blev derfor sigtet og anholdt for kørsel med stoffer i blodet.

Hvad er straffen for spirituskørsel og kørsel under påvirkning af stoffer?

Bliver du stoppet af politiet, vil du få følgende straf, hvis det er første gang, at du bliver taget for spirituskørsel:

Vi antager, at du tjener 30.000 kr. om måneden (brutto), og bliver taget med en promille på 0,93. Du får ca. 13.000 kr. i bøde. Du får også frakendt kørekortet betinget. Det betyder, at du skal bestå en ny teori- og køreprøve inden for 6 måneder. Dumper du til en af prøverne, skal du aflevere kørekortet og får det først tilbage, når du har bestået begge prøver.

Kører du med ulovlige, euforiserende stoffer i blodet, er straffen den samme, som hvis du kørte spirituskørsel med 1,21 promille. 

Du får frakendt dit kørekort i 3 år og får en bøde.

Både ved spritkørsel og kørsel med stoffer i blodet skal du desuden bestå en ny teori- og køreprøve og gennemføre et ANT-kursus (ANT står for Alkohol, Narko og Trafik). Kurset varer 12 timer og koster 3.200 kr.

Bliver du taget flere gange med ulovlige stoffer og/eller alkohol i blodet, stiger straffen.

Læs mere her

Straffen for spirituskørsel: sikkertrafik.dk/.../spirituskørsel
Straffen for kørsel med stoffer i blodet: .sikkertrafik.dk/.../ulovlige-stoffer

 

Svenstrup J – 19-årig spiritusbilist kørte ind i jordvold i solouheld


En 19-årig, mandlig bilist var del af et solouheld på Ærtebjergvej i Svenstrup J søndag den 26. januar kl. 01:33. Manden kørte ad Ærtebjergvej i østlig retning, da han mistede herredømmet over sin personbil. Han ramte derfor ind i en jordvold. En patrulje ankom hurtigt til stedet, hvor de heldigvis kunne konstatere, at der ingen alvorlig personskade var i uheldet. En alkometertest udtaget på stedet viste dog, at den 19-årige mands promille var over de tilladte 0,5. Han blev derfor sigtet og anholdt for spirituskørsel. Patruljen kørte ham derefter på skadestuen for videre undersøgelse samt udtagelse af blodprøve.

Hjørring – pengeskrin stjålet ved indbrud i selskabslokale


Et selskabslokale blev udsat for indbrud i Hjørring mellem torsdag den 23. januar kl. 14:00 og fredag den 24. januar kl. 08:40. Indbrudstyven brød et vindue op med et koben, hvorfra han/hun bevægede sig gennem begge af bygningens etager. Skabe, skuffer og vitrineskabe blev gennmrodet. Tyven havde efterladt koster, der tydeligvis var klargjort til transport. Blandt de stjålne genstande var spisetallerkener, pengeskrin med mønter og en porcelænsfigur.

Har du set mistænkelig færden i Hjørring? Kontakt politiet på 114.

 

Aalborg V – sølvtøj og smykker stjålet ved indbrud i privat bolig


En privat bolig blev udsat for indbrud  i Aalborg V mellem torsdag den 23. januar kl. 23:00 og fredag den 24. januar kl. 09:00. Indbrudstyven sparkede en kælderdør op, hvorfra han/hun fik adgang til huset. Skuffer i stueetagen blev derefter gennemrodet. Blandt de stjålne genstande var sølvtøj og smykker. Tyven forlod gerningsstedet gennem kælderdøren.

Har du set mistænkelig færden i Aalborg V? Kontakt politiet på 114.

 

Hent Nabohjælps app og forebyg hvert 4. indbrud

Nabohjælp er en af de mest effektive metoder til at undgå indbrud. Faktisk så effektiv, at det forebygger op mod hvert 4. indbrud. Med Nabohjælps nye, gratis app er det blevet endnu nemmere at være nabohjælper. 

Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app:
Download i App Store
Download i Google Play

Hjørring – bordlampe stjålet ved indbrud i fritidshus


Et fritidshus blev udsat for indbrud i Hjørring mellem onsdag den 22. januar kl. 00:00 og fredag den 24. januar kl. 13:30. Indbrudstyven fik adgang til huset ved at knuse en rude i et stuevindue. Tyven knuste desuden også ruden i fordøren til huset. Hele huset blev derefter gennemrodet for værdier. Blandt de stjålne genstande var en bordlampe. Tyven forlod gerningsstedet gennem stuevinduet.

 

Har du set mistænkelig færden i Hjørring? Kontakt politiet på 114.

 

Aalborg – lyssignal påkørt af bilist


En bilist påkørte et lyssignal på Vestre Alle i Aalborg fredag den 24. januar kl. 21:25. Føreren af bilen, en mand i 50’erne, ville dreje ind ad en ny vej, da han påkørte lyssignalet. Aalborg Kommune blev skriftlig underrettet, og Driftvagt Aalborg ankom for at foretage reparationer. Intet videre i sagen.

 


Følg os på Twitter og Facebook @NjylPoliti.

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

24. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 22. april til den 24. april 2024

Flere indbrud, tricktyverier mod ældre kvinder, narkokørsel og hærværk. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

22. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 19. april til den 22. april 2024

To narkosælgere og to biltyve anholdt, flere indbrud og episoder med narkokørsel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

19. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 17. april til den 19. april 2024

Knivstik i Nørresundby, indbrud, falsk tusindkroneseddel opdaget, fuld indbrudstyv anholdt og flere narkobilister. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.