Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

8. juli 2020 08:43

Fra døgnrapporten: Indbrud i villa, spirituskørsel, narkopåvirket bilist, harmonikasammenstød

Uddrag fra dagens døgnrapport

Døgnrapport

Indbrud i villa

Natten til onsdag omkring klokken halv tre overraskede en anmelder to indbrudstyve, der var på vej ud af vinduet på en villa på Hørsholmvej i Klarup. De to gerningsmænd havde tændte lommelygter og flygtede til fods i retning mod Svinetruget. Gerningsstedsundersøgelsen viste, at de havde opbrudt et vindue til et badeværelse og ad vinduet skaffet sig adgang til villaen. Anmelderen kunne oplyse, at begge gerningsmændene var iført mørkt tøj og var maskerede.

Spirituskørsel

Onsdag nat kl. 0104, blev der standset en bil på Frederikshavnsmotorvej i sydlig retning. Patruljen fattede mistanke om spirituskørsel og deres mistanke viste sig at være god nok. Føreren blev alkotestet på stedet og hun havde en promille der var så høj, at hun ikke på lovlig vis kunne køre bil. Hun blev anholdt og der blev udtaget en blodprøve til endelig bestemmelse af promillen.

Narkopåvirket bilist

Tirsdag eftermiddag kl. 1728 bemærkede en årvågen patrulje en person i et køretøj på Hirtshalsmotorvej kørende mod nord ved Brønderslev. Føreren var kendt af politiet og han blev derfor standset til en rutinemæssig kontrol. Han blev testet positiv for kokain og var i øvrigt ikke i besiddelse af et kørekort og kunne derfor heller ikke lovligt køre bil.

Harmonikasammenstød

Tirsdag eftermiddag midt i myldretiden kl. 1557 skete der et harmonikasammenstød på Th. Sauersvej i Aalborg. Der var 4 biler impliceret i sammenstødet. Der opstod udelukkende materiel skade på køretøjerne. Opfordring herfra til at være opmærksom og til at holde afstand.

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

27. marts 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 25. marts til den 27. marts 2024

Narko- og spritkørsel, flere indbrud og Soundbox konfiskeret. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

25. marts 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 22. marts til den 25. marts 2024

Narkobilist i stjålen bil og uden kørekort, ejendomsmægler opdagede indbrud, butikstyv anholdt, spritbilist og mand meddelt forbud mod at gå i byen. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

22. marts 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 20. marts til den 22. marts 2024

Indbrud, får på fri fod, flere tilfælde af bedrageri og stjålne byggematerialer. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.