Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

11. oktober 2019 10:58

Fra døgnrapporten: indbrud i private boliger og flere påvirkede bilister anholdt

Nordjyllands Politi udgiver på de fleste hverdage et uddrag fra døgnrapporten. Læs uddrag fra den 10.-11. oktober 2019. Følg os på Twitter og Facebook.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Svenstrup J – vindue smeltet og opbrudt ved indbrud i privat bolig


Mellem onsdag den 9. oktober kl. 21:30 og torsdag den 10. oktober kl. 09:15 blev en privat bolig udsat for indbrud. Det skete på Lille Volstrupvej i Svenstrup J. Indbrudstyven brændte/smeltede delvist gennem karmen til et vindue, hvorefter han/hun brugte et værktøj til at bryde vinduet op. Blandt de stjålne genstande var to stole. Tyven forlod derefter gerningsstedet gennem det opbrudte vindue.

 

Har du set mistænkelig færden på Lille Volstrupvej i Svenstrup J? Kontakt politiet på 114.

 

Saltum – indbrudstyv flygtede pga. alarm ved indbrud i privat ejendom


På Vandrebakken i Saltum blev en privat bolig udsat for indbrud. Det skete torsdag den 10. oktober kl. 13:30. Indbrudstyven brød en terrassedør op med en skruetrækker, hvorfra han/hun fik adgang til huset. Der var spor af færden til og med en stue, hvor en alarm aktiverede ved tyvens ankomst. Sporene i huset indikerer, at tyven flygtede ved alarmens aktivering. Ingen genstande er meldt stjålet på nuværende tidspunkt.

 

Har du set mistænkelig færden på Vandrebakken i Saltum? Kontakt politiet på 114.

 

Sådan forebygger du indbrud i din bolig – også, når du er på eftersårsferie

Forebyg indbrud i din bolig og få et bedre forhold til dine naboer.
Hent Nabohjælps app og få et samarbejde med dit nabolag, som både forebygger indbrud og giver godt naboskab. Appen giver dig blandt andet mulighed for at:

  • Deltage i et netværk med alle nabolagets nabohjælpere.
  • Få adgang til at skrive, læse og kommentere advarsler i dit nabolag.
  • Læse om alle de bedste tricks til forebyggelse og naboskab.

Læs mere på: dkr.dk/.../nabohjælp/

 

Aalborg – bilist anholdt for påvirket kørsel og passager sigtet for brud på loven om stoffer


Fredag den 11. oktober kl. 01:57 blev en personbil standset til et rutinetjek på Nørre Tranders Vej i Aalborg. Ved henvendelse til bilens fører fattede patruljen mistanke til, at føreren var påvirket. En alkometertest og en narkometertest gav begge udslag, da føreren var under påvirkning af både stoffer såvel som alkohol. Føreren, en 32-årig mand, blev derfor sigtet og anholdt for påvirket kørsel.

Der var to passagerer i bilen, som ligeledes føreren blev visiteret for stoffer. Bilen blev desuden ransaget. Patruljen fandt intet ulovligt i bilen, men fandt dog 0,75 gram hash i bukselommen på én af medpassagererne. Den pågældende medpassager, en 30-årig mand, blev derfor sigtet for brud på loven om euforiserende stoffer, og hash klumpen blev konfiskeret.

Gedsted – spritbilist sigtet og anholdt


Torsdag den 10. oktober kl. 09:40 blev en personbil standset til et rutinetjek af en patrulje. Det skete på Viborgvej i Gedsted. Føreren af bilen, en 53-årig mand, blev bedt om at udføre en alkometertest. Testen gav desværre udslag, da manden havde en promille over de tilladte 0,5. Han blev derfor sigtet og anholdt for spritkørsel.

Hadsund – bilist anholdt for brud på loven om stoffer og påvirket kørsel under kørselsforbud


En personbil blev standset af en patrulje på Himmerlandsgade i Hadsund til et rutinetjek fredag den 11. oktober kl. 00:55. Her fattede patruljen mistanke til, at føreren, en 20-årig mand, var påvirket. Ved en narkometertest blev det tydeligt, at manden var påvirket af cannabis. Derudover kunne patruljen også se, at manden havde kørselsforbud.

Bilen blev ransaget, og føreren samt hans medpassager blev begge visiteret. Der blev fundet 1,69 gram hash på føreren, mens der blev fundet 0,79 gram hash i personbilen. Føreren af bilen blev derfor sigtet og anholdt for brud på loven om euforiserende stoffer, påvirket kørsel og kørsel uden gældende kørekort.

Straffen for kørsel under påvirkning af stoffer

Kører du med ulovlige, euforiserende stoffer i blodet, er straffen den samme, som hvis du kørte spirituskørsel med 1,21 promille. 

Du får frakendt dit kørekort i 3 år og får en bøde.

Du skal desuden bestå en ny teori- og køreprøve og gennemføre et ANT-kursus (ANT står for Alkohol, Narko og Trafik). Kurset varer 12 timer og koster 3.200 kr.

Bliver du taget flere gange med ulovlige stoffer og/eller alkohol i blodet, stiger straffen.

Læs mere om straffen for kørsel med stoffer i blodet her: sikkertrafik.dk/.../ulovlige stoffer


Følg os på Twitter og Facebook.

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

27. marts 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 25. marts til den 27. marts 2024

Narko- og spritkørsel, flere indbrud og Soundbox konfiskeret. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

25. marts 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 22. marts til den 25. marts 2024

Narkobilist i stjålen bil og uden kørekort, ejendomsmægler opdagede indbrud, butikstyv anholdt, spritbilist og mand meddelt forbud mod at gå i byen. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

22. marts 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 20. marts til den 22. marts 2024

Indbrud, får på fri fod, flere tilfælde af bedrageri og stjålne byggematerialer. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.