Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

21. februar 2020 10:26

Fra døgnrapporten: Nørager mand anholdt for narkokørsel. Indbrud i Løkken, Støvring, Bindslev & Hjørring.

Nordjyllands Politi udgiver på de fleste hverdage et uddrag fra døgnrapporten. Læs uddrag fra den 20.-21. februar 2020. Følg os på Twitter og Facebook.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Nordjyllands Politi – Litauisk mand fundet død


En 25-årig litauisk mand, som Nordjyllands Politi efterlyste i pressen den 21. januar 2020, er fundet død. Efterlysningen aflyses derfor.
Klik her for at læse mere i Nordjyllands Politis nyhedsopslag fra den 21. februar

 

Nordjyllands Politi – Vidne søges i sag om vanvidskørsel


Nordjyllands Politi efterlyser nu et konkret vidne – en bilist – der undgik kollision med en anden bilist i Aalborg Øst den 12. februar 2020 i forbindelse med en eftersættelse.
Klik her for at læse mere i Nordjyllands Politis nyhedsopslag fra den 20. februar

Nordjyllands Politi – To mænd fremstilles efter fund af håndgranat


I forbindelse med ransagning af en adresse i Aalborg onsdag den 19. februar 2020 har Nordjyllands Politi fundet en håndgranat og lidt amfetamin.
Klik her for at læse mere i Nordjyllands Politis nyhedsopslag fra den 20. februar 

 

Nordjyllands Politi – Efterlysning: Har du set denne Fiat?


Nordjyllands Politi søger personer, der har oplysninger om denne Fiat 500’s færden gennem de seneste 14 dage, idet den sættes i forbindelse med indbruds-kriminalitet. Ring 114, hvis du har oplysninger i sagen.
Klik her for at læse mere i Nordjyllands Politis nyhedsopslag fra den 19. februar 2020

Nørager – mand i 40´erne anholdt for narkokørsel


En mand i 40´erne blev sigtet og anholdt for narkokørsel i Nørager tidligt i morges. En patrulje standsede mandens personbil på Industriparken til et rutinetjek. Her henvendte de sig til føreren af bilen, manden i 40´erne. Ved henvendelse til manden fik patruljen mistanke til, at føreren var påvirket af euforiserende stoffer. Manden blev derfor instrueret i at deltage i en narkometertest. Testen gav positivt udslag for amfetamin og methamfetamin. Manden blev derfor sigtet og anholdt for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.

Løkken – grill og havemøbelsæt stjålet ved indbrud i fritidshus


Et fritidshus blev udsat for indbrud i Løkken mellem søndag den 9. februar kl. 12:00 og onsdag den 19. februar kl. 15:00. Indbrudstyven fik adgang til huset ved at bryde en hængelås på en terrassedør op med en ukendt genstand. Blandt de stjålne genstande var en grill og et havemøbelsæt.

 

Har du set mistænkelig færden i Løkken? Kontakt politiet på 114.

 

Støvring – pengeskab stjålet ved indbrud i privat bolig


En privat bolig blev udsat for indbrud i Støvring mellem fredag den 14. februar kl. 04:00 og torsdag den 20. februar kl. 09:00. Indbrudstyven fik adgang til huset ved at bryde et badeværelsevindue op med et koben. Herfra bevægede tyven sig gennem hele huset, hvor alt blev gennemrodet. Blandt de stjålne genstande var et pengeskab med diverse smykker. Tyven forlod gerningsstedet på ukendt vis.

Har du set mistænkelig færden i Støvring? Kontakt politiet på 114.

 

Hent Nabohjælps app og forebyg hvert 4. indbrud

Nabohjælp er en af de mest effektive metoder til at undgå indbrud. Faktisk så effektiv, at det forebygger op mod hvert 4. indbrud. Med Nabohjælps nye, gratis app er det blevet endnu nemmere at være nabohjælper. 

Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app:
Download i App Store
Download i Google Play

Bindslev – rude til badeværelse afmonteret ved indbrud i fritidshus


Et fritidshus blev udsat for indbrud i Bindslev mellem fredag den 10. januar kl. 12:00 og søndag den 16. februar kl. 18:00. Indbrudstyven afmonterede ruden til et badeværelse, hvorfra man fik adgang til huset. Tyven bevægede sig derefter gennem huset, hvor man rykkede skuffer ud og rykkede lamper ud fra loftet. Blandt de stjålne genstande var to lamper og diverse havemøbler. Tyven forlod gerningsstedet gennem hoveddøren til huset.

Har du set mistænkelig færden i Bindslev? Kontakt politiet på 114.

 

Bo Trygt – Sådan gør du livet surt for indbrudstyven


Bo Trygt har udarbejdet to korte videoer, hvor de viser, hvor nemt det er at gøre livet surt for indbrudstyven.

Den ene viser, hvordan man nemt monterer sikringsbeslag – den anden hvordan man sikrer glaslisterne med sikringsskruer.
Sådan monterer du nemt sikringsbeslag
Sådan sikrer du nemt glaslisterne med sikringsskruer

Hjørring – TV, stole og spiritus stjålet ved indbrud i fritidshus


Et fritidshus blev udsat for indbrud i Hjørring torsdag den 20. februar kl. 00:00. Indbrudstyven fik formodentligt adgang til huset ved at bryde hoveddøren op med et koben. Tyven gennemrodede derefter de fleste rum i huset blandt de stjålne genstande var et TV, otte sorte læderstole med stålstel og diverse former for spiritus. Tyven forlod gerningsstedet gennem en terrassedør.

Har du set mistænkelig færden i Hjørring? Kontakt politiet på 114.

 


Følg os på:   I   Twitter @NjylPoliti   I   Facebook @NjylPoliti   I

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

24. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 22. april til den 24. april 2024

Flere indbrud, tricktyverier mod ældre kvinder, narkokørsel og hærværk. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

22. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 19. april til den 22. april 2024

To narkosælgere og to biltyve anholdt, flere indbrud og episoder med narkokørsel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

19. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 17. april til den 19. april 2024

Knivstik i Nørresundby, indbrud, falsk tusindkroneseddel opdaget, fuld indbrudstyv anholdt og flere narkobilister. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.