Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Efterlysning

14. juni 2022 14:43

Pige antastet i Støvring – politiet søger vidner

Nordjyllands Politi modtog mandag aften, kl. 23.09, anmeldelse om, at en 15-årig pige i Støvring var blevet antastet af ukendt person. Det lykkedes hurtigt for pigen at flygte. Ring 114 med oplysninger.

Efterlysning

Den 15-årige pige har forklaret, at hun gik alene til fods på et stisystem ved søerne ved Mastrupvej i Støvring. Her blev, hun cirka kl. 22.45, passet op af en ukendt person, der tog fat omkring hende. Hun skubbede personen væk, og hun råbte i samme forbindelse op. Herefter løb personen bort fra stedet.
Personen beskrives som: spinkel af bygning, cirka 180 cm høj, iført grøn army-jakke med hætte. 

Efterforskningsleder, politikommissær Mikkel Brügmann, siger: 
”Det er en meget ubehagelig oplevelse. Derfor tager vi anmeldelsen seriøst, og vores efterforskning er i fuld gang: Vi håber, at vi kan få klarlagt, dels hvem personen er, dels hvad årsagen er til, at pigen blev antastet.”  

Nordjyllands Politi har foretaget undersøgelser på stedet, blandt andet sporsøg med patruljehunde, ligesom man har afhørt forskellige personer til sagen.  

Politiet søger samtidig efter borgere, der har set en person med et signalement, som svarer til ovenstående – eller andre, der i øvrigt har oplysninger i sagen. 

”Hvis man bor i området og har en udvendig overvågning, så kan det ligeledes være meget behjælpeligt for vores arbejde, hvis man gennemser sin overvågning og kontakter os, hvis personen ses på overvågningen,” lyder det fra politikommissær Mikkel Brügmann. 

Politikommissæren oplyser desuden, at politiet fra onsdag den 15. juni vil være til stede på Støvring Bytorv v. Jernbanegade i tidsrummet fra kl. 10-14 med den mobile politistation, hvor borgere er velkommen til at henvende sig, hvis de har oplysninger eller spørgsmål i relation til sagen.

Alle informationer i sagen kan også gå til politiet på telefon 114. 

Pressens kontaktperson
Mikkel Brügmann, politikommissær. Tlf. 5154 9858 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

26. marts 2024

Nordjyllands Politi

Politiet efterlyser vidner til røveri i Hjørring **OPDATERING: MISTÆNKT ANHOLDT I SAGEN**

Nordjyllands Politi modtog søndag den 24. marts klokken 22:00, anmeldelse om væbnet røveri i Hjørring på Sct. Olai Plads 1 og søger vidner til episoden. Ring 114, hvis du har oplysninger i sagen. **OPDATERING: MISTÆNKT ANHOLDT I SAGEN**

19. februar 2024

Nordjyllands Politi

Tre mænd efterlyses til alvorlig voldssag ***aktuelt kun 1 efterlyst i sagen***

Nordjyllands Politi efterlyser nu tre personer, alle mænd, med fuld identitet og billede. Det sker, fordi politiet - efter et intenst og stadigt igangværende efterforskningsforløb - sætter dem i forbindelse med det voldelige overfald, som skete sent tirsdag aften, den 6. februar 2024, på åben gade i det centrale Aalborg. Politiet opfordrer kraftigt de mistænkte mænd til at melde sig selv, ligesom alle med oplysninger om deres opholdssted bedes rette henvendelse til politiet på telefon 114. ***to personer er anholdt. Kun 1 efterlyses aktuelt***

18. januar 2024

Nordjyllands Politi

AFLYST Blottede sig for pige – efterforskning i gang

***OPDATERING: Sagen er opklaret. Nordjyllands Politi takker for henvendelser i sagen.*** Nordjyllands Politi efterforsker i øjeblikket en alvorlig sag i Valsgård nordøst for Hobro, hvor en ukendt person, en mand, blottede sig for en 11-årig pige, som var på vej hjem fra skole. Vidner og informationer i sagen søges nu. Ring 114.