Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

4. marts 2021 09:57

To mænd tiltales for drab

Anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi rejser nu tiltale mod to mænd for at have dræbt en 39-årig mand på en landejendom nord for Frederikshavn mellem den 9. og 11. maj 2020. Sagen er berammet i Retten i Hjørring i juni og juli 2021.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

De to mænd på nu 53 år og 45 år er tiltalt for i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse at have dræbt den 39-årige Eddie Karl-Johan Christensen og behandlet hans lig usømmeligt ved at have afgivet flere skud mod ham med håndskydevåben og efterfølgende at have lagt ham på et brændende bålsted.

Drabet antages at være fundet sted mellem den 9. og 11. maj 2020 på en landejendom nord for Frederikshavn. 

 

Flere tiltaler

De to mænd tiltales således efter straffelovens § 237 om manddrab og straffelovens § 139, stk. 1 om usømmelig behandling af lig. Desuden tiltales den 53-årige for overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1 om hærværk, fordi det er anklagemyndighedens opfattelse, at han d. 10. maj 2020 skød og dræbte offerets hund, hvorpå den blev begravet. 

Herudover nedlægger Anklagemyndigheden påstand om konfiskation af flere effekter, blandt andet en række skydevåben og en hel del ammunition. 

Anklagemyndigheden har endvidere taget forbehold for, at der vil blive nedlagt påstand om udvisning af de tiltalte, som begge er svenske statsborgere.

 

Langvarigt efterforskningsforløb

Specialanklager ved Nordjyllands Politi, Kim Kristensen, skal føre sagen i Retten i Hjørring til sommer – en sag, der har været undervejs et stykke tid, og specialanklageren udtaler i den forbindelse: 

”Det har været en langvarig, grundig og kompliceret efterforskning, der nu har fundet sin afslutning – og det er udmøntet i en tiltale mod de to personer.”   
 

Sagen berammet til sommer 

Hovedforhandlingen i sagen er berammet til den 18. juni og 23. – 25. juni 2021 samt den 5. juli og 7. – 9. juli 2021. 

Begge de tiltalte forbliver varetægtsfængslet frem til domsafsigelsen, og sagen kommer til foregå som en nævningesag, medmindre de tiltalte ønsker sagen behandlet under medvirken af domsmænd.

 

Påtale mod britisk kvinde opgivet

En 47-årig britisk kvinde har tidligere – fra den 15. maj 2020 og frem til den 11. september 2020 – været varetægtsfængslet i sagen. Kim Kristensen oplyser i den forbindelse, at påtale for medvirken til drab blev opgivet i relation til kvinden i sidste uge.

”Det har været en kompliceret sag at efterforske, og derfor har det taget særligt lang tid at få afdækket blandt andet kvindens rollen i forløbet, og efterforskningen har ikke tilvejebragt noget bevis for, at hun har haft en rolle i forbindelse med drabet. Derfor er der sket påtaleopgivelse,” siger specialanklageren. 

Pressen kan søge aktindsigt i anklageskriftet i sagen ved at maile til: njyl-ankl@politi.dk 

Politiet har ingen yderligere informationer i sagen. 

 

Pressens kontaktperson er: 

Kim Kristensen, specialanklager, Anklagemyndigheden, Nordjyllands Politi, 3053 3671 
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

19. april 2024

Nordjyllands Politi

Tungvognskontrol på E45 viser plads til forbedringer

Tungvognscenter Nord afholdte, sammen med en række aktører, tungvognskontrol torsdag den 18. april 2024 nord for Randers på motorvej E45. Kontrollen afslørede plads til forbedringer.

18. april 2024

Nordjyllands Politi

Grundlovsforhør efter knivstik i Nørresundby

Der var formentlig tale om et sammenstød internt i det kriminelle miljø, da en 38-årig mand kort efter midnat, den 18. april 2024, blev stukket i brystet. Episoden fandt sted i et boligkvarter i Nørresundby. En 45-årig mistænkt blev kort efter hændelsen anholdt; han blev fremstillet i grundlovsforhør torsdag formiddag.

12. april 2024

Nordjyllands Politi

To mænd anholdt for indbrud

Nordjyllands Politi skred i nat, den 12. april 2024, til anholdelse af to mænd, som politiet mistænker for at stå bag flere tilfælde af indbrudskriminalitet begået forskellige steder i politikredsen i løbet af de sidste måneder.