Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

20. maj 2022 09:51

Nordjyllands Politi melder klar til karnevalsugen

Nordjyllands Politi forventer et stort antal feststemte deltagere til årets karneval; en begivenhed der har ligget i dvale siden 2019, på grund af coronaepidemien. De første optog starter allerede denne weekend med den internationale parade og børnekarnevallet, mens det helt store folkelige optog først er næste weekend, lørdag d. 28. maj 2022. Særligt ved sidstnævnte vil politiet være massivt til stede.

Cykelpoliti

 

Vicepolitiinspektør fra Nordjyllands Politi, Anders Uhrskov, der har ansvaret for politiets indsats under Aalborg Karneval, understreger, at Nordjyllands Politi vil være til stede under hele karnevallet med både uniformerede og civile betjente. Det sker for at sikre en tryg afvikling af karnevalsugen. 

 

”Vi vil selvfølgelig være til stede i særlig grad under den store karnevalsfest d. 28. maj. Borgerne vil kunne møde os både på motorcykler, almindelige cykler og i selve optoget, hvor vi har indsat dialogbetjente i gule veste, der bevæger sig fods med optoget,” siger vicepolitiinspektør Anders Uhrskov og fortsætter: 

”Men vores indsats under hele karnevallet handler om at skabe tryghed for alle deltagere og tilskuere. Vi ser meget frem til begivenheden, der jo vitterligt har udviklet sig til en af landets største folkefester. Vores opgave er at sikre et godt og trygt karneval for alle.”

Nordjyllands Politi har indsat et større antal politifolk hen over karnevalsugen, men politiet afslører af princip aldrig hvor mange folk, man konkret har indsat i opgaven. 

Opsætter overvågning

Anders Uhrskov fortæller videre, at politiet – med gode erfaringer fra 2019 – som en del af tryghedsindsatsen under det store karnevalsoptog, lørdag d. 28. maj 2022, opsætter midlertidig videoovervågning af Kildeparken samt relevante indfaldsveje for optogene, herunder særligt Vesterbro.

”Videoovervågning skal ses som en del af vores tilstedeværelse. Formålet med overvågningen er at sikre ro og orden i Aalborg, samt forebygge lovovertrædelser og give politiet styrkede muligheder for at efterforske eventuelle forbrydelser. ” 

Politiets optagelser lagres i 30 dage, hvorefter de slettes, medmindre de skal bruges i en konkret sag.

 

Støtte fra Forsvaret

Politiet får støtte fra Forsvaret til den store indsats, blandt andet i form af et patruljefly af mærket Defender. Det skal bidrage til, at politiet bevarer overblikket over det store karnevalsoptog d. 28. maj 2022. 

”Forsvarets støtte er vigtig for os. Patruljeflyet giver os for eksempel et overblik, der har stor værdi, når vi skal disponere og indsætte vores politifolk på gaden, så de gør størst mulig nytte for borgerne,” siger vicepolitiinspektør Anders Uhrskov, der tilføjer, at flyet vil larme lidt, når det cirkulerer over Aalborg i en hel del timer d. 28. maj. 

”Men vi håber på borgernes forståelse for, at vi benytter os af dette middel til støtte for vores politifolks indsats på gaden.”   


Gode råd

Husk de gode råd, særligt lørdag den 28. maj, hvor der forventes allerflest gæster:
Drik rigeligt med vand og husk fast føde i løbet af dagen. Der er vandposter på ruten, hvor man kan få fyldt sin drikkedunk op.
Lav aftaler med dine venner om at holde øje med hinanden, hav faste opsamlings- og mødesteder.
Husk godt fodtøj, da der kan være glasskår på ruten. 

 

På Aalborg Karnevals hjemmeside kan man finde information om og gode råd til de forskellige arrangementer.



Pressens kontaktperson

Anders Uhrskov, vicepolitiinspektør, 3051 3277, Nordjyllands Politi

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

19. april 2024

Nordjyllands Politi

Tungvognskontrol på E45 viser plads til forbedringer

Tungvognscenter Nord afholdte, sammen med en række aktører, tungvognskontrol torsdag den 18. april 2024 nord for Randers på motorvej E45. Kontrollen afslørede plads til forbedringer.

18. april 2024

Nordjyllands Politi

Grundlovsforhør efter knivstik i Nørresundby

Der var formentlig tale om et sammenstød internt i det kriminelle miljø, da en 38-årig mand kort efter midnat, den 18. april 2024, blev stukket i brystet. Episoden fandt sted i et boligkvarter i Nørresundby. En 45-årig mistænkt blev kort efter hændelsen anholdt; han blev fremstillet i grundlovsforhør torsdag formiddag.

12. april 2024

Nordjyllands Politi

To mænd anholdt for indbrud

Nordjyllands Politi skred i nat, den 12. april 2024, til anholdelse af to mænd, som politiet mistænker for at stå bag flere tilfælde af indbrudskriminalitet begået forskellige steder i politikredsen i løbet af de sidste måneder.