Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

1. december 2022 15:15

Hjørring: Politiet søger særligt vidne i voldtægtssag

Nordjyllands Politi modtog den 21. november 2022 en anmeldelse om, at en pige under 15 år er blevet udsat for voldtægt i Christiansgave Park i Hjørring den 21. august 2022. Nu søger politiet et særligt vidne i sagen.

***OPDATERING 2. december 2022: Vidnet, vi søgte, har allerede nu henvendt sig. Stor tak til alle for hjælpen i sagen.***

 

 

En pige under 15 år blev den 21. august i år udsat for voldtægt i Christiansgave Park i Hjørring. Pigen mødtes med gerningsmanden sammen med en jævnaldrende veninde efter forudgående aftale. Parterne mødtes i første omgang i Svanelunden og gik siden sammen videre til Christiansgave Park, hvor overgrebet fandt sted.

Den sigtede i sagen er en 16-årig ung mand fra lokalområdet. Han blev i går den 30. november 2022 fremstillet i et lukket grundlovsforhør ved retten i Hjørring, hvor han blev varetægtsfængslet i foreløbig tre uger. Den 16-årige er også sigtet for et forsøg på voldtægt begået mod den jævnaldrende veninde på et senere tidspunkt.

 

Politiet søger et særligt vidne i sagen

Overgrebet blev anmeldt til Nordjyllands Politi den 21. november 2022, og politiets efterforskere arbejder derfor nu på at få sagen grundigt belyst. I den forbindelse ønsker man særligt at tale med én bestemt person:

”Vi ved, at der et vidne, som har været i parken samtidig med den 16-årige sigtede og de to piger. Og ud fra vores oplysninger er det vores klare opfattelse, at vidnet faktisk bemærkede de tre personer. Vi er meget interesseret i at komme til at tale med vedkommende, for vi er af den overbevisning, at han kan bidrage med vigtig viden til vores videre efterforskning,” lyder det fra politikommissær og efterforskningsleder Lene Mikel Madsen, Nordjyllands Politi.

Hun beder vidnet eller andre, der har oplysninger i sagen, om at kontakte politiet på tlf. 114.

 

Vidnet beskrives som

  • en høj slank mand
  • muligvis i 20’erne
  • han er set gående ad stien gennem Christiansgave og frem og tilbage flere gange på stien, imens han talte i telefon

 

De to piger og gerningsmanden befandt sig i Christiansgave tæt ved den østlige sti ved træ-alléen. Her befandt vidnet sig også i tidsrummet kl. 01:45 til kl. 04:00 den 21. august 2022. 

 

Af hensyn til den videre efterforskning og til parterne i sagen har Nordjyllands Politi ikke yderligere oplysninger til offentligheden om sagen på nuværende tidspunkt.

 

Pressens kontakt:

Lene Mikel Madsen, politikommissær, Nordjyllands Politi, tlf. 4045 6093

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

12. marts 2024

Nordjyllands Politi

Efterforskning i drabssag fortsætter – 17-årig varetægtsfængslet

Den 17-årige unge mand, der sent i går aftes, den 11. marts 2024, blev anholdt af Nordjyllands Politi, er i dag, den 12. marts 2024, blevet varetægtsfængslet i foreløbig fire uger frem til den 9. april 2024. Det skete ved et grundlovsforhør, som blev afviklet ved Retten i Hjørring. Fængslingen blev kæret til Landsretten.

12. marts 2024

Nordjyllands Politi

En person mere anholdt i alvorlig voldssag – en mand eftersøges fortsat

Yderligere én af de oprindeligt tre mænd, der den 19. februar 2024 blev efterlyst i offentligheden – fordi de sættes i forbindelse med voldeligt overfald i Aalborg – blev i går aftes anholdt af politifolk i Sydøstjyllands Politi.

12. marts 2024

Nordjyllands Politi

Drab i Hjallerup: Tryghedsskabende tiltag iværksættes – efterforskning fortsætter – grundlovsforhør

Nordjyllands Politi vil i løbet tirsdagen være synligt til stede i Hjallerup, hvor en 13-årig pige mandag aften blev dræbt. To formodede gerningspersoner blev kort efter anholdt. Den ene – en 13-årig pige – er blevet løsladt, mens en 17-årig ung mand fortsat er i politiets varetægt.