Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

11. november 2019 14:22

Styrket politiindsats over for rejsende fra Sverige til Danmark

Fra i morgen, 12. november 2019, igangsættes en styrket politiindsats, herunder midlertidig grænsekontrol, når borgerne rejser fra Sverige til Danmark. Det indebærer, at Nordjyllands Politi vil foretage kontroller ifm. færgetrafikken i Frederikshavn.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Baggrunden for den styrkede indsats er, at den skal imødegå truslen fra både organiseret grænseoverskridende kriminalitet og terror.

Nordjyllands Politi vil, ud over rene stikprøvekontroller, i den kommende tid foretage et antal periodiske kontroller af ankomster fra Göteborg til Frederikshavn – kontroller, som Nordjyllands Politi baserer på en styrket efterretningsindsats. 

”Vi går efter en intelligent form for kontrol, hvor fokus for vores indsats er at gå efter den organiserede kriminalitet og ikke efter den almindelige rejsende,” siger politiinspektør Ole Kristensen, der understreger, at politiet vil gøre sit bedste for, at de rejsende kommer hurtigt videre. 

”Vi er i dialog med Stena Line for at sikre, at vores kontroller kommer til at forløbe med så lidt ulempe for passagererne som muligt,” siger Ole Kristensen. 

De passagerer, der går fra borde i Frederikshavn, skal kunne legitimere sig med et billed-id, fx et kørekort. Nordjyllands Politi oplyser ikke, hvornår kontrollerne gennemføres, hvorfor man altid bør medbringe legitimation, når man rejser mellem Danmark og Sverige. 

Læs mere om baggrunden her: Midlertidig grænsekontrol af rejsende fra Sverige til Danmark starter

 

 

Pressens kontaktperson er:

* Ole Kristensen, politiinspektør, Nordjyllands Politi, 5121 9432

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

18. april 2024

Nordjyllands Politi

Grundlovsforhør efter knivstik i Nørresundby

Der var formentlig tale om et sammenstød internt i det kriminelle miljø, da en 38-årig mand kort efter midnat, den 18. april 2024, blev stukket i brystet. Episoden fandt sted i et boligkvarter i Nørresundby. En 45-årig mistænkt blev kort efter hændelsen anholdt; han blev fremstillet i grundlovsforhør torsdag formiddag.

12. april 2024

Nordjyllands Politi

To mænd anholdt for indbrud

Nordjyllands Politi skred i nat, den 12. april 2024, til anholdelse af to mænd, som politiet mistænker for at stå bag flere tilfælde af indbrudskriminalitet begået forskellige steder i politikredsen i løbet af de sidste måneder.

8. april 2024

Nordjyllands Politi

36-årig mand varetægtsfængslet efter knivstik

Den 36-årige mand, der søndag aften blev anholdt i forbindelse med et tilfælde af knivstikkeri begået i Hobro, er i dag, den 8. april 2024, blevet varetægtsfængslet i foreløbig fire uger. Offeret, en 35-årig mand, blev behandlet på sygehuset for sine skader, men han var dog ikke i livsfare. ​