Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

17. juli 2026 23:41

Skudafgivelse – fortsat intens efterforskning


Siden først på eftermiddagen den 17. juli 2026 har Nordjyllands Politi efterforsket intenst i omstændighederne omkring den alvorlige skudepisode, der blev anmeldt til politikredsen kl. 13.42. I forbindelse med episoden blev tre personer ramt af skud. En person er afgået ved døden, mens to blev såret. De pårørende er blevet underrettet.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

I forbindelse med dagens skudepisode er en 62-årig mand blevet ramt af skud. Han er afgået ved døden. En polititjenestemand på stedet blev ramt af skud. Den 48-årige gerningsmand blev ramt af politiets skud i den efterfølgende skudveksling.

 

”Det er vores foreløbige vurdering, at der ikke var en relation mellem den afdøde 62-årige og gerningsmanden, men de nærmere omstændigheder kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt,” pointerer politiinspektør Claus Danø, ”det er noget af det, som vores undersøgelser nu skal afklare.”

 

Politiinspektøren fremhæver, at man vurderer, at der er tale om en isoleret hændelse, ligesom det heller ikke er vurderingen, at der er tale om en banderelateret episode. Det er dog ikke muligt at sige noget om motivet på nuværende tidspunkt.

 

Nordjyllands Politi har i øjeblikket et omfattende efterforskningsarbejde for sig; et arbejde, der skal afdække, hvad der er sket før, under og efter. Dette kommer til at tage længere tid, understreger politiinspektør Claus Danø. Blandt andet er politiet i forbindelse med de afledte efterforskningsskridt fredag aften og nat til stede på en adresse beliggende i Dronningensgade i Nørresundby. Politiet er endvidere til stede på selve gerningsstedet, hvor der er røgudvikling, m.v. som vanskeliggør tilgængeligheden, hvorfor området fortsat er afspærret. 

Politiet vil være tilstede i området de kommende dage, og man er som borger velkommen til at henvende sig til patruljerne ved behov. Hvis man har set og oplevet noget ubehageligt i forbindelse med skudepisoden, kan politiet også kontaktes på telefon 114, ligesom man kan kontakte Offerrådgivningen. Vidner opfordres ligeledes til at ringe på 114.   

 

Den Uafhængige Politiklagemyndighed er underrettet og undersøger episoden nærmere. Det er normal procedure, når en person er kommet til skade som følge af politiets indgriben. 

 

Der er grundlovsforhør i morgen lørdag den 18. juli. Anklagemyndigheden ventes at begære dørlukning. Nærmere informationer følger lørdag. 

 

Politiet har ikke yderligere kommentarer for nuværende.

 

Pressens kontaktperson for så vidt angår efterforskningen lørdag:
Claus Danø, politiinspektør, Nordjyllands Politi: 2269 1083


Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

7. august 2026

Nordjyllands Politi

Straksdom: To mænd gemte 93 kilo hash på fiskekutter

Et godt samarbejde mellem Toldstyrelsen og Nordjyllands Politi førte torsdag den 6. august 2026 til fund af 93 kilo hash ombord på en fiskekutter i Hirtshals. To mænd er efter tilståelse allerede idømt straksdomme i sagerne ved Retten i Hjørring fredag.

7. august 2026

Nordjyllands Politi

Efterlysning: Nordjyllands Politi efterlyser 30-årig mand

I forbindelse med en straffesag efterlyser Nordjyllands Politi nu nedenstående person, med henblik på varetægtsfængsling.

31. juli 2026

Nordjyllands Politi

Ung mand dømt for narkosalg

En yngre mand bosiddende i det centrale Aalborg blev i går, den 30. juli 2026, idømt en straksdom ved Retten i Aalborg. Dommen faldt for at være i besiddelse af en større mængde kokain samt for at videresolgt stoffet.