Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

28. marts 2023 10:29

Nordsjællands Politi uddrag af døgnrapporten 2728 marts 2023

Tyveri, færdselsproblemer og narkotika. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Indbrud i børnehave, Charlottenlund

Mellem fredag d. 24 kl. 16.30 og mandag d. 27 kl. 06.30 har der været indbrud i en børnehave på L E Bruuns Vej i Charlottenlund, hvor der er blevet stjålet elektronikudstyr. 

 

Indbrud i vuggestue, Charlottenlund 

Mellem fredag d. 24 kl. 16.00 og mandag d. 27, kl. 06.55 har der været indbrud i en vuggestue på Rådhusvej i Charlottenlund, hvor der er blevet stålet elektronikudstyr.

 

Minigraver stjålet fra byggeplads, Kgs. Lyngby

Mellem fredag d. 24 kl. 14.00 og mandag d. 27 kl. 06.30 er der blevet stjålet en mini gravemaskine, der via GPS blev sporet til en adresse i Jylland. En patrulje fandt senere den stjålne gravemaskine på adressen. 

 

Dobbelt færdselsuheld, Allerød

Mandag kl. 10.04 skete der et mindre færdselsuheld på Nymøllevej, da en 32-årig mand fra Frederiksværk gled ud i sneen og ramte en lygtepæl. En person standsede herefter ved uheldet for at hjælpe til, men blev påkørt bagfra af en anden bilist. Ingen meldinger om personskade. 

 

Mindreårig taget for butikstyveri, Kgs. Lyngby

En 14-årig pige fra Dyssegård blev mandag kl. 11.43 taget for butikstyveri i Normal i Lyngby Storcenter, hvor hun havde stjålet kosmetikprodukter. Pigens værger og de sociale myndigheder er blevet kontaktet. 

 

Mindreårige butikstyve, Stenløse

Fire unge piger i alderen 12 til 13 år blev mandag kl. 14.48 taget for at have stjålet varer fra Matas, Føtex, Normal og Kvickly på Centertorvet i Stenløse. Pigernes forældre og de sociale myndigheder er blevet underrettet. 

 

Kørte uden førerret, Hellerup

En 24-årig mand fra Hillerød blev kl. 17.20 sigtet for at køre bil uden førerret på Rygårds Allé i Hellerup.

 

Kokainsalg, Stenløse

En 20-årig mand fra Frederikssund blev kl. 19.50 sigtet for salg af kokain samt at køre bil uden førerret på H.P. Hansensvej i Stenløse.

 

Spirituskørsel, Hornbæk

En 27-årig mand fra Hornbæk blev kl. 20.24 sigtet for spirituskørsel på Nørregårdsvej i Hornbæk.

 

Sigtet for narko, Stenløse

En 25-årig mand fra Skælskør blev kl. 20.35 sigtet for besiddelse af mindre mængde hash på Mårleddet i Stenløse

 

Færdselsuheld, Farum

Kl. 21.38 mistede en 28-årig mand fra København herredømmet over sin bil på Hillerødmotorvejen i sydgående retning ved Farum, og ramte autoværnet. Ingen melding om personskade. Motorvejen lukket på grund af sne og glatføre. Kl. 00.59 er der saltet og begge spor åbnet igen.

 

To glatføreuheld på samme strækning, Værløse

Mandag aften skete der flere glatføreuheld. På Hillerødmotorvejen ved afkørsel 8 påkørte en 27-årig mand fra Værløse klokken 23.17 en 21-årig bilist fra Søborg. Godt en time senere skete et uheld samme sted, hvor en 38-årig mand mistede herredømmet over sin bil og kørte ind i autoværnet.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

26. september 2023

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 25.- 26. september 2023

Bedrageri, indbrud og butikstyveri. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

25. september 2023

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 24.-25. september 2023

Hærværk, narkokørsel og en ung butikstyv. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

22. september 2023

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 21.- 22. september 2023

Brand, spirituskørsel og færdselsuheld. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.