Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

10. januar 2020 09:47

Uddrag af døgnrapport 09. - 10. januar 2020

Hærværk, færdseslsuheld og vold under aftentur. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

Brosten gennem vindue

Hillerød: To brosten er mellem onsdag aften klokken 18.30 og torsdag morgen klokken 09.00 blevet kastet gennem et vindue og en rude i en dør til Salon Luksus på Frederiksgade. Hærværket blev anmeldt torsdag formiddag klokken 10.01.

Kørte uden kørekort

Birkerød: En 86-årig kvinde fra Dronningmølle blev torsdag formiddag klokken 10.15 standset, da hun kom kørende ad Bistrupvej. Her viste det sig, at hendes kørekort tidligere var blevet administrativt inddraget, og hun blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

Kvinde faldt ud over altan

Gentofte: En 50-årig kvinde faldt torsdag eftermiddag klokken 13.19 ud over en altan ved en andensals lejlighed på Stolpehøj. I lejligheden befandt sig også en 30-årig mand. Det er endnu for tidligt at sige noget om årsagen til, at kvinden faldt ud over altanen. Nordsjællands Politi er fortsat i gang med at undersøge sagen og har ikke yderligere oplysninger eller kommentarer.

Kvinde ramt af bil

Hellerup: En 58-årig mand fra Gentofte påkørte torsdag eftermiddag klokken 16.42 en 65-årig kvinde fra København. Uheldet skete, da manden i krydset Hellerupvej/Gersonsvej svingede til venstre og derved ramte kvinden, som krydsede Hellerupvej i fodgængerfeltet. Den 65-årige kvinde blev kørt til nærmere undersøgelse på hospitalet.

Ild i stegepande

Gilleleje: Torsdag aften klokken 17.45 opstod der brand i en stegepande på komfuret i en bolig på Rørholmsvej. Beboerne fik hurtigt slukket branden, og ingen kom til skade.

Uenighed om hund førte til vold

Skibby: En 70-årig mand blev torsdag eftermiddag klokken 17.15 tildelt et knytnæveslag i ansigtet, da han påpegede, at en anden mand ikke havde sin hund i snor. Episoden skete på Hyllingeriis, hvor den 70-årige kom gående, da den løse hun kom løbende midt på vejen. Det fik den 70-årge til over for hundens ejer, at bemærke, at han ikke havde sin hund i snor, hvorefter den anden mand gik direkte over til den 70-årige og tildelte ham et knytnæveslag, hvorefter han gik videre. Politiet har på baggrund af oplysninger i sagen en formodning om, hvem gerningsmanden kan være.

Mænd set med kniv

Frederikssund: Fire mænd, hvoraf den ene havde en kniv med, blev torsdag aften klokken 20.41 set på en p-plads på Heimdalsvej. Politiet kom til stedet og traf tre mænd på henholdsvis 22 år fra Stubbekøbing, 18 år fra Jægerspris og 17 år fra Jægerspris. Desuden blev der i nærheden af, hvor mændene blev truffet også fundet et sværd. Ingen af de tre mænd havde dog lyst til at tage ejerskab for sværdet, som nu undersøges nærmere med henblik på at fastslå, hvem af de tre mænd, det tilhører.

Rude knust

Jægerspris: En rude til en bolig på Enghaven er klokken 02.30 natten til fredag blevet knust med en sten, som blev kastet gennem ruden af en ukendt gerningsmand.

 

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 09. - 10. januar 2020


Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

23. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 22.- 23. april 2024

Mand anholdt for tyveri fra byggeplads. Voldsom brand i ejendom og trusler mod borgere og politiet. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

22. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 21.- 22. april 2024

Færdselsuheld, narkokørsel og butikstyveri. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

19. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 18.- 19. april 2024

Tyveri, spirituskørsel og brand. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.