Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

10. oktober 2019 11:21

Uddrag af døgnrapport 09. - 10. oktober 2019

Hærværk, tyverier, sprit- og narkobilister samt røveri. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

Værktøj stjålet fra varebil

Frederikssund: Fra en Toyota Proace, som var parkeret på Odinsvej, er der mellem tirsdag klokken 19.30 og onsdag klokken 07.00 stjålet diverse værktøj, blandt andet kapsave, en skruemaskine, sømpistoler og en krydslaser. Tyven har skaffet sig adgang ved at bore hul under bilens ene dørhåndtag.

Hærværk mod bil

Kgs. Lyngby: En VW Passat, der holdt parkeret på C. F. Holbechs Vej, har mellem tirsdag klokken 22.00 og onsdag klokken 08.00 været udsat for hærværk. Her har en ukendt gerningsmand kastet en betonklods gennem biles bagrude.

Fire fælge stjålet

Kvistgård: Fire fælge er mellem tirsdag klokken 18.00 og onsdag klokken 07.45 blevet stjålet fra en Mercedes Vito, som var parkeret på Kongevejen. Tyven havde klodset bilen op i forbindelse med tyveriet. 

Narkobilist standset

Snekkersten: En 28-årig mand fra Hillerød blev onsdag klokken 12.31 sigtet for at køre bil, selvom han var påvirket af euforiserende stoffer. Manden blev standset på Kongevejen.

Dumpervogn stjålet

Hørsholm: En dumpervogn er mandag mellem klokken 14.00 og 15.00 blevet stjålet fra rundkørslen Grønnegade/Sjælsmarkvej/Isterødvej, hvor den stod i forbindelse med noget vejarbejde.

Blev frarøvet mobiltelefon og ur

Kgs. Lyngby: En 19-årig ung mand fra Kgs. Lyngby blev klokken 01.00 natten til onsdag frarøvet sin mobiltelefon og sit ur. Røveriet skete ved Lyngby Kirke, hvor den 19-årig gik ad Lyngby Kirkestræde, da en sort bil standsede og tre mænd steg ud og sagde til den 19-årige, at han skulle give dem sin pung og telefon. Da den 19-årige nægtede, blev han slået og sparket indtil han afleverede sin iphone og sit ur, hvorefter gerningsmændene forlod stedet. De tre mænd beskrives som A: mand, 25-30 år, ca. 175-185 cm. høj, mørkt hår, kraftig af bygning, brune øjne, mørk i huden. Han talte dansk med udenlandsk accent, var iklædt mørkt tøj og var maskeret op over næsen. B:  mand, 20-25 år, ca. 175-185 cm. høj, mørkt hår, kraftig af bygning, mørk i huden, snakkede dansk med udenlandsk accent. Iklædt grå joggingbukser, mørk jakke, maskeret op over næsen. C: mand, 20-25 år, ca. 185-195 cm. høj, tynd af bygning. Han talte dansk uden accent, var iført mørkt tøj og maskeret op over næsen.

Narkobilist standset

Ølstykke: En 25-årig mand fra Rødovre blev onsdag klokken 15.25 standset på Frederikssundsvej. Her blev han testet positiv for kokain og blev derfor sigtet for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer. Manden blev taget med på hospitalet, hvor han fik taget en blodprøve, som skal vise hans nøjagtige påvirkelsesgrad.

Varme bremser udviklede røg

Hørsholm: Politi og brandvæsen kørte onsdag eftermiddag klokken 16.35 til Kokkedal Station, hvor der var røgudvikling fra et tog. Det viste sig, at røgen stammede fra togets bremser, som var blevet varme. Brandvæsenet sørgede for nedkøling.

Taget for butikstyveri

Kgs. Lyngby: En 30-åirg udenlandsk mand blev onsdag eftermiddag klokken 16.42 taget for butikstyveri i Magasin. Manden blev taget med til arresten og bliver fremstillet i grundlovsforhør i dag, torsdag.

 

Flere taget for spiritus- og narkokørsel

Frederikssund: Flere bilister blev onsdag eftermiddag og aften taget for spirituskørsel ved Kronprins Frederiksbro. Således blev en 40-årig mand fra Kirke Saaby standet og sigtet klokken 17.55, klokken 18.05 blev en 36-årig mand fra Jægerspris taget for at køre bil selvom han var påvirket af euforiserende stoffer og klokken 18.58 blev en 22-årig mand fra Jægerspris ligeledes taget for at køre bil, selvom han var påvirket af euforiserende stoffer. Alle tre fik taget en blodprøve, som skal fastlægge deres nøjagtige påvirkelsesgrad.

 

Spritbilist ramte autoværn og fik inddraget kørekort

Ølsted: En 70-årig mand fra Hillerød påkørte onsdag aften klokken 18.25 autoværnet på Amtsvejen. Da politiet kom frem, viste det sig, at manden var så beruset, at han fik inddraget førerretten administrativt. Manden blev kørt til tjek på sygehuset, hvor han også fik taget en blodprøve, som skal vise hans nøjagtige promille.

Kørte uden kørekort

Vejby: En 22-årig mand fra Jyderup blev onsdag aften klokken 20.18 standset, da han kom kørende ad Kildevej. Her viste det sig, at han ikke havde noget kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

 

Pc’ere stjålet fra biler

Charlottenlund: Fra to biler, der holdt parkeret på samme P-plads på Strandvejen, er der onsdag mellem klokken 18.50 og 21.20 stjålet pc’ere. Fra den ene bil er der tillige stjålet en pung med sundhedskort, diverse betalingskort og pas, mens der fra den anden bil også er stjålet en pung med kørekort, diverse betalingskort samt et par briller. I begge tilfælde har tyven knust en rude for at få adgang til bilerne.

 

Hash fundet i skolegård

Frederikssund: En af politiet narkohunde snusede sig I forbindelse med en luftetur frem til noget hash, der var gemt i skolegården på Odinsvej. I skolegården blev fire lokale unge mænd i alderen 15-22 år truffet, der var dog ingen af dem, der blev fundet i besiddelse af euforiserende stoffer, og da det ikke kunne fastslås om den fundne hash var deres, tog patruljen det med som ”hittestof”.

 

Ild i bil

Hundested: Onsdag aften klokken 23.41 udbrød der brand i en bil, der holdt parkeret på Rytterbakken. Årsagen til branden kendes endnu ikke. 

 

Indbrud anmeldt til Nordsjællands Politi 9. - 10. oktober 2019

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

27. marts 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 26.-27. marts 2024

Tyverier, narkobesiddelse, spirituskørsel og fornærmelig tale. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

26. marts 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 25.- 26. marts 2024

Vanvidskørsel, hash og ulovlig knallert. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

25. marts 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 24.- 25. marts 2024

Narkokørsel og spirituskørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.