Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

20. februar 2020 10:30

Uddrag af døgnrapport 19. - 20. februar 2020

Hærværk, butikstyve, narkobilist og røveriforsøg. Her er uddrag af hændelser fra døgnrapporten i Nordsjællands Politi

Hærværk mod knallert

Hørsholm: En knallert, som stod i Højmose Vænge, er mellem mandag klokken 08.00 og tirsdag klokken 13.00 blevet udsat for hærværk. Knallertens sæde er blevet skåret op, glasset til speedometeret knust og spejle knækket af.

Computere stjålet fra klasselokale

Hillerød: Onsdag formiddag mellem klokken 09.30 og 09.40 er der stjålet flere bærbare computere fra et klasselokale på SOSU H på Milnersvej. Da to studerende var på vej ind i klasselokalet, kom en ukendt mand ud derfra. Han beskrives som mellemøstlig af udseende, 20-25 år, 170-180 cm høj og almindelig af bygning med sort, mellemlangt hår. Han var iført sort/grå/rød dunjakke, mørke bukser og medbragte en grå/sort rygsæk.

Indbrud hos urmager

Helsingør: Mellem midnat tirsdag og onsdag morgen klokken 07.00 blevet stjålet fem ure fra en urmager i Bjergegade. Tyven er brudt ind i forretningen ved at knuse en rude.

Hærværk på skole

Hundested: På en gavl på Hundested Skole er der mellem mandag eftermiddag klokken 15.00 og tirsdag morgen klokken 08.00 blevet lavet graffiti-hærværk.

Kørte uden kørekort

Slangerup: En 61-årig kvinde fra Slangerup blev onsdag eftermiddag klokken 13.45 sigtet for at køre uden kørekort. Kvinden blev standset, da hun kom kørende i bil ad Hørup Skovvej, selvom hun tidligere var blevet frakendt førerretten.

To butikstyve på spil

Kgs. Lyngby: To udenlandske piger på henholdsvis 15 og 16 år blev onsdag eftermiddag klokken 14.55 taget for butikstyveri i flere forretninger i Lyngby Storcenter. De to blev sigtede for tyverierne og deres værger blev underrettet.

Narkobilist uden kørekort

Hundested: En 30-årig mand med ukendt adresse forårsagede onsdag eftermiddag klokken 17.33 et færdselsuheld på Nørregade. Manden mistede herredømmet over den bil, han kørte i og kørte ind i en stolpe, dog uden at komme til skade. Da en patrulje kom til stedet, blev manden testet positiv for amfetamin og blev desuden fundet i besiddelse af en kniv. Det viste sig endvidere, at den bil, som han kørte i, var stjålet. Den 30-årige udtrykte sin utilfredshed med politiets tilværelse i en sådan grad, at han foruden sigtelserne for de førnævnte forhold også blev sigtet for fornærmelig tale mod tjenestemand.

Parfumetyv på spil

Kgs. Lyngby: En 36-årig kvinde fra Ballerup blev onsdag aften sigtet for butikstyveri, da hun havde stjålet parfume i Matas i Lyngby Storcenter. Kvindens udåd blev opdaget af en butiksdetektiv, som tilbageholdt hende, indtil en patrulje nåede frem.

Stjal dåseøl

Helsingør: En 35-årig mand fra Helsingør blev onsdag aften lidt efter klokken 20 taget for butikstyveri i Netto på Gefionsvej, hvor han havde stjålet to rammer dåseøl. Manden er formentlig den samme, som kort forinden havde begået butikstyveri i Irma og sat sine koster i en gård, hvorefter han gik ind i Netto.

 

Hash og totenschläger fundet i lejlighed

Fredensborg: En 48-årig mand blev onsdag aften sigtet for at have flere hampplanter, hash, skunk, en totenschläger og flere såkaldte ”tasere” i sin lejlighed i Parken. En af politiets narkohunde var, på baggrund af oplysninger om mistanke om salg af euforiserende stoffer, ude for at lave en søgning i opgangen og markerede i den forbindelse på den pågældende lejlighed, der efterfølgende blev undersøgt nærmere.

 

Pc, pung og ring stjålet fra bil

Holte: Fra en VW Passat, som holdt parkeret i Holte Midtpunkt, er der mellem klokken 17.00 og 18.00 onsdag eftermiddag stjålet en bærbar pc, en pung med diverse betalingskort og kontanter samt en ring. Tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at knuse en siderude. 

 

15-årige udsat for røveriforsøg

Kgs. Lyngby: En 15-årig ung mand og hans jævnaldrende kammerat, begge fra Kgs. Lyngby, blev onsdag aften klokken 20.58 udsat for røveriforsøg. De to blev passet op af en gruppe unge på Lyngby Hovedgade og den ene af de to unge mænd blev slået i ansigtet af en af gerningsmændene, som uden held forsøgte at stjæle hans jakke. Den unge mands kammerat blev efterfølgende bedt om at tage sin mobiltelefon frem, hvorefter den blev sparket ud af hånden på ham. Der var mellem seks og otte unge mænd i den gruppe, som overfaldt de to kammerater. Politiet har en formodning om, hvem nogle af gerningsmændene kan være.

 

Indbrud I tøjforretning

Hellerup: Klokken 01.55 natten til torsdag har der været indbrud i tøjforretningen Strøm på Strandvejen. Tyven har skaffet sig adgang ved at knuse en rude i forretningens hoveddør og har tømt flere stativer for tøj.

 

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 19. - 20. februar 2020

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

27. marts 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 26.-27. marts 2024

Tyverier, narkobesiddelse, spirituskørsel og fornærmelig tale. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

26. marts 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 25.- 26. marts 2024

Vanvidskørsel, hash og ulovlig knallert. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

25. marts 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 24.- 25. marts 2024

Narkokørsel og spirituskørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.