Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

27. marts 2020 10:57

Uddrag af døgnrapporten 26.-27. marts 2020

Tyveri af diesel fra parkerede varebiler, ung mand med hash på sig truffet samme sted to dage i træk samt et indbrud i et supermarked. Her er uddrag af hændelserne fra et stille døgn i Nordsjællands politikreds

Tyveri af diesel, Helsingør

I løbet af torsdag morgen indløb der tre anmeldelser om, at der var blevet stjålet diesel fra tre parkerede varebiler. En eller flere ukendte gerningsmænd havde i nattens løb boret huller ved dieseltanken på to varebiler parkeret på Bøgebakken og en på Marienlyst Allé. Fra sidstnævnte var der desuden blevet stjålet værktøj fra en aflåst kasse, der stod på varebilens lad.

Lovgivning om euforiserende stoffer, Hillerød

Klokken 17.10 var en patrulje forbi Hillerød Vest Skolen, hvor en 19-årig mand fra København og en 18-årig mand blev antruffet, imens de var ved at rulle en joint i en bil. De blev derfor begge visiteret, og på dem begge blev der fundet en lille mængde hash.

Kørsel i påvirket tilstand, Værløse

Klokken 18.35 blev en 34-årig mandlig bilist fra København standset og kontrolleret på Stationsvej. Bilisten fik narkometeret til at slå ud, og en blodprøve skal nu fastslå den eventuelle grad af påvirkning.

Brand, Ålsgårde

Klokken 18.47 blev det anmeldt, at der var brand i en garage på Mølledalen, hvori der holdt en bil. Politi og brandvæsen blev sendt til stedet, men ved ankomsten kunne det konstateres, at branden var slukket. Det viste sig, at en højtryksspuler var løbet tør for benzin, hvorfor den var blevet optanket, og da højtryksspuleren blev tændt igen, gik der ild i den, muligvis på grund af benzindampene. Der skete ingen skade på hverken ejendom eller personer, og der blev ikke gjort yderligere ved sagen.

Lovgivning om euforiserende stoffer, Birkerød

Klokken 20.40 blev en 19-årig mand fra Hillerød for anden dag i træk antruffet og visiteret på Birkerød Privatskole. Denne torsdag aften blev der på hans person fundet tre pølsemandsposer med en lille mængde hash i hver.

Indbrud i supermarked, Frederiksværk

Klokken 21.59 blev det anmeldt, at der var knust en rude i Rema 1000 med en større sten, hvorefter det på videoovervågningen kunne konstateres, at to personer gik ind i butikken og stjal vin og sodavand.

Nordsjællands Politi skal nu kigge videoovervågningen igennem, ligesom den benyttede sten skal undersøges for eventuelle spor. 

 

Indbrud anmeldt i privat beboelse i Nordsjællands politikreds 26.-27. marts 2020

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

18. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 17.- 18. april 2024

Parkering endte i butiksrude, butikstyveri og narko. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

17. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 16. - 17. april 2024

Brand, tyveri, narko- og spirituskørsel . Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

16. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 15.- 16. april 2024

Tyveri, narko og røveri. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.