Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

30. september 2020 10:58

Uddrag af døgnrapport 29. - 30. september 2020

Småbrande, butikstyve, spritbilister og en falsk bankmand. Det er nogle af de emner, der er på dagens uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

Ild i brændekurv

Skævinge: Tirsdag morgen klokken 08.52 gik der ild i noget brænde i en brændekurv i en bolig på Rosenalle. Her havde en 85-årig kvinde netop tændt op i brændeovnen, da hun tabte tændstikken ned i brændekurven og der opstod mindre flammer. Det lykkedes kvinden at få slukket ilden, og da brandvæsenet kom sørgede de for at sikre, at al ild var slukket og, at der blev luftet godt ud i huset.

Stjal chokolade

Kgs. Lyngby: Tirsdag formiddag klokken 11.50 stjal tre unge kvinder på 12-13 år slik og chokolade fra Normal. På grund af de unge kvinders alder, vil både de unge kvinders forældre og de sociale myndigheder blive underrettet om sagen.

Kampesten kastet gennem rude

Klampenborg: En kampesten på 30*40 cm er mellem mandag aften klokken 20.00 og tirsdag klokken 12.00 blevet kastet gennem ruden til en kælder på Anchersvej.

Falsk bankmand ringede

Værløse: Tirsdag formiddag ringede en mand til en 84-årig kvinde fra Værløse og udgav sig for at være fra kvindens bank. Han bad om kvindens cpr-nummer, konto- og NEM-id-oplysninger. Herefter oplyste han, at kvindens dankort var blevet spærret og bad hende lægge kortet uden for sin hoveddør, så det kunne blive hentet af banken. Senere på dagen opdagede kvinden, at der uretmæssigt var hævet penge på kontoen.

Nordsjællands Politi opfordrer til, at man aldrig udleverer oplysninger om cpr-nummer, nem-id eller bankoplysninger i telefonen.

Kørte uden kørekort

Jægerspris: En 28-årig mand fra Skibby blev tirsdag eftermiddag klokken 15.50 standset, da han kom kørende på motorcykel ad Kyndbyvej. Her viste det sig, at han tidligere var frakendt sit motorcykelkørekort. Da det var tredje gang, at manden blev taget i at køre uden førerret, blev hans motorcykel beslaglagt. 

Spritbilist ramte med medtrafikant

Værløse: En 28-årig mand fra Værløse kørte tirsdag eftermiddag klokken 17.23 ind i en 41-årig mandlig bilist, ligeledes fra Værløse, på Højeloft Vænge. Da den 41-årige mistænkte, at den 28-årige var påvirket af alkohol, kontaktede han politiet, som kom til stedet og bad den 28-årige om at tage en alkometertest. Den viste, at hans promille var højere end den tilladte, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel og taget med på hospitalet, hvor han fik taget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige promille.

Brand i garage

Jægerspris: Tirsdag eftermiddag klokken 17.37 kom der anmeldelse om, at der var brand i en garage på Hovedgaden. Ingen personer kom til skade ved branden, som hurtigt blev slukket. Den nøjagtige brandårsag kendes ikke, der er dog ingen tegn på, at branden skulle være påsat.

Stjal øl

Charlottenlund: En 41-årig udenlandsk mand blev tirsdag aften klokken 20.59 taget for butikstyveri i Fakta på Ordrupvej, hvor han lagde nogle øl i sin rygsæk og herefter gik ud af butikken uden at betale for dem. Manden blev sigtet for tyveriet og taget med til afhøring på politigården.

Spritbilist standset

Helsingør: Klokken 00.44 natten til onsdag blev en 52-årige mand fra Helsingør standset på Kongevejen. Her viste det sig, at manden var spirituspåvirket, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel og taget med på hospitalet for at få taget en blodprøve, der skal fastlægge hans nøjagtige promille.

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 29. – 30. september 2020
 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

19. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 18.- 19. april 2024

Tyveri, spirituskørsel og brand. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

18. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 17.- 18. april 2024

Parkering endte i butiksrude, butikstyveri og narko. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

17. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 16. - 17. april 2024

Brand, tyveri, narko- og spirituskørsel . Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.