Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Efterlysning

1. maj 2019

Nordsjællands Politi efterlyser formodet gerningsmand bag skyderi i Plejelt

Nordsjællands Politi efterlyser den formodede gerningsmand bag et skyderi i Plejelt den 25. januar 2019

Mikkel Søder

Der har i en kortere periode været nedlagt navnforbud i sagen. Dette er nu ophævet, hvorfor navn og billede på den efterlyste igen fremgår.

 

Fredag den 25. januar blev der skudt efter en 29-årig mand i Plejelt, hvorefter den 29-årige flygtede i en brugsstjålet bil.  I forlængelse af episoden efterlyses Mikkel Søder, som den formodede gerningsmand bag skyderiet . 

Mikkel Søder er 31 år, 190 cm høj, kraftig af bygning med mørkt hår og grønne øjne. Borgere, der har kendskab til, hvor han kan opholde sig, bedes omgående rette henvendelse til politiet på telefon 114.


Nordsjællands Politi har siden skyderiet efterforsket sagen intenst, hvilket har ledt frem til Mikkel Søder som den formodede gerningsmand, men det er endnu ikke lykkedes politiet at pågribe ham, hvorfor Nordsjællands Politi nu beder om borgernes hjælp. 

Det er politiets vurdering, at Mikkel Søder kan være farlig, og de opfordrer derfor til, at man kontakter politiet frem for at henvende sig til Mikkel Søder, hvis man ser ham. 

Mikkel Søder er bekendt med, at Nordsjællands Politi leder efter ham, og han er også bekendt med, at han ville blive efterlyst offentligt, hvis ikke han frivilligt henvendte sig til politiet. 

Af hensyn til den videre efterforskning har Nordsjællands Politi ikke yderligere kommentarer til sagen.

 

Pressekontakt

E-mail: nsj-presse@politi.dk

Telefon: +45 4133 1576

Flere efterlysninger

30. oktober 2019

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi efterlyser mulig gerningsmand samt vidne i sag om voldtægtsforsøg

Politiet beder om hjælp til opklaring af sag, hvor en 16-årig pige den 15. september blev udsat for voldtægtsforsøg i Frederikssund

7. august 2019

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi efterlyser to specifikke vidner til skuddrab i Rungsted

Efterforskningen af et skuddrab begået i april 2019 i Rungsted har ført til, at Nordsjællands Politi nu efterlyser et ungt kærestepar, der kan have observeret noget relevant for sagen

27. juni 2019

Nordsjællands Politi

Opdateret 28. juni 2019: De to unge kvinder er nu identificeret. Nordsjællands Politi efterlyser to unge kvinder i forbindelse med et overfald på Lyngby Station

Mandag den 13. maj klokken 16.25 blev en ung kvinde udsat for vold af to andre unge kvinder på Lyngby Station. De to kvinder vil Nordsjællands Politi meget gerne tale med, og derfor efterlyses de nu med billede.

Afvis cookies