Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Nyhed

16. september 2019 12:06

Nordsjællands Politi søger vidner til voldtægt i Lyngby

I forbindelse med en voldtægt, der skete i en pirattaxa på Lyngby Omfartsvej den 1. september, søger Nordsjællands Politi vidner og andre med oplysninger til sagens opklaring

I forbindelse med efterforskningen af en voldtægt af en 21-årige kvinde søndag den 1. september 2019 søger Nordsjællands Politi vidner og andre, der kan have oplysninger til hjælp for opklaringen af sagen. Voldtægten skete omkring klokken 06.50 ved Lyngby Omfartsvej under Lyngby Hovedgade i Lyngby.

Kvinden blev samlet op i indre by i København af en ”pirattaxachauffør”, der kørte kvinden mod Lyngby. På Lyngby Omfartsvej under Lyngby Hovedgade, kørte taxachaufføren ind til siden, hvorefter kvinden blev udsat for voldtægt. Chaufføren kørte herefter kvinden til krydset Grønnevej/Virumvej i Virum, hvor hun klokken 07.09 blev sat af, hvorefter chaufføren fortsatte ad Virumvej i retning mod København. 

Chaufføren beskrives som en 32-40-årig mand, mørklødet, udenlandsk af udseende, overvægtig, kort, mørkt hår, bred eller flad næse, han talte dansk og engelsk. Han kørte i en hvid/lys SUV, muligvis en Skoda Yeti model 2010-2014.

Nordsjællands Politi vil gerne høre fra vidner, der har set sådan en bil om natten søndag den 1. september i København og Nordsjælland, herunder vinder, der har set bilen holde på Lyngby Omfartsvej under Lyngby Hovedgade, eller som så kvinden blive sat af i krydset Grønnevej/Virumvej. Nordsjællands Politi vil også gerne høre fra vidner, der har kendskab til en bil, som den beskrevne, der benyttes som ”pirattaxa”, herunder også borgere, der har kørt i bilen eller lignende biler.

Vidner og andre med oplysninger til sagen bedes kontakte Nordsjællands Politi på telefon 114.

Nordsjællands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer eller oplysninger til sagen, som er under efterforskning.
 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

11. marts 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi ophæver lukning af rocker-/ bandetilholdssted

Nordsjællands Politi har ophævet forbuddet mod ophold på Oldenvej 17, st. tv., 3490 Kvistgård.

27. februar 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi forlænger lukningen af rocker/- bandetilholdssteder

Forbuddet mod at opholde sig i ét rocker/bande tilholdssted i Nordsjællands Politikreds er i dag blevet forlænget med yderligere 14 dage.

22. februar 2024

Nordsjællands Politi

Vedr. anmeldelser om børn antastet af person i varebil

Nordsjællands Politi har modtaget et stort antal henvendelser i forbindelse med efterforskningen i en sag, hvor politiet har modtaget en anmeldelse om, at to drenge var blevet antastet af en mand i en varebil. Desværre har ingen af de mange henvendelser og forskellige efterforskningsskridt pt. givet resultater i forhold til den aktuelle anmeldelse. Nordsjællands Politi har taget initiativ til et møde med skoledirektørerne i politikredsen, for at orientere om politiets arbejdei den type sager og medvirke til at skabe større tryghed for børnene, deres forældre og i skolerne.