Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Nyhed

25. december 2019 12:05

Nordsjællands Politi til indbrudsramte borgere: Vent med oprydningen

Nordsjællands Politi har afsat ekstra mandskab til at indsamle spor og efterforske de mange juleindbrud

Julen indeholder mange hyggelige traditioner, men der er desværre også triste traditioner forbundet med højtiden. Således plejer antallet af indbrud at være særligt højt i dagene omkring juleaften, hvor mange boliger står tomme og mørklagte hen, når hjemmets beboere er på besøg hos familie og venner.

Traditionen med mange indbrud blev også holdt i hævd juleaften i år i Nordsjælland, hvor indbrudstyvene som vanligt har været mere aktive end på en normal tirsdag. Det har resulteret i en travl 1. juledag for Nordsjællands Politi, idet politikredsen vil søge efter spor i alle private husstande ramt af indbrud.

Den travle 1. juledag betyder, at nogle borgere ramt af indbrud kommer til at vente længere end sædvanligt på at få foretaget en såkaldt gerningsstedsundersøgelse. Nordsjællands Politi beder i den forbindelse borgerne om at væbne sig med tålmodighed samt i videst muligt omfang at vente med at rydde op og gøre rent efter indbrudstyvene, således eventuelle spor ikke bliver ødelagt.

- Jeg forstår godt, at ventetiden kan være frustrerende, fordi man gerne vil videre i teksten og have slettet sporene, i helt bogstavelig forstand, efter den ubehagelige oplevelse. Der opfordrer jeg dog til, at man slår koldt vand i blodet, for jo bedre spor, vi får sikret, jo større er sandsynligheden for, at vi sidenhen får fat i gerningsmændene, fortæller politiinspektør Lau Thygesen fra Nordsjællands Politi.

Nordsjælland er den politikreds i Danmark med flest anmeldelser om indbrud i løbet af året, hvilket er en af grundene til, at Nordsjællands Politi prioriterer altid at foretage undersøgelser af gerningsstedet efter indbrud i privat beboelse.  

- Der møder ekstra mandskab ind i juledagene til at efterforske indbrud, for det er ikke sjældent, at vi med hjælp fra for eksempel DNA-spor eller fingeraftryk kan knytte gerningsmænd til begåede indbrud, og det er en af flere grunde til, at vi gør så meget ud af at samle spor efter indbrud, slutter Lau Thygesen.

Hvis du er nødt til at foretage noget oprydning efter et indbrud, for eksempel på grund af en åben dør, der lukker varmen ud, kan du kontakte politiet på telefon 114 og høre, hvordan du bedst muligt rydder op uden at ødelægge eventuelle spor.

Antallet af anmeldte indbrud i Nordsjælland og resten af Danmark i juledagene bliver meldt ud dagligt af Rigspolitiet på www.politi.dk. 

Særligt til pressen: Henvendelser i perioden 23. december-26. december vedrørende generel information om indbrud i juledagene skal rettes til Rigspolitiets pressetelefon på 4174 0440.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

11. marts 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi ophæver lukning af rocker-/ bandetilholdssted

Nordsjællands Politi har ophævet forbuddet mod ophold på Oldenvej 17, st. tv., 3490 Kvistgård.

27. februar 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi forlænger lukningen af rocker/- bandetilholdssteder

Forbuddet mod at opholde sig i ét rocker/bande tilholdssted i Nordsjællands Politikreds er i dag blevet forlænget med yderligere 14 dage.

22. februar 2024

Nordsjællands Politi

Vedr. anmeldelser om børn antastet af person i varebil

Nordsjællands Politi har modtaget et stort antal henvendelser i forbindelse med efterforskningen i en sag, hvor politiet har modtaget en anmeldelse om, at to drenge var blevet antastet af en mand i en varebil. Desværre har ingen af de mange henvendelser og forskellige efterforskningsskridt pt. givet resultater i forhold til den aktuelle anmeldelse. Nordsjællands Politi har taget initiativ til et møde med skoledirektørerne i politikredsen, for at orientere om politiets arbejdei den type sager og medvirke til at skabe større tryghed for børnene, deres forældre og i skolerne.