Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Nyhed

8. august 2019 10:06

På mandag begynder tre ugers målrettet færdselskontrol i Nordsjælland

På mandag den 12. august ringer klokken ind til første skoledag på de fleste folkeskoler i Nordsjælland. De kimende skoleklokker markerer dog ikke kun begyndelsen på et nyt skoleår, men også begyndelsen på tre uger med færdselskontroller nær et hav af skoler i Nordsjælland.

Nordsjællands Politi vil de næste tre uger målrettet befinde sig på skoleveje i især morgentimerne, hvor fokus vil være på færdsel, da mange små og urutinerede trafikanter bevæger sig uvant rundt i trafikken.

- Det er selvsagt vigtigt at være en betænksom trafikant alle vegne, men især på skolevejene er der mange nye trafikanter, vi alle skal vise særligt hensyn til. Det skal vi både for trafiksikkerhedens skyld, men også fordi børnene lærer, hvordan de bør gebærde sig i trafikken ved at kigge på os voksne, fortæller politikommissær Nick Gall fra Nordsjællands Politi.

Netop det, at børnene efterligner og lærer af de voksne, er noget, Nick Gall håber på, forældre og andre voksne vil huske på, når de færdes i trafikken.

- Børn gør jo ofte, hvad vi voksne gør frem for, hvad vi siger. Derfor er det vigtigt, at vi voksne er gode forbilleder, og i trafikken betyder det blandt andet, at mobiltelefonen bliver pakket væk. Mange voksne har svært ved at koncentrere sig om trafikken og telefonen på samme tid, selv når turen bare er på gåben, og selvsamme kunnen har børn naturligvis endnu sværere ved. Så læg din egen telefon fra dig og få børnene til at lægge deres telefon i skoletasken, når de færdes i trafikken, lyder det fra Nick Gall.

Politiindsatserne vil blive koncentreret om skoleveje, hvor der især vil blive fokuseret på:

•         bilernes hastighed
•         om børnene er fastspændt i bilerne i sikkerhedssele
•         om førerne selv husker at anvende sikkerhedssele
•         skolepatruljernes arbejde, og
•         forældrenes trafikale adfærd, herunder parkering, i forbindelse med aflevering af børn ved skolerne.

- Vi glæder os til skolestarten, hvor vi ofte møder en masse glade forældre og forventningsfulde elever i alle aldre. Jeg håber på, at vi ikke får behov for at hive bødeblokken op ad lommen særlig mange gange, for vores mantra er, at vi hellere vil have bidrag til færdselssikkerheden end til bødekassen. Når det er sagt, så har vi den selvfølgelig med, hvis vi skulle se nogle overtrædelser, slutter Nick Gall.

dette link kan du finde gode råd til, hvordan du trafiktræner dit barn.

 

Mediernes kontaktperson er politikommissær Nick Gall via Nordsjællands Politis pressetelefon - telefonnummer 4133 1576.

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

11. marts 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi ophæver lukning af rocker-/ bandetilholdssted

Nordsjællands Politi har ophævet forbuddet mod ophold på Oldenvej 17, st. tv., 3490 Kvistgård.

27. februar 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi forlænger lukningen af rocker/- bandetilholdssteder

Forbuddet mod at opholde sig i ét rocker/bande tilholdssted i Nordsjællands Politikreds er i dag blevet forlænget med yderligere 14 dage.

22. februar 2024

Nordsjællands Politi

Vedr. anmeldelser om børn antastet af person i varebil

Nordsjællands Politi har modtaget et stort antal henvendelser i forbindelse med efterforskningen i en sag, hvor politiet har modtaget en anmeldelse om, at to drenge var blevet antastet af en mand i en varebil. Desværre har ingen af de mange henvendelser og forskellige efterforskningsskridt pt. givet resultater i forhold til den aktuelle anmeldelse. Nordsjællands Politi har taget initiativ til et møde med skoledirektørerne i politikredsen, for at orientere om politiets arbejdei den type sager og medvirke til at skabe større tryghed for børnene, deres forældre og i skolerne.