Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Nyhed

5. oktober 2020 11:11

Uddrag af døgnrapport 04. - 05. oktober 2020

Hærværk, tyverier og en mand, der kørte ind i et hus. Det er nogle af de ting, som er på uddraget af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

Sten kastet gennem bilrude

Kgs. Lyngby: En Skoda Fabia, der holdt på Nørgårdsvej, fik søndag mellem klokken 07.00 og 10.00 kastet en sten gennem bagruden.

Kaffemaskiner stjålet

Farum: 30 industrikaffemaskiner er mellem lørdag klokken 16.00 og søndag klokken 12.30 blevet stjålet fra en container, der stod ved Coffema på Bygmarken. Tyvene er kommet ind ved at bryde en gitterlåge op og herefter bryde containeren op, formentlig ved brug af en vinkelsliber.

Kørte ind i hus

Vejby: En 30-årig mand med ukendt adresse kørte søndag eftermiddag klokken 12.59 ind i gavlen på et hus på Anders Nielsens Vej. Den 30-årige kom kørende ad Hesselbjergvej med høj fart og ramte først kantstenen, hvorefter han påkørte et hegn og en personbil for til sidst at ramme ind i husgavlen. Den 30-årige forsøgte herefter at gå fra stedet, men det lykkedes nogle vidner at stoppe ham og holde ham tilbage, indtil politiet nåede frem. Manden fik taget en alkometertest, der viste, at hans promille var højere end den tilladte. Han blev derfor sigtet for spirituskørsel og taget med på hospitalet, hvor han fik taget en blodprøve, der skal fastlægge hans nøjagtige promille og i øvrigt blev tilset for skader som følge af uheldet.

Cykelhærværk

Frederiksværk: En hvid damecykel, der stod på Sonnerupvej, er mellem midnat og klokken 14.20 søndag blevet udsat for hærværk. En ukendt gerningsmand har ødelagt ventilerne i cykeldækkene og skrevet på cykelsadlen.

Traktor stjålet

Frederikssund: Mellem lørdag klokken 08.00 og søndag klokken 14.40 er der stjålet en grøn John Deere traktor en materielgård på Holmensvej. Tyven, eller tyvene, er kravlet over et hegn, og har efterfølgende brugt traktoren som ”rambuk” for at køre ud gennem porten.

Unge mænd hoppede på taget af bil

Birkerød: To unge mænd hoppede omkring klokken 00.30 natten til søndag rundt på taget af en Nissan Qashqai, der holdt på Dambakken, så bilen fik flere buler. De to mænd beskrives som: A: Mand, 15-17 år, iført: sort kasket, sort skjorte og hvide Adidas sko. B: Mand, 15-17 år, iført hvid kasket, hvid skjorte, hvide Adidas sko.

Stjal motor og hjul fra bil

Kvistgård: Mellem lørdag klokken 17.00 og søndag klokken 16.50 er der blevet stjålet en motor, fire hjul, motorhjelm samt frontparti inklusiv lygter fra en Ford Transit, som holdt hos Colas på Reerstrupvej. Gerningsmændene har klippet hul i hegnet for at skaffe sig adgang til stedet. 

Kørte uden kørekort

Hillerød: En 20-årig mand fra Hillerød blev klokken kort efter midnat standset, da han kom kørende ad Holmegårdsvej. Her viste det sig, at han ikke havde noget kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 02. – 05. oktober 2020
 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

11. marts 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi ophæver lukning af rocker-/ bandetilholdssted

Nordsjællands Politi har ophævet forbuddet mod ophold på Oldenvej 17, st. tv., 3490 Kvistgård.

27. februar 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi forlænger lukningen af rocker/- bandetilholdssteder

Forbuddet mod at opholde sig i ét rocker/bande tilholdssted i Nordsjællands Politikreds er i dag blevet forlænget med yderligere 14 dage.

22. februar 2024

Nordsjællands Politi

Vedr. anmeldelser om børn antastet af person i varebil

Nordsjællands Politi har modtaget et stort antal henvendelser i forbindelse med efterforskningen i en sag, hvor politiet har modtaget en anmeldelse om, at to drenge var blevet antastet af en mand i en varebil. Desværre har ingen af de mange henvendelser og forskellige efterforskningsskridt pt. givet resultater i forhold til den aktuelle anmeldelse. Nordsjællands Politi har taget initiativ til et møde med skoledirektørerne i politikredsen, for at orientere om politiets arbejdei den type sager og medvirke til at skabe større tryghed for børnene, deres forældre og i skolerne.