Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

17. april 2019 12:30

Døgnrapport fra Østjyllands Politi onsdag den 17. april 2019

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds.

Døgnrapporten fra Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Fremstillinger (afholdt)

Mand sigtet for påsat brand i havehus

En 31-årig mand blev i dag kl. 10.30 fremstillet for Retten i Randers. Han blev sigtet for forsætlig brandstiftelse i går kl. 20.25 af et havehus i en kolonihave i Kærparken i Randers. Se også tweet på Østjyllands Twitter-profil. Sagen blev afholdt for lukkede døre, og Østjyllands Politi kan derfor ikke oplyse yderligere om sagen.

***

 

6 stk. crossere stjålet fra Cirkus Arena

Østjyllands Politi modtog tirsdag kl. 07.06 en anmeldelse om, at Cirkus Arena havde fået stjålet 6 gule Suzuki crossmaskiner. Derudover havde der været indbrud i en kiosk, hvorfra der var stjålet byttepenge og slik.

Flere borgere henvendte sig i løbet af tirsdagen med gode tip om crosserne. Tre af crosserne blev i løbet af tirsdag fundet på hhv. Dorthesvej og Edwin Rahrs vej i Brabrand.

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen. Vi vil fortsat meget gerne høre fra borgere, der ser crosserne, så de kan komme tilbage til Cirkus Arena.

Brand i ældrebolig i Havndal

Østjyllands Politi modtog i går kl. 19.03 en anmeldelse om en brand i en ældrebolig i Havndal, hvor der var gået ild i en stol. Brand var dog næsten slukket, da brandvæsenet ankom. Den 90-årige mandlige beboer blev kørt til kontrol på skadestuen.


Mand sigtet for blufærdighedskrænkelse

En 26-årig mand blev natten til onsdag kl. 02.18 anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse. Det skete, da politiet fik et tip om en mand med mistænkelig adfærd ved et kollegium på Skjebyvænget. Da politiet kom frem viste det sig, at manden havde taget billeder ind ad vinduerne til en lejlighed beboet af to kvinder på hhv. 27 år og 24 år. Østjyllands Politi efterforsker nu sagen. 

 

Kvinde sigtet for overtrædelse af knivlov

En 23-årig pige blev i går tilbageholdt af en vagt i Viby-centeret, der fandt hende i besiddelse af en dolk. Hun blev derfor kl. 13.10 sigtet for overtrædelse af våbenloven, da politiet kom til stedet.

Anmeldelser om hærværk og containerbrande

Der blev tirsdag og natten til onsdag anmeldt flere tilfælde af brande og hærværk i det vestlige Aarhus:

  • 07.04: Anmeldelse om en mindre brand i en container på Sintrupvej.
  • 07.17: Anmeldelse om knust rude og påsat brand i en skurvogn på en byggeplads på Edwins Rahrs Vej i Brabrand. Her var der også kastet brosten gennem førerhuset på en dumper og en minigraver.
  • 07.47: Anmeldelse om knuste ruder i Kulturhuset på Gudrunsvej.
  • 09.51: Anmeldelse om fire knuste ruder på Sundhedshuset på Jettesvej.
  • 23.53: Anmeldelse om brand i container på Musvågevej.
  • 00.10 (natten til onsdag): Anmeldelse om brand i byggematerialer på Torpevænget.
  • 00.28 (natten til onsdag): Anmeldelse om brand i container på Elkjærvej i Aabyhøj.

Derudover blev der kl. 15.52 anmeldt en brand i et skraldeskur på Vidtskuevej i Viby J. Her spredte ilden sig til en personbil parkeret ved skuret. Både skur og bil udbrændte.

Østjyllands Politi efterforsker nu sagerne. Borgere, der har tips om ovenstående, opfordres til at kontakte politiet på telefon 114.

Østjyllands Politi har pt. øget patruljering i det vestlige Aarhus ligesom den mobile politistation hver dag besøger udvalgte steder i visitationszonen i det nordvestlige Aarhus.

 

Slagsmål på Åboulevarden

To mænd endte natten til onsdag kl. 03.01 i slagsmål på Kuhstahl på Åboulevarden. Politiet blev tilkaldt, og de to mænd på hhv. 20 år og 29 år blev begge sigtet for forstyrre af den offentlige orden. Begge erkendte slagsmålet.


Færdsel

Der skete et mindre færdselsuheld mandag den 16.4. kl. 11.29 på Clausholmvej i Randers SØ. En 71-årig mand kom kørende mod nord på Clausholmvej. I krydset med Kristinestrupvej ville han svinge til venstre, hvor han overså og påkørte en bil ført af en 40-årig mand. Der skete mindre materiel skade og ingen personskade i forbindelse med ulykken. Den 71-årige mand blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

Tirsdag kl. 22.53 blev en 21-årig mand sigtet for at køre over for rødt lys, da han blev standset af en patrulje på Karen Blixens Boulevard i Brabrand.

Onsdag kl. 01.40 blev en 20-årig mand sigtet for at narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Gudrunsvej i Brabrand.

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

• På Stenhøjgårdsvej i Malling begået mellem mandag den 15.4. kl. 11.30 og tirsdag d. 16.4. kl. 10.50.
• På Frejasvej i Randers NV begået mellem mandag den 15.4. kl. 18.30 og tirsdag d. 16.4. kl. 15.30.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-presse@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 15.30 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

17. april 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 17. april 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

16. april 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 16. april 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

15. april 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 15. april 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.