Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

17. august 2019 09:41

Døgnrapport fra Østjyllands Politi lørdag 17 august 2019

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds.

Døgnrapporten fra Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Grundlovsforhør

Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 1130 i Retten i Aarhus en 33-årig mand fra Aarhus, der sigtes for forsøg på indbrud i forretning, hvilket blev forøvet på Silkeborgvej i Aarhus lørdag kl. 0331.

 

**

 

Vold

Lørdag kl. 00.17 på Klostergade i Århus C kom to mænd på henholdsvis 20 og 22 år i håndgemæng inde på en bar. De to mænd havde diskuteret om en pige, hvilket var endt med, at den 20-årige mand havde knust et glas i hovedet på den 22-årige mand. Som følge af dette fik den 22-årige skader i hovedet og på venstre hånd.

 

Lørdag kl. 02.53 på Søndergade i Grenaa lagde en 20-årig mand sig imellem to mænd, som var i slagsmål på stedet. Dette resulterede i, at han selv blev angrebet af den ene af de to mænd, en 21-årig mand, som slog ham i hovedet og i brystkassen, for derefter at skubbe den 20-årige gennem en dør, som gik i stykker.

 

**

 

Indbrud

Indbrud i forretning i øvrigt - FORSØG
Silkeborgvej 8000 Århus C
Anmeldt: lørdag 17-08-2019 03:31
Sket: 17/08/2019 03:30 Til 17/08/2019 03:30
2 personer i sort tøj var ved at bryde døren til friis cykler op. Dette blev forsøgt med koben samt slag mod døren. Eftersættelse af gerningsmænd, fanget og anholdt. Indgang: Hoveddør, hoveddøren var blevet forsøgt opbrudt med et koben. Idet vidne observerede gerningsmændene benytte dette. Tilmed sås der brudmærker på ca. 5 cm. Færden: Spor af færden uden for hoveddøren til butikken, jf. Vidnes forklaring. Udgang: Forlod stedet på scooter. Sikrede genstande: Ingen brugbare spor. Stjålne genstande: Intet stjålet.

 

**

 

Færdsel

Der skete et færdselsuheld fredag kl. 11.15 på Ringgadebroen i Århus C da en 34-årig kvindelig bilist blev påkørt, da hun holdt for rødt i venstresvingsbanen. Den sorte personbil, som påkørte hende flygtede efterfølgende fra stedet.

Der skete et færdselsuheld på Tørvebryggen i Randers fredag kl. 17.13, da en 25-årig mandlig bilist kørte i sydøstgående retning ad Tørvebryggen og ville svinge ind ad Hospitalsgade. Her overså han en 27-årig mandlig bilist, som kom kørende i nordvestgående retning ad Tørvebryggen og skulle lige over i krydset, hvorved de påkørte hinanden. Ingen personskade.

Der skete et færdselsuheld lørdag kl. 01.08 på Fenrisvej i Åbyhøj, da en 30-årig mandlig bilist blev påkørt bagfra af en ukendt bilist. Den ukendte bilist påkørte herefter en parkeret bil, hvorefter han løb fra stedet i østlig retning.

Fredag kl. 08.45 blev en 42-årig kvinde anholdt og sigtet for kørsel uden førerret, da hun blev standset af en patrulje på Hadsundvej i Gjerlev.

Fredag kl. 19.49 blev en 38-årig mand anholdt og sigtet for narkokørsel samt kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Bredskiftevej i Århus V. Det viste sig desuden, at bilen var brugsstjålet, og i bilen fandt politiet narko.

Fredag kl. 20.55 blev en 29-årig mand anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Vestergade i Randers.

Fredag kl. 21.14 blev en 46-årig mand anholdt og sigtet for spirituskørsel samt kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Rougsøvej i Ørsted. Den 46-årige var undløbet 10 meter ned ad en grusvej og havde gemt sig i en busk, men afslørede sit gemmested ved, at hans telefon ringede.

Lørdag kl. 01.52 blev en 18-årig kvinde anholdt og sigtet for narkokørsel, da hun blev standset af en patrulje på Bispegade i Århus C.

Lørdag kl. 03.37 blev en 34-årig mand anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Saltholmsgade i Århus C.

 

**

Der er det seneste døgn anmeldt indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

På Jyllands Allé i Århus C begået mellem d. 15/8 kl. 21.00 og d. 16/8 kl. 07.15
På Tendrup Hovvej i Hornslet begået mellem d. 9/8 kl. 15.50 og d. 16/8 kl. 15.00
På Århusvej i Grenaa begået lørdag d. 17/8 kl. 01.10







Pressekontakt

E-mail: ojyl-presse@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 15.30 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

24. april 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. april 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

23. april 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 23. april 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

22. april 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 22. april 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.