Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

29. juli 2020 10:36

Døgnrapport fra Østjyllands Politi onsdag den 29. juli 2020

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapporten fra Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Der er pt. ingen planlagte fremstillinger i grundlovsforhør.

 

 

**

 

Truede med at nikke betjent en skalle

En 27-årig mand måtte tirsdag aften en tur med på politistationen efter at have truet en betjent.

En patrulje fra Østjyllands Politi kørte kl. 19.44 til Røgelvej i Brabrand, hvor to mænd følte sig utrygge, da den 27-årige fulgte efter dem og opførte sig truende. Betjentene rettede henvendelse til den 27-årige, der virkede noget aggressiv i sin adfærd. Betjentene bad ham flere gange om at holde hænderne oppe af lommen, mens de talte sammen. Det gjorde den 27-årige yderligere ophidset, og han udslyngede flere trusler, blandt andet at han ville nikke betjenten en skalle.

Den 27-årige blev til sidst anholdt og sigtet for trusler mod betjentene.

 

 

**

 

Brand i kælder ved etageejendom

En patrulje fra Østjyllands Politi kørte onsdag kl. 00.38 til anmeldelse om brand i kælderen til en etageejendom på Rosenhøj Allé i Viby. Da patruljen ankom var Brandvæsnet allerede i fuld gang. Der var en del røgudvikling, men brandvæsnet oplyste, at der næsten ingen ild var, og den blev hurtigt slukket hvorefter røgen kunne luftes ud. Branden opstod formentlig i en indkøbsvogn i cykelkælderen. Ingen kom til skade og der var umiddelbart ingen i fare i forbindelse med røgudviklingen.


**

 

Ild i container

Tirsdag kl. 19.22 modtog Østjyllands Politi via 112 anmeldelse om ild i en container ved Damagervej 2 i Viby. Ved ankomst kunne betjentene se en del røg men ingen synlig ild. Brandvæsnet havde kort efter ilden under kontrol. Ingen personer kom til skade og ilden spredte sig ikke til andre omkringliggende bygninger.


**

Færdsel

En 24-årig mandlig bilist blev tirsdag kl. 10.53 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Mariagervej i Randers. Den 24-årige blev desuden sigtet for besiddelse af narko.

Tirsdag kl. 11.18 blev en 24-årig mandlig bilist sigtet for kørsel uden førerret, da han blev standset på Viby Ringvej i Viby. En opmærksom borger anmeldte, at manden kørte hasarderet, og betjentene kunne kort efter standse ham.

Tirsdag kl. 11.32 skete der et færdselsuheld på Grenåvej i Randers, da en 31-årig kvindelig bilist påkørte en forankørende, 49-årig mandlig bilist, som derved blev skubbet frem i en 59-årig mandlig bilist. Ingen kom umiddelbart alvorligt til skade ved uheldet.

En 36-årig mandlig bilist blev tirsdag kl. 14.28 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Hobrovej i Randers.

Tirsdag kl. 16.15 skete der et færdselsuheld på Nordjyske Motorvej ud for Fårup, da en 19-årig mandlig bilist påkørte en 25-årig mandlig bilists trailer. Umiddelbart ingen personskade.

Tirsdag kl. 16.42 skete der et færdselsuheld i krydset mellem Skanderborgvej og Marselis Boulevard. I Viby, da en lastbil, før at en 36-årig mand, kørte op bag i en 25-årig mandlig bilist, da bilerne skulle sætte i gang efter rødt lys. Ingen personer kom umiddelbart til skade.

En 40-årig mandlig bilist blev tirsdag kl. 19.55 anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Rud Kirkevej i Hadsten.

En 30-årig mand blev tirsdag kl. 20.12 sigtet for kørsel uden førerret, da han blev standset på Rypevej i Langå. Da det var tredje gang inden for tre år, blev hans bil desuden beslaglagt med henblik på konfiskation.

En 45-årig mandlig knallertfører blev tirsdag kl. 20.20 sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Mariagervej i Randers. Den 45-årige blev desuden sigtet for besiddelse af narko.


**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt et enkelt indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

På Lillegade i Grenaa begået den 28/7 kl. 19.45




Pressekontakt

E-mail: ojyl-presse@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 15.30 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

24. april 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. april 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

23. april 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 23. april 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

22. april 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 22. april 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.