Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

24. januar 2020 08:50

20-årig gemte pistol i skuffen - idømt to et halvt års fængsel

En 20-årig mand er torsdag ved Retten i Aarhus blevet idømt to et halvt års ubetinget fængsel for at have været i besiddelse af et skydevåben under særligt skærpende omstændigheder.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Sent om aftenen den 12. oktober sidste år dukkede Østjyllands Politis specialpatrulje op på mandens adresse i Hasselager, efter de havde fået et tip om, at han solgte stoffer.

Den unge mand ankom til stedet kort efter betjentene, og han blev straks sigtet og visiteret. På sig havde han flere mobiltelefoner, et stort kontantbeløb og noget kokain samt en ulovlig kniv. Under ransagningen af den 20-åriges hjem, fandt specialpatruljen en skarpladt pistol i en skuffe i hans sengebord.

Den unge mand blev anholdt og dagen efter varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør. I retten torsdag erkendte den 20-årige at have solgt minimum 30 gram kokain, ligesom han erkendte have været i besiddelse af yderligere 97 gram, som hovedsagelig var erhvervet med henblik på videresalg. Desuden erkendte han at have været i besiddelse af både pistol og kniv.

Senioranklager Jakob Beyer er tilfreds med torsdagens dom.

”Den 20-årige er tidligere ustraffet, men alligevel får han en længere ubetinget fængselsstraf. Det viser, hvor alvorligt domstolene tager narkosalg og besiddelse af skydevåben. På grund af politiets effektive indsats var der meget klare beviser i sagen, og den tiltalte valgte da også at erkende alle forhold, ” siger anklageren.

Den 20-årige modtog dommen.

 

**

Pressekontakt

Senioranklager Jakob Beyer, tlf. 5124 3641

Pressekontakt

E-mail: ojyl-presse@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 15.30 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

10. april 2024

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for at blotte sig for fremmed kvinde

Retten i Randers har idømt en 32-årig mand 20 dages fængsel for at have berørt en fremmed kvinde på numsen og blottet sig foran en anden. Begge episoder af blufærdighedskrænkelse blev begået i juni sidste år.

6. april 2024

Østjyllands Politi

Vidner søges: Politiet efterforsker voldsomt overfald i Aarhus

Østjyllands Politi leder p.t. efter to gerningsmænd til et voldsomt overfald lørdag formiddag i Aarhus C, hvor en 35-årig mand blev slået i hovedet med et slagvåben.

5. april 2024

Østjyllands Politi

Politiet efterforsker sag om trusler og vold på skole i Aarhus N

Østjyllands Politi efterforsker p.t. en episode, hvor 4-5 unge mænd fredag formiddag kom ind på Katrinebjergskolen i Aarhus N og truede nogle elever med kniv og udsatte dem for vold. Umiddelbart er to elever blevet truet, mens to er blevet skubbet, slået eller sparket, men ingen af dem er kommet alvorligt til skade.