Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

24. maj 2022 14:04

39-årig mand dømt for drab på ekskone

En 39-årig mand fra Eritrea blev tirsdag idømt 12 års fængsel og udvisning for bestandigt for at have dræbt sin ekskone i hendes lejlighed i Viby i december sidste år.

Retten i Aarhus fra vejen og siden

Foto: Østjyllands Politi

Drabet skete den 16. december 2021 i den 28-årige kvindes lejlighed på Byvangs Allé i Viby under overværelse af parrets to fælles børn, en pige og en dreng, der dengang var henholdsvis 4 og 6 år gamle.

Den nu 39-årige mand er dømt for med adskillige knivstik at have dræbt den 28-årige kvinde og for undervejs også at have stukket parrets 4-årige datter i armen.

 

Fængsel og udvisning

Den 39-årige mand blev tirsdag eftermiddag ved Retten i Aarhus dømt skyldig i drab og grov vold. Han blev idømt 12 års fængsel og udvisning for bestandig. Han skal desuden betale erstatning til begge børn og blev frakendt retten til blandt andet arv.

”Det er naturligvis en frygtelig og hjerteskærende sag. Specielt at børnene skulle se drabet på deres mor. Selvom det er en sag uden vindere og kun med tabere, så er jeg naturligvis tilfreds med, at retten har fundet tiltalte skyldig i drab, som anklagemyndigheden havde rejst tiltale for,” siger specialanklager Jesper Rubow.

Den 39-årige mand modtog dommen og blev varetægtsfængslet efter dom.

Børnene, der nu er 4 og 7 år, er i Aarhus Kommunes varetægt. De er begge placeret i trygge rammer, omgivet at voksne omsorgspersoner, der passer godt på dem.

 

**

 

Pressekontakt

Specialanklager Jesper Rubow, telefon 2910 9656

Pressekontakt

E-mail: ojyl-presse@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 15.30 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

19. april 2024

Østjyllands Politi

Tæt lørdagstrafik i Randers forventes i forbindelse med biltræf

Lørdag eftermiddag og aften vil en større gruppe bilentusiaster samle sig i Randers for at dele deres fælles interesse for køretøjer. Østjyllands Politi vil i den forbindelse også være til stede byen for at opretholde trafiksikkerheden. Det er politiets forventning, at der dagen igennem vil være tæt trafik på vejene og forlænget rejsetid i og omkring Randers by.

18. april 2024

Østjyllands Politi

53-årig mand fundet død under mistænkelige omstændigheder

Onsdag eftermiddag modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en person var blevet fundet liggende i livløs tilstand på en adresse i Lystrup. Der var forhold omkring dødsfaldet der virkede mistænkelige, og derfor blev et område afspærret, mens politiet undersøgte forholdet nærmere. Den endelige dødsårsag er endnu ikke fastlagt.

10. april 2024

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for at blotte sig for fremmed kvinde

Retten i Randers har idømt en 32-årig mand 20 dages fængsel for at have berørt en fremmed kvinde på numsen og blottet sig foran en anden. Begge episoder af blufærdighedskrænkelse blev begået i juni sidste år.