Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

15. april 2020 12:19

Narkohandel udløste reststraf: 25-årig idømt flere års fængsel

En handel med kokain i Nåleparken i Aarhus endte med at koste en 25-årig mand en dom på ubetinget fængsel i to år og tre måneder.

Retten i Aarhus logo indgang

Foto: Østjyllands Politi

Den 31. januar i år holdt civilklædte betjente fra Østjyllands Politis specialpatrulje udkig efter mistænkelige personer i Nåleparken ved Kalkværksvej i forbindelse med en indsats mod handel med hård narko. Omkring middagstid så betjentene en bil holde ind ved parken, hvorefter en kvinde kom hen til bilen og stak nogle pengesedler ind af vinduet. Hun fik en lille pose med kokain tilbage i hånden.

Kort efter slog både de civilklædte politifolk og nogle uniformerede kolleger til og omringede bilen, hvorefter den 25-årige mand og hans 24-årige makker blev anholdt, ligesom den 26-årige kvinde, der havde modtaget stofferne, også blev anholdt. I bilen fandt politiet 16 gram kokain og 1500 kroner i kontanter, og begge mænd blev sigtet for narkohandel. 

 

Var prøveløsladt

Tirsdag blev den 25-årige dømt i Retten i Aarhus og narkosagen udløste en reststraf fra tidligere sager, blandt andet med euforiserende stoffer, så det sammenlagt blev til en fængselsstraf på to år og tre måneder. 

”Den 25-årige var prøveløsladt efter en dom i anden sag, og så klapper fælden altså ekstra hårdt, når man bliver taget for ny kriminalitet, ” siger anklager Jesper Rubow. 

Den 25-årige nægtede sig skyldig og udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen. 
Den 24-årige, der blev anholdt i samme sag, fik dagen efter anholdelsen en straksdom på tre måneders fængsel. 

Østjyllands Politi har fortsat fokus på handel med hård narko i og omkring Nåleparken og foretager løbende patruljering og indsatser på stedet. 

 

Pressekontakt

Specialanklager Jesper Rubow, tlf. 2910 9656
 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-presse@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 15.30 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

27. marts 2024

Østjyllands Politi

46-årig mand anholdt efter drab på 41-årig

Østjyllands Politi har tirsdag aften anholdt en 46-årig mand kort tid efter, at en 41-årig mand blev dræbt af knivstik på Retspsykiatrisk Afdeling i Skejby. De pårørende er underrettet.

22. marts 2024

Østjyllands Politi

29 anholdte: Østjysk indbrudsindsats fortsætter – for det gør tyvene også

Østjyllands Politi har de seneste par måneder arbejdet intensivt med at nedbringe antallet af indbrud, og det har givet resultater. Men i påskeferien er tyvene normalt ekstra aktive, og politiet beder derfor borgerne om at være særligt opmærksomme i den kommende uge.

20. marts 2024

Østjyllands Politi

Idømt et års fængsel for lang række butikstyverier

Retten i Aarhus har idømt en 40-årig mand et års fængsel for flere end 70 forskellige tilfælde af tyveri og berigelseskriminalitet. Kriminaliteten er primært blevet begået sidste år i butikker og forretninger i det centrale Aarhus i form af diverse forskellige indbrudstyverier.