Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

16. maj 2019 15:02

To mænd idømt betinget fængsel for rufferi

To mænd på 55 og 56 år er ved Retten i Randers blevet idømt seks måneders betinget fængsel for rufferi ved at have arrangeret 73 gangbangs i en periode fra april 2016 til november 2017.

Retten i Randers udefra forfra

Foto: Østjyllands Politi

Ved sexarrangementerne, der foregik på forskellige adresser i Danmark, tjente de to mænd 200.000 kroner. 

Begge mænd erkendte sig skyldige.

Retten lagde til grund for den betingede straf, at mændene ikke tidligere er straffet, og at kvinderne, der blev hyret til arrangementerne havde gode forhold. 

Senioranklager Birgitte Ernst hæfter sig ved, at prøvetiden i dommen blev på to år, hvor den normalt er et år. Det vil sige, at hvis de dømte begår ny ligeartet kriminalitet inden for de næste to år, kan de risikere en ubetinget fængselsstraf. 

”Jeg havde gerne set en ubetinget fængselsstraf, men med den retspraksis, der er på området, er jeg ikke overrasket. Jeg er tilfreds med, at retten valgte at sende et signal ved at skærpe prøvetiden, ” siger Birgitte Ernst. 

Den 55-årige modtog dommen, mens den 56-årige udbad sig betænkningstid i forhold til at anke. 

Pressekontakt

Senioranklager Birgitte Ernst, tlf. 2977 9330

 

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-presse@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 15.30 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

18. april 2024

Østjyllands Politi

53-årig mand fundet død under mistænkelige omstændigheder

Onsdag eftermiddag modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en person var blevet fundet liggende i livløs tilstand på en adresse i Lystrup. Der var forhold omkring dødsfaldet der virkede mistænkelige, og derfor blev et område afspærret, mens politiet undersøgte forholdet nærmere. Den endelige dødsårsag er endnu ikke fastlagt.

10. april 2024

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for at blotte sig for fremmed kvinde

Retten i Randers har idømt en 32-årig mand 20 dages fængsel for at have berørt en fremmed kvinde på numsen og blottet sig foran en anden. Begge episoder af blufærdighedskrænkelse blev begået i juni sidste år.

6. april 2024

Østjyllands Politi

Vidner søges: Politiet efterforsker voldsomt overfald i Aarhus

Østjyllands Politi leder p.t. efter to gerningsmænd til et voldsomt overfald lørdag formiddag i Aarhus C, hvor en 35-årig mand blev slået i hovedet med et slagvåben.