Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

5. december 2019

Tre mænd idømt flere års fængsel for omfattende indbrud

Tre mænd fra Aarhus blev torsdag i Retten i Aarhus dømt for en lang række organiserede indbrud i private villaer i Jylland i 2018.

Særlig Efterforskning Vest

Foto: Østjyllands Politi

Ved indbruddene stjal mændene designervarer og designermøbler, som de efterfølgende afsatte. 

En 26-årig mand blev idømt ubetinget fængsel i tre år og tre måneder, mens to mænd på 23 år blev idømt fængsel i to år og ni måneder for indbrud af særlig grov beskaffenhed.  

Mændene blev samlet set dømt for over 20 indbrud begået i bl.a. Aarhus, Ikast, Herning, Aalborg og Silkeborg. Derudover blev de dømt for at have stjålet biler fra et autoværksted – biler, som de efterfølgende brugte i forbindelse med flere af indbruddene.  Én af bilerne brændte de af ved en motorvejsafkørsel i Tilst for at slette sporene. Derfor blev de også dømt for brandstiftelse. 

 

Analyser førte politiet på sporet

Særlig Efterforskning Vest kom på sagen, da de analyserede sig frem til række fællestræk ved indbruddene, der blev begået på tværs af de jyske politikredse. Analyserne førte efterforskerne på sporet af de tre mænd, som politiet holdt øje med i det skjulte, indtil de i december blev anholdt og sigtet for indbruddene. Nogle enkelte designervarer blev fundet hos en af mændene, men størstedelen af tyvekosterne var allerede afsat. 

Den 26-årige blev ud over indbruddene også dømt for gentagne gange at have kørt uden førerret, og det kostede ham desuden hans Porsche Cayenne og hans Mercedes, som blev konfiskeret på grund af de gentagne forseelser. 

Anklager i Særlig Efterforskning Vest, Jhin Lee, er tilfreds med dommene til de tre mænd. 

”De tre mænd har i en periode over et helt år begået omfattende, organiserede tyverier i private hjem. Det er indbrud, de formentligt har tjent mange penge på, og som er gået ud over mange sagesløse borgere. Derfor er jeg tilfreds med, at alle blev idømt flere års fængsel for indbrud af særlig grov beskaffenhed, ” siger anklageren. 

Den 26-årig modtog dommen, mens de to andre udbad sig betænkningstid i forhold til at anke. 

Pressekontakt

Anklager i Særlig Efterforskning Vest, Jhin Lee, tlf. 4078 6266

Pressekontakt

E-mail: ojyl-presse@politi.dk
Telefon: 22691087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 15.30 og i weekenderne

Telefon: 8618 2877

Flere nyheder

16. januar 2020

Østjyllands Politi

14 anholdt i sag om frihedsberøvelse

Østjyllands Politi har i nat, i samarbejde med Sydøstjyllands Politi, anholdt 14 personer, der sigtes for ulovlig frihedsberøvelse. De fremstilles alle i grundlovsforhør i Retten i Aarhus kl. 16.00

16. januar 2020

Østjyllands Politi

Omfattende indsmugling af kokain fra Danmark til Norge

Særlig Efterforskning Vest (SEV) har, i samarbejde med det norske politis specialenhed Kripos, gennemført en længerevarende international efterforskning målrettet omfattende indsmugling af kokain fra Danmark til Norge.

15. januar 2020

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi skal have ny politidirektør

Politidirektør i Østjyllands Politi Helle Kyndesen overtager 1. april stillingen som politidirektør i Midt- og Vestjyllands Politi. Der er endnu ikke sat navn på den nye politidirektør i Østjylland.

Afvis cookies