Politimuseet
Arrangement
Kulturnatten på Politimuseet 2023
Politimuseet byder indenfor til en aften med aktiviteter for både voksne og børn.
Fredag 13. oktober kl. 18.00 - 23.59

Kulturnatten byder på mini-byvandringer på Nørrebro med pensionerede politifolk, og inde på museet har vi foredrag med henholdsvis museumsleder Frederik Strand og tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen.
Bemærk, at tilmelding til byvandringer og foredrag foregår ved ankomst på aftenen. Fordeling vil ske efter først-til-mølle-princippet.
I museets gamle garage kan du opleve genstandsfortællinger, som ikke kræver tilmelding. Her fortæller museets historikere Anders Lundager og Lasse Birch samt tidligere PET-efterforsker Christian Dehn om udvalgte genstande fra Blekingegade-sagen.
I løbet af aftenen kan besøgende desuden se museets udstillinger, en politibil magen til den fra Olsen-Banden-filmene, se historiske politimotorcykler og hilse på panserbasserne.
De mindste kan prøve politiuniformer i børnestørrelser og se nærmere på en patruljevogn. Prøv også kræfter med en del af politiskolens fysiske optagelsesprøve: kan du mon hoppe dig ind på politiskolen? Både store og små kan desuden få indsigt i politiets arbejde med fingeraftryk, og du kan blive klogere på dine egne fingre gennem mikroskop. Du kan også få taget dine egne fingeraftryk og få dem med hjem til at hænge op på køleskabet. Tilmelding er ikke påkrævet.
AFTENENS PROGRAM:
*BØRNAKTIVITETER: Kl. 18-21
*GENSTANDSFORTÆLLINGER I GARAGEN
Kl. 18.10, 18.40, 19.10, 19.40, 20.10, 20.40, 21.10, 21.40, 22.10.
Tilmelding er ikke påkrævet.
*BYVANDRINGER
Vi gennemfører flere byvandringer på Nørrebro med pensionerede politifolk i tidsrummene:
• Kl. 18.30 - 19.30
• Kl. 19.30 - 20.30
• Kl. 20.30 - 21.30
• Kl. 21.30 - 22.30
Tilmelding: foregår efter først-til-mølle-princippet ved personligt fremmøde på museet på aftenen.
*FOREDRAG
• Kl. 18.30 - 19.00 – v/ tidl. chefpolitiinspektør Per Larsen om sin rolle som operativ chef i PET under Blekingegade-sagen
• Kl. 19.30 - 20.00 – v/ museumsleder Frederik Strand om udvalgte sager fra hans nye bog “Med de bare næver”
• Kl. 20.30 – 21.00 – v/ tidl. chefpolitiinspektør Per Larsen om sin rolle som operativ chef i PET under Blekingegade-sagen
Kl. 21.30 - 22.00 – v/ museumsleder Frederik Strand om udvalgte sager fra hans nye bog “Med de bare næver”
Tilmelding: foregår efter først-til-mølle-princippet ved personligt fremmøde på museet på aftenen.
ADGANG TIL POLITIMUSEET
For at få adgang til Politimuseet og aftenens aktiviteter skal der ved ankomst fremvises Kulturpas. Kulturpas kan købes online eller digitalt allerede nu. Se mere information om Kulturpas på Kulturnattens hjemmeside.