Vores studietelefon gløder… og vi kan godt forstå det. I denne tid er COVID-19 på alles læber – og heldigvis for dét, for vi skal tage situationen alvorligt.
Men hvad betyder det for dig, der påtænker at søge, har søgt eller venter på at få tilbudt studieplads?
Vi har samlet svarene på de oftest stillede spørgsmål her:
COVID-19: Praktisk information om ansøgning, optagelsesprøver og arrangementer
Som følge af covid-19 bliver optagelsesforløbet til politiets uddannelser afviklet i en anden rækkefølge end det plejer. Det betyder, at optagelsesforløbet vil begynde med en farvesynstest og den skriftlige optagelsesprøve, som vil blive afholdt i følgende uger:
- Glostrup: uge 21 (mandag-onsdag + fredag)
- Fredericia: uge 22 (mandag-torsdag)
Hvis du består farvesynstesten og den skriftlige optagelsesprøve, vil du senere blive indkaldt til den fysiske optagelsesprøve, når det igen bliver muligt at afvikle den. Vi har endnu ikke et tidspunkt for, hvornår det bliver, men vi melder det ud, så snart vi ved mere.
Farvesynstesten og den skriftlige optagelsesprøve vil blive afviklet med en række særlige hensyn og skærpede forholdsregler før, under og efter optagelsesprøverne, hvilket blandt andet indebærer, at optagelsesprøverne bliver afviklet i mindre grupper. Samtidig vil:
- hygiejneniveauet være skærpet,
- de nødvendige værnemidler (fx håndsprit) være tilgængelige
- forholdsregler og anvisninger være skiltet
Er du blevet indkaldt, men er syg, har symptomer, er i risikogruppen eller har nær familie i risikogruppen for covid-19, skal du straks melde afbud, ved at skrive en mail til blivpolitibetjent@politi.dk.
Ja, for at forebygge smitte af coronavirus/covid-19 udskyder vi optagelsesprøverne på ubestemt tid. Vi kender ikke fremtiden, men du vil blive indkaldt, så snart vi igen kan afvikle optagelsesprøver.
Vi opfordrer dig til, at du både holder din fysiske form og dine skriftlige færdigheder ved lige, selvom omstændighederne kan besværliggøre det.
Du finder hjælp her:
Træningsprogrammer og -videoer på Politiskolens Facebookside
For at undgå smittespredning af COVID-19 har vi indtil videre aflyst alle vores arrangementer i marts måned.
Vi følger myndighedernes anbefalinger og lægger nye datoer op, så snart vi kan holde arrangementer igen.
Hvis du ikke har mulighed for at printe din samtykkeerklæring, så kan du sende en mail til blivpolitibetjent@politi.dk.
I mailen skal du oplyse problemet samt dit navn og telefonnummer, så kontakter vi dig hurtigst muligt med nærmere vejledning.